Home » Mobiltelefon » Samsung Galaxy A7 [TEST]: Oceaner af features til lavpris
Samsung Galaxy A7 [TEST]: Oceaner af features til lavpris

Samsung Galaxy A7 [TEST]: Oceaner af features til lavpris

Share

Det er ikke smarte funktioner, du mangler i testens nyeste og billigste smartphone. Denne Samsung er testens klart bedste køb

Samtidig med at Samsung introducerede den nye, imponerende (og meget kostbare) Note9-model, kom også denne mindre A7, som prismæssigt er betydelig mere venlig. A7 er også i den billige ende her i testen. Den officielle pris er 2750 kroner, men du vil sikkert allerede, når du læser dette, kunne finde et endnu billigere tilbud på nyheden. Det gør Samsung til en ren prisbasker – især da der ikke er noget som helst discount over den.

Skærmen er måske lidt gammeldags konstrueret med en sort ramme hele vejen rundt, og du må undvære topmodellernes solide Corning-glas. Men der er masser af power og features under den 6” store skærm. Det lidt bedagede skærmdesign betyder, at telefonen er lidt større end testens OnePlus, selvom denne har en lidt større skærm. Men det er reelt også det eneste ankepunkt, og det kan vi sagtens leve med, når telefonens pris tages med i ligningen.

Se også:  Ældre scroller med pegefingeren, de unge med tommelfingeren
Utænkelige features

Du får features, som var utænkelige i en smartphone til denne pris for under et år siden. Du får for eksempel tre kameraer med op til 24 megapixel opløsning og mulighed for at kunne tage ultra wide-billeder, der dækker op til 120 grader af synsfeltet.

Kameraet har desuden automatisk justering af farvemætning, hvidbalance og lysstyrke – samt hele 19 indstillingsmuligheder. Det lyder godt, og heldigvis er det også funktioner, der i praktisk brug virker.

Når du åbner kamera-appen, er du hurtigt klar til skud. Vi er også vilde med, at du skifter let mellem de mange indstillingsmuligheder – blot ved at svirpe hen over skærmen. Du skal lige bladre lidt for at finde den indstilling, du vil bruge i situationen, men efterhånden, som du bliver dus med kameraet, går også det ret hurtigt.

Se også:  Huawei Mate 20 Lite [TEST]: Fin Mate til fornuftig pris

Ligeledes fungerer en funktion som at overføre data fra anden smartphone – herunder også en iPhone – enkelt, hurtigt og fint, også via trådløst netværk. Smartswitch kalder Samsung denne feature.

Fin aktiveringsdetalje

Aktiveringsknappen er fræset lidt ind i siden, og det betyder, at du ikke kommer til at ramme den ved en fejl. Det er endnu en god detalje, meget praktisk i hverdagen.

Hastigheden i den nye A7 er bestemt godkendt, men den er lidt langsommere end konkurrenterne fra Huawei og OnePlus. Men prisen for Samsungs mobil er jo også noget lavere, så det er ikke overraskende. Selvom designet også er en smule klodset, er der ingen tvivl om, at A7 giver mest for pengene i denne test. Helt klart det bedste køb!


Samsung Galaxy A7
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
3.5

Summary

Testholdet mener:

Designet er måske ikke til en medalje, men elektronikken fungerer godt, og så er prisen meget attraktiv. Samsung Galaxy A7 leverer masser af gode funktioner, og kamera-delen er rigtig fin.

Producent: Samsung
Navn: Galaxy A7
Processor:  Octa-Core 2,2 GHz
Hukommelse: 64
Skærmstørrelse:  6”
Skærmopløsning: 2220 x 1080 px

Styresystem: Android 8.0
Opløsning, kamera: 24 MP/8 MP
Opløsning, video: 4K
Dimensioner:  159,8 x 76,8 x 7,5 mm
Vægt: 168 g
Pris: 2750 kr.

Her er den bedste dagspris på Samsung Galaxy A7 2018 64GB Dual SIM
TAGS
Bedste køb
Samsung
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S