Home » Andet » Sæt din Pi i arbejde
Sæt din Pi i arbejde

Sæt din Pi i arbejde

Share
Opret et PBX

Et PBX eller omstillingsbord er godt at have at lege med. Man kan slutte en fysisk telefon til sin Pi via hardware, men det er mere praktisk at route et SIP-linket tal (fra for eksempel Skype) eller en Google Voice-konto, der oversætter PSTN til VoIP for en. Asterisk er et velprøvet PBX, der kan route opkald via dit hjem, håndtere konferenceopkald og andet – og inddragelsen af FreePBX’ webfront gør den dedikerede distro mere forståelig, end hvis man begynder fra bunden.
http://raspberry-asterisk.org

Host et website

Der findes et standardudvalg af pakker, som man kan bruge til at køre et website: Linux; Apache-webserver; MySQL, der klarer databaseaspekter, og PHP til interaktion med den database. Det er ikke svært at arrangere en LAMP-stak – man kan gøre det med sudo apt-get install lamp-server på Raspbian – men når du har en på din Pi, kan du undgå udgiften til server-hosting og få fuld kontrol over det, du installerer, og hvad du lægger online. Omdiriger webtrafik til en åben port på dit hjemmenet med en tjeneste som Dyndns.org. En Pi kan dog kun håndtere minimal trafik. http://apache.org

Lav en filserver

Hvis du lader en Raspberry Pi køre konstant, kan den lige så godt gøre nytte imens. Hvis du opretter en Samba-deling, kan du (og andre brugere på dit netværk) lagre filer på den. Og eftersom Samba trækker ganske lidt på ressourcerne, er det realistisk at installere den på en maskine, der i øvrigt er reserveret til en anden opgave. Åbn en terminal, og installer den ved at skrive sudo apt-get install samba samba-common-bin.

Se også:  Sjovere gaming med den rigtige skærm

Dernæst opretter sudo mkdir -m 1777 /share en delt mappe i roden på dit SD-kort, giver alle ret til at læse og skrive på den og bruger “1” i “1777” til at forhindre, den bliver slettet. Kør sudo nano /etc/samba/smb.conf , og føj dette til config-filen:
[share] Comment = Shared folder
Path = /share
Browseable = yes
Writeable = Yes
only guest = no
create mask = 0777
directory mask = 0777
Public = yes
Guest ok = yes

Opret et kodeord til din deling med sudo smbpasswd -a pi , genstart Samba med sudo /etc/init.d/samba restart , og så er du klar. På en Windows-maskine bør du kunne se en maskine ved navn “Raspberrypi” i sektionen “Netværk” i Stifinder. Åbn den, så finder du din delte mappe.

Test dine enheder

Hvor sårbart er dit netværk og maskinerne på det? En distro til penetrationstest såsom Kali Linux leverer alle de værktøjer, du har brug for, når du vil mishandle din egen hardware. Og vi mener din hardware, for denne funktion forvandler din Pi til et værktøjssæt, der kunne forårsage kaos, hvis det blev sluttet til et andet netværk. Det er som at angribe en forrude med et koben: Du bliver anholdt, hvis denne forrude ikke tilhører dig. Kali er en velprøvet pen-test-distro med over 600 værktøjer til alt fra afdækning af sårbarhed til trådløse angreb og digital efterforskning. www.kali.org

Se også:  Så meget er din brugte mobil værd
Diriger din netværkstrafik

Lad os være ærlige: En Pi er ikke det bedste valg af router. Dens ethernetport sidder på en enkelt USB 2.0-bus, der udgør en flaskehals i data-allokeringen mellem alle enheder, og man opnår sandsynligvis et gennemløb på 50 Mb/sek. Men strengt taget er mange routere ikke det bedste valg af router, for de er fulde af fjollet software, der ikke kan skelne en pakke fra et hul i jorden. OpenWRT er alternativ router-firmware, der giver præcis styring. Hvis din hardware ikke understøtter den, skal du skifte til modemtilstand og sende trafik gennem OpenWRT, der kører på en Pi. www.openwrt.org

TAGS
pc
Raspberry Pi
Tips og trick

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S