Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sæt strøm til hjemmehyggen

Hyggen er blevet moderne. Nu kan du samle dine venner eller familie til en omgang elektronisk hygge. Her er nogle gode fif til, hvordan du kommer i gang.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Indtil for få år siden var elektronik mest noget, vi købte og brugte for os selv. Men i dag er vores elektronik i høj grad blevet ”social”, og det kan du udnytte hjemme hos dig selv, når familien skal være sammen.

Vil du bruge jeres elektronik til at sætte blus under hjemme-hyggen, gøres det nemmest med et trådløst Wi-Fi-netværk, for nutidens tv, Blu-ray-afspillere og tablets er nemlig i stand til trådløst at dele jeres fotos, film og musik uden kabler.

Når alle jeres enheder er på, skal I bare sætte jer til rette i sofaen. Så skal elektronikken nok sørge for resten. Det er kort sagt blevet nemmere end nogensinde at have det sjovt sammen, hvad enten I spiller computer i stuen, ser en god familiefilm hentet fra en onlinetjeneste eller chatter med faster Anna i Australien via jeres smart-tv eller en spillekonsol.

Sjove computerspil

Noget af det sjoveste, familien eller du og dine venner kan hygge jer med sammen, er et godt computerspil. De fleste spil styres med controlleren i hånden, mens andre kræver, at I letter jer fra sofaen og bruger kroppen til at styre.

Det gælder især spil til Xbox 360, hvor den eksterne kameraenhed kaldet Kinect er i stand til at ”læse” jeres be-vægelser og reagere på dem.
En anden mulighed er de mange streamingtjenester, der findes i form af apps. En app er et lille program, der lægger sig som et ikon på for eksempel tv-skærmen på de mange nye fladskærme, der har indbygget internet og smart-tv.

Herfra har I adgang til bunker af musik eller store filmsamlinger fra tjenester som Netflix, der rummer titler for hele familien. Med fingeren på fjernbetjeningen er det jer, som bestemmer, hvad familien skal se eller høre af musik.

Udnyt dit tv optimalt

Apps kan også være fotodelingstjenester, hvor du kan hente fotos og hjemmevideoer trådløst ind på en computer eller på stuens fladskærm. Har du et videokamera eller et digitalkamera, som understøtter standarden DLNA, kan du i stedet overføre indholdet fra kameraet direkte til tv’et.

På den måde er I kun et par klik borte for at gense julens hyggestunder eller grine over fætter Oles kiksede nytårshat.

En anden social app er Skype, hvor I for eksempel gennem tv’ets kamera kan chatte med venner og familie bosiddende på den anden side af kloden. Men også en spillekonsol som Xbox 360 har sin egen videochat-funktion via kameraet Kinect. Med få klik kan I kalde til videotelefonmøde i stuen, hvor alle kan være med i stedet for at nøjes med den lille skærm på mobiltelefonen.

Hyggelig elektronik

Har du ikke et af de nyere smart-tv’er, kan en lille, sorte æske kaldet Apple TV omdanne dit ”dumme” tv til en portal fyldt med apps. Det samme kan bestemte modeller af Blu-ray-afspillere, Microsoft Xbox 360 og PlayStation 4.

Med en Apple TV-boks kan du også sende ind-hold fra en iPad eller en iPhone op på tv-skærmen via den trådløse AirPlay-teknologi. Det kan være fotos eller en lille hjemmevideo fra den seneste familiefest eller numre fra jeres musikbibliotek.

På den måde, behøver du ikke at investere i et helt nyt tv, hvis du gerne vil have flere funktioner og nye tjenester på dit tv.

Selv om stuens fladskærm ofte er centrum i det moderne, elektroniske hjem, så er vores enheder så mobile, at man sagtens kan hygge andre steder. Står den på fælleshygge med madlavning i køkkenet, er en tablet alletiders til at hente og vise opskrifter. Du kan endda finde videoer, der kan hjælpe dig med at filetere en fisk eller downloade interaktive kogebøger, der kan hjælpe dig i køkkenet.

Med konsollen fra Sony spiller du ikke bare - du deler dine største øjeblikke med vennerne på Facebook og Twitter, ser film i Blu-ray- og HD-kvalitet, streamer med Viaplay og Netflix og sætter musik til dine spil med tjenesten Music Unlimited.

Maskinen har 8 GB gddr-ram, en ottekernet processor og en grafikmotor, som sparker seriøst bagdel. Kort sagt: En næste generationskonsol ti gange så stærk som forgængeren PlayStation 3.

Fakta
Produkttype: Blu-ray spillekonsol
Ram: 8 GB GDDR
Lager: 500 GB

Skal familiehyggen i kassen, så er et håndholdt videokamera sagen. Sensoren i Samsungs HMX har en opløsning på 5 megapixel og giver optagelser i opløsningen 720p. Resultatet kan ses og følges på videokameraets 2,7” store skærm. Derudover er kameraet proppet med funktioner, som vil hjælpe dig med optimal optagelser selv under vanskelige forhold.

Fakta
Produkttype:Videokamera
Brændvidde: 35.3-1838 mm
Zoom: 52 x optisk og 130 x digital zoom
Forbindelser: USB, AV-udgang og HDMI

Galaxy-kameraet med 16,3 megapixel er en minicomputer med Android styresystemet og et digitalkamera i en og samme kasse. Du kan optage ganske almindelig video i 1080p eller give billederne lidt ekstra med funktioner som Retro, Tegneserie og Gotisk Noir. På det 4,77” store, trykfølsomme display har du overblik over alle apps og widgets i bedste Android-stil og kan nemt dele dine skud.

Fakta
Produkttype:Hybridkamera med Android 4.1 Jelly Bean
Brændvidde: 23-438 mm
Zoom: 21 x optisk
Forbindelser: USB og HDMI

Blu-ray-afspillere er i dag forvandlet til noget nær multimediecentre. Afspilleren fra Philips tager alt fra cd-skiver over Blu-ray-film i 3D til et væld af digitale videoformater som DivX og WMV. Vil du have afspilleren på hjemmets netværk, kan det ske via enten netkabel eller Wi-Fi. Når maskinen først er på, har du adgang til for eksempel Net TV og Skype.

Fakta
Produkttype: Blu-ray-afspiller
3D: Ja
Smart-tv:Ja
Forbindelser:Netværksstik, HDMI, coaxial, RCA og USB

Apples iPad Air er blevet skåret i størrelsen alle de rigtige steder, men leverer alligevel en imponerende præstation. Du kan få tabletten med forskellig størrelse hukommelse, med eller uden mobilt bredbånd og i farverne grå eller sølv. Kameraet optager i 1080p, og der er adgang til over 475.000 apps via App Store.

Fakta
Produkttype: iOS7 tablet med Wi-Fi og Bluetooth
Skærm:9,7” Retina, 2048 x 1536 pixel
Processor: Apple A7
Lagerplads: Fra 16 GB

Skal familiefilmen op i storformat, så får du med Philips 55” LED-tv både Blu-ray og 3D – og to sæt 3D-briller med i købet. Skærmen, som har indbyggede højttalere og kamera, kan vise fuld HD og op til 1080/25p, mens tv-tuneren understøtter den nyeste standard ved navn DVB-T2. Philips’ tv er klar til både kablet og trådløs forbindelse via Wi-Fi.

Fakta
Produkttype: 3D Fuld HD LED tv, 55”
3D: Ja
Smart-tv:Ja
Forbindelser: 4 x HDMI, optisk, 3 x USB, scart og netværksstik

Den trådløse højttaler fra Sonos gør det nemt at styre lyden fra tv’et, fra musikanlægget eller fra en smartphone ud i det rum, som passer dig. Investerer du i netværksadapteren Sonos Bridge, kan du flytte rundt med Play:5 overalt i hjemmet. Ud over streaming fra egne enheder, kan Play:5 også afspille hyggelig musik fra eksterne musik-tjenester såsom TDC Play.

Fakta
Produkttype: Trådløs højttaler til musikstreaming
Højttalere:5 stk. med hver sin forstærker

Telltale Games kaster igen en bunke af klodsede helte ud på dybt vand i dette spil baseret på den nye Lego film. Du har adgang til over 90 forskellige karakterer, som skal igennem 15 forskellige levels.

Var du vild med Lego Marvel Super Heroes, så kommer du ikke uden om dette actionspil til blandt andet PlayStation 4.

Fakta
Produkttype:Actionspil
Platform: PlayStation 4, PlayStation 3, PlayStation Vita, 3DS, Xbox 360,
Wii U og pc

George R.R. Martins serie er Matador for middelalderfyrster. Det er fyldt med snigmord, drager og magi. Kampen om Jerntronen er langt fra ovre, og alle må vogte deres familie og deres ryg, for både venner og fjender har knive i ærmet. Magtspillet har nået tredje sæson, men tempoet og kampene fortsætter med uformindsket styrke.

Fakta
Produkttype: DVD og Blu-ray
Udgiver:Warner Home
Udkommer:25. februar

Messi og drengene er atter klar til en omgang FIFA. I nyeste udgave, FIFA 14, får du boldglæde i topklasse og grafik, der siger spar to. Spillet ligger større vægt på midtbanen, men takket være nyt boldfysiksystem og den nye Pure Shot-funktion vil du for alvor mærke glæden ved at lave kasse på den reneste og smukkeste måde.

Fakta
Produkttype: Fodboldspil
Platforme: PlayStation 4, PlayStation 3, PlayStation 2, PlayStation Vita, 3DS, Xbox 360, Wii U og pc

Ud over en lækker koncertfilm i 3D og DTS HD, følger vi også den unge
roadie Trip, som blot skulle løse en vigtig, men dog almindelig opgave for bandet. Efter et trafikuheld vendes alt på hovedet. Pludselig står roadien i en verden forvandlet til et komplet surrealistisk eventyr med flammende gadekamp, hvor kun den smarte overlever.

Fakta
Produkttype:DVD og Blu-ray med 3D-version
Udgiver: Mis Label
Udkommer:30. januar