Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Samsung Galaxy Buds+: Fikse sager – men lidt spinkle i lyden

Småt er godt, når det gælder in-ears som disse, og Samsung skal have ros for at presse sine ned i så kompakt et design som her.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Galaxy Buds+ viser dog, at der er grænser for, hvor småt det må blive. Ørestykkerne nærmest gemmer sig i øret og kan være lidt svære at tage ud. Så det skal ikke være mindre, hvis det står til os. At æsken er tilsvarende lille og nem at få ned i lommen er dog noget, der tæller i dagligt brug.

Snævert lydbillede

Trods størrelsen har Buds+ en flot batterilevetid på 11 timer (plus 11 i æsken). De har trådløs opladning samt touchstyring og adgang til stemmestyrede assistenter. Der er også udmærkede mikrofoner og mulighed for hear thru.

Lyden er mere snæver og nasal end hos konkurrenterne. Med ekspertise fra AKG er man gået efter et studieagtigt og ufarvet lydbillede, og det er for så vidt prisværdigt, men vi synes ikke, det klæder in-ears som disse. Her skal der bare være fuld smæk på uden så meget pjat. Man kan åbne lidt med EQ’en i appen, men uanset hvad, bliver det ikke vores favorit.