Home » Betalingssoftware » Sådan arbejder du med proceslinjen i Windows 7
Sådan arbejder du med proceslinjen i Windows 7

Sådan arbejder du med proceslinjen i Windows 7

Share

Proceslinjen i bunden af Windows 7’s desktop har fået et redesign. Det
er den første store forandring af den centrale Windows-brugerflade
siden 1995, og den påvirker din hverdag med systemet.

Selve bjælkens højde er vokset en anelse, men har stadig samme fundamentale opbygning. Start-knappen og hurtige genveje i venstre side, programmerne i midten og så uret og de små ikoner fra Live Messenger og den slags i højre side.

Men læg mærke til, at hvert program nu fylder mindre, fordi etiketten er fjernet, men der er så større ikoner, så du nemmere kan se, hvad det er for et program.

Fordelen er bedre plads til mange vinduer, så det er mere effektivt at arbejde med flere programmer/vinduer. Typisk drukner du i vinduer fra netbrowser, Windows Explorer, mail-program og et par pdf’er eller Office-dokumenter.
Det går hurtigt med at få rod, men nu får du lidt flere muligheder for at bevare overblikket.

Få et preview

Flyt musen hen over et program med flere vinduer i proceslinjen, eksempelvis Internet Explorer 8, og du ser et såkaldt ”preview” eller ”hurtig visning” af alle åbne programvinduer.

Flyt musen hen over et af preview-billederne, og du vil øjeblikkeligt se hele siden i fuld størrelse. Det kan være en hjemmeside i Internet Explorer eller et Excel-regneark i Excel 2007 – selvom det ikke er maksimeret.

[pt id=’2003908′ size=’large’ link=’file’]

 

Et preview viser billeder af alle programinstanser og faner, så f.eks. selvom du har gang i seks forskellige hjemmesider fordelt på tre Internet Explorer 8-vinduer, så dukker de op her.

Se også:  Microsoft opdaterer samarbejdsværktøj – klar til den hybride arbejdsplads

Klik på krydset i højre hjørne af previewbilledet for at lukke programvinduet eller -fanen, eller brug musens midterknap.

Jump lister

Med et højreklik på et vindue i proces-linjen får du adgang til Jump Lister. De hopper ikke rundt, men er en genvej til forskellige funktioner i et program, som udvikleren har forudset, at du nok gerne vil bruge.

Eksempelvis et højreklik på Internet Explorer-ikonet giver dig en menu, hvor dine mest besøgte websteder optræder og handlinger som den nye InPrivate-funktion til anonym websurf.

Åbn Jump Listen for Media Player, og du kan spille musik direkte. Du kan også bestemme indholdet i Jump Lister for f.eks. Stifinderen, så du altid har visse filer liggende klar her.

Programmer uden understøttelse for Jump Lists vil bare vise den sædvanlige mulighed for at lukke, men der går nok ikke lang tid, før de mest populære programmer har indbygget understøttelse af denne nye funktion.

Dan genveje på proceslinjen

Hvis du savner dine gamle, hurtige genvejsikoner til Internet Explorer og lignende, så kan du stadig trække programmer ned og slippe dem, så bliver de til hurtige genveje.

Se også:  Nu kommer Windows 11: De første detaljer afsløret ...

Du kan også hæfte et åbent program til proceslinjen som hurtig genvej.
Højreklik på programmet i proceslinjen, og vælg Pin this program to taskbar for at hæfte det fast som permanent genvej.

[pt id=’2003907′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Jump lister”‘]

Jump lister

Sidst, men ikke mindst, du kan trække i et program og sortere rækkefølgen i proceslinjen. Det gælder både åbne programmer og genveje.
Hvor er mine små programikoner?

Ikoner i meddelelsesområdet, ak ja. En gang var der to, nu er der op til 20 fra alle mulige producenter, der mener, at netop DERES program eller driver er uendelig vigtig for brugeren og derfor altid skal være til øjeblikkelig rådighed.

De er der stadig, men er blevet pakket væk og gemt bag en lille opadpegende pil. Du kan selv sortere i hvilke programmer, der skal være synlige i meddelelsesområdet. Klik på pilen, og træk det ikon ned, som du vil have synligt. Er du træt af det, trækker du det bare tilbage igen i vinduet med skjulte ikoner.

De små programikoner er gemt lidt væk nu. Klik på den lille pil til højre på proceslinjen, og se dem, som du plejer.

[pt id=’2003909′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”De små programikoner er gemt lidt væk nu. Klik på den lille pil til højre på proceslinjen og se dem som du plejer.”‘]

De små programikoner er gemt lidt væk nu. Klik på den lille pil til højre på proceslinjen, og se dem, som du plejer.


TAGS
Guide
Microsoft
Tips og trick
Windows 7

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S