Home » Lagerenheder » Samsung 870 EVO [TEST]: Bundsolid ssd til fornuftig pris
Samsung 870 EVO [TEST]: Bundsolid ssd til fornuftig pris

Samsung 870 EVO [TEST]: Bundsolid ssd til fornuftig pris

Share

Markedets mest populære forbruger-ssd er blevet endnu bedre. Samsung 870 EVO byder på et pænt løft i ydelse samt lang holdbarhed og en pris der er til at overkomme

Samsungs EVO-serie er verdens bedst sælgende SATA ssd’er til forbrugere. Og det er der sådan set ikke noget at sige til. Forholdet mellem pris, ydelse og stabilitet er ret ideelt for de fleste brugere. Den giver så rigeligt skub i pc’en til hverdagens opgaver, hvad enten det gælder kontorarbejde eller private gøremål. De færreste vil føle behov for mere.

Med 870 EVO har en ny generation set lyset. Vi testede 1 TB modellen i 2,5″ SATA-versionen. Den kommer også i mSATA- og M.2-format.

Hvad skal vi sige ... det er en SSD. Designet vinder den nok ikke nogen priser for.

Hvad kan vi sige … det er en ssd. Designet vinder den nok ikke nogen priser for.

Bedre i tilfældig læsning

Ved et overfladisk blik ser ydelsesforbedringen ikke voldsom ud, sammenlignet med forgængeren. I sekventielle læse- og skrivehastighed præsterer den nye ssd op til 560 MB/s og 530 MB/s mod 550 MB/s og 520 MB/s hos Samsung 860 EVO. Men når det gælder tilfældige læsehastigheder er sket et betydeligt spring. Her leverer den faktisk op mod 38 procent højere ydelse. Denne forbedring vil betyde noget ved multitasking, internetsurfing og opstart af computeren.

Se også:  Samsung går nye veje med sine helt trådløse earbuds

Se vores benchmarks herunder:

Stor udholdenhed

Samtidig har stabiliteten fået et løft. EVO-serien er kendt for god holdbarhed, men med 870 EVO når den et nyt niveau. Den har en Terabytes Written-klassificering på hele 600 TB for 1 TB modellen (2.400 TB for den 4 TB modellen, som er den største i serien), og den kommer med begrænset garanti på 5 år. Det er ret imponerende.

På netop det punkt lægger den stor afstand til 870 QVO, som man kunne være fristet til at overveje som alternativ. Den er nemlig lidt billigere og har en hastighed, der ligger tæt på. Og så fås den med enorm kapacitet helt op til 8 TB. Dens TBW-klassificering er dog kun 360 TB for 1 TB modellen, og garantien er 3 år. Så den kan faktisk ende med at koste dig mere i det lange løb.

Se også:  Samsung Galaxy Z Fold2 [TEST]: Meget bedre, men stadig dyr

De par hundrede kroner du må slippe ekstra for 1 TB-modellen er godt givet ud. Går du længere ned i kapacitet, snakker vi kun 599 kroner for 500 GB eller 399 kroner for en 250 GB-model, der kan udgøre en fin systemdisk, hvis man har en større lagerdisk som supplement.

Er du på udkig efter en bundsolid ssd, der sætter fart under pc’en uden at koste kassen, er det altså svært komme udenom Samsung 870 EVO.

Den vejledende pris er 399 kroner for 250 GB, 599 kroner for 500 GB, 1299 kroner for 1 TB, 2399 kroner for 2 TB og 4799 kroner for 4 TB.

Specifikationer for Samsung 870 EVO.

Kategori Samsung 870 EVO
Interface SATA 6Gbps
Form Factor 2,5”
Lagerhukommelse Samsung V-NAND 3-bit MLC (TLC)
Controller Samsung Controller
DRAM        512MB LPDDR4 (250/500GB)
Kapacitet 4TB, 2TB, 1TB, 500GB, 250GB
Sekventiel læse- / skrivehastighed Op til 560/530 MB/s
Tilfældig læse- / skrivehastighed Random Read 98K, Write 88K IOPS
Software Samsung Magician
Bytes 2,400TBW (4TB)

1,200TBW (2TB)

600TBW (1TB)

300TBW (500GB)

150TBW (250GB)

Garanti Fem (5) års begrænset garanti

 

 


TAGS
EVO
Samsung
SSD

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S