Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Samsung Galaxy A52s: Solid allrounder

Kombinationen af gedigen hardware og førsteklasses software gør A52s til et godt valg.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Her er tale om en opgraderet udgave af Samsungs stærke mellemklassemobil, Galaxy A52.

Den anmeldte vi med stor tilfredshed, og det er svært ikke også at være begejstret for A52s. Uden at koste mere byder den på diskrete opgraderinger i ydelse, forbindelser og kamera.

Praktisk design

Designet er simpelt og uprætentiøst. Plastik på bagsiden, aluminium i kanterne og en skærm med Gorilla Glass 5. Mobilen vejer ikke det store, er nem at håndtere og har en IP67-certificering, som sikrer, at den tåler en dukkert eller en støvet festivaltur.

Login kan ske med ansigtsgenkendelse eller fingeraftrykslæser indbygget i skærmen. Ganske glimrende, dog foretrækker vi, at fingeraftrykslæseren sidder i powerknappen som hos de to testrivaler.

Velbalanceret ydelse

Skærmen er flot, farvestærk og hurtig (120 Hz). Processoren er den samme som edge 20, så ydelsen er tilsvarende. Absolut fornuftigt til hverdagsbrug, casual gaming og små medieopgaver.

I forhold til Motorola-mobilen er balancen mellem ydelse og kamerakræfter bedre afstemt. Kamera-appen kører smidigt, og mobilen leverer flot billedkvalitet med stor lysfølsomhed og gode funktioner. Dog en skam, at der blandt de fire kameraer ikke er optisk zoom.

A52s trumfer ikke igennem på power, til gengæld kommer den med software, der er mere veludviklet end rivalernes. Det sikrer en suveræn brugeroplevelse.