Home » Mobiltelefon » Samsung Galaxy A9 [TEST]: Meget mere end en kameramobil
Samsung Galaxy A9 [TEST]: Meget mere end en kameramobil

Samsung Galaxy A9 [TEST]: Meget mere end en kameramobil

Share

Der er ikke mindre end fire kameraer bag på Galaxy A9. Fotofunktionerne er derfor mange, men den relativt prisvenlige mobil har langt mere at byde på

Der er gået sport i at smide mange kameraer i mobilen. Med Galaxy A9 lægger Samsung sig forrest i kapløbet med hele fem styks – fire på bagsiden og et på fronten. Men er det bare et billigt salgskneb, eller er der rent faktisk en mening med kameravrimlen?

Fuld af fotofunktioner

Ligesom en fotograf skifter objektiv for at opnå flere fotomuligheder, får du også flere muligheder ved at have flere fysiske kameraer på mobilen.
På Galaxy A9 får du udover standard-objektivet både teleobjektiv med x 2 optisk zoom samt vidvinkel og et dybdekamera, der giver mulighed for at lave slørede ”bokeh”-baggrunde. Man kan diskutere om det sidste i virkeligheden berettiger sit eget kamera. Visse konkurrenter klarer denne opgave via telekameraet. Ikke desto mindre er det en imponerende række features, du får.

Og de er alle rigtig brugbare. Det er rart at kunne zoome, hvis du står langt fra scenen til en koncert, mens bokeh-funktionen kan give portrætter det helt rette look. Vidvinkel gør, at du kan få hele familien med i gruppebilledet eller fange Gran Canyon i ét skud (okay, måske ikke det hele, men i hvert fald et større udsnit).

Se også:  Ny topmobil fra Samsung - Galaxy S10 sætter nye standarder for design og kapacitet

En genial feature er, at du, efter billedet er taget, kan gå ind og rette den fiskeøje-effekt, der uundgåeligt opstår, når du bruger vidvinkelobjektiv. Den karakteristiske krumning kan være en fin effekt, men ikke altid ønskelig. Funktionen virker glimrende og giver ikke synlige bieffekter.

Udover disse features byder kameraet på 4K video samt en lang række andre funktioner som Panorama, Skønhed, Pro, Hyperlapse, Super slowmotion og AR Emoji, som gør det muligt at skabe din egen animerede emoji.

Hovedkameraet i mobilen er baseret på et lysstærkt objektiv med f1.7 blænde og en stor sensor med hele 24MP. Det er derfor i stand til at skyde flotte og klare billeder, selv i ret mørke omgivelser. ”Kunstig intellgens” hælper desuden med automatisk at optimere indstillinger til lige netop det motiv, du retter kameraet mod. I langt de fleste tilfælde rammer det helt plet. Vi havde gerne set optisk billedstabilisering, men det er kun i svage lysforhold, man kan opleve lidt sløring.

Se også:  Samsung er klar med en foldbar smartphone

Frontkameraet giver dig lige så høj opløsning samt mulighed for bokeh-effekt og en række andre fine features. Abslout et selfiekamera af de bedre.

Gennemført design

Det er uundgåeligt kameraet, der kommer i fokus på A9, men det bør ikke overskygge mobilens andre kvaliteter. For det er faktisk meget mere end en god kameramobil. Selvom prisen er i mellemlejet, får du langt henad vejen, hvad du vil forvente af en ny topmobil.

Designet er slankt og let, med glas både for og bag. Den store 6,3” Super Amoled skærm står rigtig flot i full HD+, med høj lysstyrke og god kontrast.

Samsung Galaxy A9
  • Features
  • Ydelse
  • Skærm
  • Kamera
  • Batteri
  • Design
  • Pris
4

Summary

Alt om DATA siger:
»Der er ikke bare mange kameraer, kvaliteten af dem er heldigvis også god. Galaxy A9 er således blandt de mobiler på markedet, der byder på flest fotomuligheder. Det er desuden en rigtig veldesignet smartphone med masser af gode features. «

Nøgletal:
Pris: 4499 kr.
Skærm: 6,3” S Amoled, 1080×2220 p
Processor: Snapdragon 660, 2.2 GHz
Ram: 6 GB
Drev: 128 GB
Kamera: 24MP, F1.7 + 10MP, F2.4 tele + 8MP, F2.4 vidvinkel, 120°, 8MP + 5MP F2.2 dybde / 24MP fronkamera
Styresystem: Android 8.0 (Oreo)
Vægt: 183 gram

Her er den bedste dagspris på Samsung Galaxy A9 2018 128GB Dual SIM
TAGS
Galaxy
kameramobil
Samsung
smartphone

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S