Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Samsung Galaxy S22: Kompakt topmobil til god pris

Den er betydeligt billigere end resten af Galaxy S22-familien, men byder på stort set samme teknologi. Er du ude efter en kompakt topmobil, er der intet, der slår den.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

6.1" er småt i dagens mobilverden. Det er en sjældenhed, at man støder på så små smartphones, men i Galaxy S22-serien har Samsung valgt at gøre den mindste lidt mindre end tidligere, så man har muligheden for at vælge en kompakt mobil som alternativ til de større Galaxy S22+ og Galaxu S22 Ultra.

Og det er der formentlig en del, der vil være begejstrede for. For det ér faktisk en dejlig håndterbar størrelse. Den ligger godt i hånden, er nem at betjene og fylder ikke det store i lommen.

I sit design er den identisk med Galaxy S22+ og det er den stort set også i sine tekniske specifikationer, inklusiv kamerateknologien. Derfor vil vi ikke dykke så dybt i disse, men blot henvise til vores test af Galaxy S22+ her:

https://www.altomdata.dk/samsung-galaxy-s22-test-saetter-ikke-en-fod-forkert/

Forskel i ydelse

Lidt bemærkelsesværdigt er det dog, at Galaxy S22 yder væsentligt anderledes end Galaxy S22+, selvom de to mobiler anvender samme processor, Samsungs egen Exynos 2200.

Galaxy S22:

Galaxy S22+:

Mens S22 scorer lavere på processorydelse, scorer den betydeligt højere på grafisk ydelse. Faktisk særdeles højt for en Android-mobil.

Små kompromisser

De eneste kompromisser, der er reelt er gjort er på Wi-Fi. Du ikke får Wi-Fi 6E, men "kun" Wi-Fi 6. Det vil dog være en forskel de færreste mærker, da der knap nok er kommet Wi-Fi 6E-routere på det danske marked.

Derudover er batterikapaciteten lavere. 3.700 mAh mod 4.500 mAh. Den mindre skærm suger dog mindre batteri, og derfor er det ikke noget man mærker i særlig stor grad. Differencen mærkes mere på opladningen, hvor S22 kun understøtter 25W, mens S22+ understøtter 45W. Du må have mere tålmodighed, når der er skal strøm på.

Det er småting, men ikke desto mindre det der gør, at den snupper en stjerne mindre end de to andre mobiler i serien.

Med en startpris, der er 1600 kroner mindre end en Galaxy S22, er det ikke desto mindre det bedste køb i serien.

Priser:

Samsung Galaxy S22 (128 GB): 6.699 kroner.
Samsung Galaxy S22 (256 GB): 7.099 kroner.