Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Samsung Galaxy S10e: Alt det bedste til billigere pris

Samsung Galaxy S10e er positioneret nedenunder Samsungs flagskibs-mobiler. Men du går ikke glip af vigtige funktioner, så det er næsten ligeså godt ….

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mens Galaxy S10+ viser Samsung fra den teknisk ypperste side, viser denne Galaxy S10e, hvordan producenten formår at finde en balance mellem pris og funktion. S10e er billigere end producentens topmodeller – ”e” står for ”essential”, dvs. det nødvendige – men i praksis kan S10e meget mere end det basale.

[irp posts="3113806"]

Denne smartphone opleves som kvalitet, ikke mindst den støbte glasfront og Infinity-O-skærmen med cirklen til frontkameraet. Skærmstørrelsen er 5,8” – hvor S10 har 6,1” og S10+ er oppe på 6,4”. S10e ligger bedre i hånden, men har selvfølgelig mindre plads til apps.

OLED-skærmen er fantastisk god. Den er mindre og har lavere opløsning (1080 x 2280) end S10-modeller, men farvegengivelsen er livfuld, sort er meget sort, og den er dejlig lys. Også video ser godt ud.

I indmaden finder du den samme processor som i S10 og S10+, Exynos 9280. I testmodellen er den støttet af 6 GB ram, og lageret er på 128 GB. Der er memorycard-indgang til mere lager. Det får S10e til at opleves ligeså hurtig som mere kostbare mobiltelefoner. Apps og menuer fungerer lynhurtigt, og selv de mest intensive spil kører glidende.

[irp posts="3117920"]

Du får en kameradel med dobbelt objektiv, ikke tre kameraer som i topmodellerne, og dermed kan du undvære den 2x optisk zoom, som de andre mobiler har. Men du kan stadig tage imponerende fotos med en fin farvegengivelse og masser af detaljer.

God brugerflade

Det indbyggede 3000 mAh-batteri holder nemt til en hel, travl dag. Vi havde i testforløbet typisk 10-15 procent kapacitet tilbage, da vi nåede frem til sengetid.
Når vi tester med Netflix-streaming, taber batteriet cirka 11 procent af batteriet pr. time, hvilket er en smule bedre end med S10.

Hurtig opladning og trådløs opladning understøttes af S10e, og Samsung tilbyder også her omvendt trådløs opladning. Det betyder, du kan lægge små elektroniske enheder oven på telefonen, og så bliver de ladet op.

Galaxy S10e kører Android 9 Pie, og Android Q bliver allerede testet. Samsungs nye One UI-software er en fornøjelse at anvende, fordi den rammer det optimale punkt mellem funktionalitet og brugbarhed.

Det lægger nogle ekstra funktioner oven på Android. For eksempel er der en gaming-mode med særlig høj ydelse og en video-forbedrer. Men det bliver aldrig rodet eller forsinket af den grund. Vi er meget begejstrede for det nye One UI. Det er dog stadig så nyt, at der måske ville kunne forekomme små begynderfejl af og til.

Alt i alt opleves S10e som et topprodukt, det ser ud som et topprodukt og komponenter indeni på niveau med mange topprodukter. Det er en kompakt, kraftfuld og tiltrækkende smartphone … så hvorfor overhovedet betale mere?
Det skulle så være, fordi du foretrækker en større skærm, eller du absolut vil have det bedste kamera, penge kan købe.

[irp posts="3120582"]

Omvendt: Hvorfor betale mindre og nøjes med S10e? Det kunne være, fordi du foretrækker en mindre skærm, eller du ikke synes, at de yderligere kamerafunktioner og det større skærmareal er ekstrabetalingen værd.

Der er ikke rigtig nogen objektiv måde, man kan sammenligne S10e med de andre telefoner i modelserien. Det handler i bund og grund om, hvad du prioriterer.