Home » Mobiltelefon » Samsung Galaxy S20 FE [TEST]: Et fantastisk godt mobilkøb
Samsung Galaxy S20 FE [TEST]: Et fantastisk godt mobilkøb

Samsung Galaxy S20 FE [TEST]: Et fantastisk godt mobilkøb

Share
Stærk ydelse

Netop gaming er mobilen i den grad gearet til. De indbyggede stereohøjttalere med AKG-lyd støtter godt op om det flotte skærmbillede og til en del brugeres glæde har Samsung benyttet en Snapdragon 865 processor, i stedet for deres egen Exynos 990 processor, som ellers har siddet i årets øvrige topmobiler. Snapdragon-processoren har sine fordele. Den er et lyn på processorydelse. På grafisk ydelse når ikke helt Exynos 990, men leverer ikke desto mindre så rigeligt på den front, at selv de mest hardcore mobil-gamere må være tilfredse.

God batterilevetid

Hvor Snapdragon-processoren har et uomtvisteligt forspring er på strømhåndteringen. Galaxy S20 har et 4.500 mAh batteri, samme størrelse som i Note20 Ultra (der kører med Exynos 990), men den holder dobbelt så lang tid på en opladning. Vi fik præcis to dage ud af den ved varieret hverdagsbrug (mails, sms’er, opkald, sociale medier, surfing, smart home styring samt streaming af musik og video).

Se også:  Her er OnePlus' nye magiske mobil

Opladning med den medfølgende oplader er dog langsommere. Du skal vente cirka halvanden time på en fuld opladning. 15W trådløs opladning understøttes dog, ligesom der også er mulighed for omvendt trådløs opladning, hvor du bruger mobilens batteri til at oplade eksempelvis smart-ure og earbuds.

Kamera af fineste klasse

På kamerafronten er der tale om et betydeligt mere konservativt setup end på årets to Ultra-modeller fra Samsung. Der er ikke ekstreme features som 108 MP sensor, 100 x zoom eller 8K-video.

Der er tredobbelt kamera på bagsiden, bestående af 12MP Vidvinkel med stor F1.8 blænde, 12MP ultravidvinkel og 8 MP telefoto med 3 x optisk zoom. Noget nær den ideelle konfiguration i vores øjne. Den giver et bredt udvalg af fotomuligheder, som ikke bare er teknisk prangende, men vil være reelt anvendelige for de fleste brugere. Uanset om du skal tæt på, vil skyde det brede gruppefoto eller lave lækre portrætter, er det nemt at få i kassen med kameraet, der gennemgående leverer imponerende gode resultater.

Se også:  Huawei P40 Lite [TEST]: Utrolig meget mobil for pengene

Der er flot kontrol over farver, kontrast og skarphed. Selv i meget lav belysning får du fine og brugbare billeder. Her klarer kameraet sig lige som godt som det der sidder i Note20 Ultra.

Selv i mørk aftenbelysning er der nogenlunde kontrol over farver og kontrast.

Selv i mørk aftenbelysning er der nogenlunde kontrol over farver og kontrast.

Galaxy S20 FE har da også arvet mange af denne mobils kamerafunktioner. Det inkluderer den nye Pro Video mode, som lader dig foretage avancerede indstillinger, som fokus, hvidbalance, ISO m.m., mens du filmer video. Der er også Tag Ét-funktionen, arvet fra S20’erne, som man sætter mere og mere pris på jo mere man bruger den. Ved at holde fingeren på udløser-knappen skabes et udvalg af billeder og video med forskellige filtre og effekter – en nem måde at få noget sjovt at dele på sociale medier, uden at skulle gøre særlig meget for det.

TAGS
Galaxy
Samsung
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S