Home » Skærm » Samsung CJ79 [TEST]: Gå i biografen foran pc-skærmen
Samsung CJ79 [TEST]: Gå i biografen foran pc-skærmen

Samsung CJ79 [TEST]: Gå i biografen foran pc-skærmen

Share

Hvad med en pc-skærm i biografformat? Det leverer den let buede 34”-skærm Samsung CJ79, der holder Ultrawide Cinema-formatet 21:9. Det er en ret medrivende oplevelse, når du ser film eller gamer på computeren

Du kender 16:9-formatet fra moderne tv-skærme. 16:10-formatet findes også – som pc-skærme. Men rigtig grandiost bliver det først med Ultrawide Cinema, hvor forholdet mellem længde og bredde er 21:9. Det er lige, hvad den nye pc-skærm Samsung CJ79 tilbyder. Og da 21:9 er det format, biograffilm optages i, kan man med god ret hævde, at det er en skærm, der bringer biografen ind i hjemmene.

Skærmen er virkelig bred, og når den samtidig buer lidt, opleves det, som om hele synsfeltet i det vandrette plan er dækket ind. Sidder du som normalt foran en pc-skærm, vil du skulle dreje hovedet for at se alt, hvad der foregår.

Se også:  Samsung på vej med 600MP kamerasensor - skarpere end øjet kan skelne
Film fylder skærmen ud

På et normalt tv i 16:9-format vil der være sorte striber foroven og forneden, når der blændes op for en biograffilm. Med Samsung CJ79 er hele skærmen fyldt ud. Det er en fed oplevelse, og det betyder, at Samsungs pc-skærm sagtens kan gå som et ekstra tv.

Samsung CJ79 er en lille perle. I hvert fald når det handler om underholdning, hvor skærmen i sagens natur er på hjemmebane. Det gælder ikke kun til film, men også til gaming. Mange spil understøtter formatet. Det er ganske enkelt storslået.

Som monitor er Samsung-skærmen fint ergonomisk, og den kan nemt justeres, så den står perfekt. Den store skærmfod fylder dog godt op på bordet.

Se også:  Samsung-brugere får en gratis tegnebog til kryptovaluta
Også langt op i højden

Hvis du arbejder med mange vinduer åbne på samme tid, er de 34″ en herligt generøs størrelse, men til almindeligt jobbrug er det traditionelle skærmformat på 16:10 at foretrække. Dog gør skærmens størrelse, at den trods det meget brede format har fin plads i højden, så du sagtens kan bruge den til at skrive, surfe osv.

Samsung CJ79
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
4

Summary

Testholdet mener:

Samsung CJ79 giver med sit 21:9-format en storslået oplevelse ved film og anden underholdning. Den er nem at justere. Dog ikke optimal til seriøs gaming.

Teknisk set:

Samsung CJ79
Format: 21:9
Opløsning: 3840 x 1440 pixel
Lysstyrke: 250 cd/m2
Tilslutninger: HDMI, Thunderbolt 3
Responstid: 4 ms
Dimensioner med fod: 80,87 x 51,6 x 30,94 cm
Vægt med fod: 7,7 kg
Typisk netpris: 5400 kr.

TAGS
pc-skærm
Samsung

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S