Home » Guide » Sådan ved du om din smartphone er inficeret med virus
Sådan ved du om din smartphone er inficeret med virus

Sådan ved du om din smartphone er inficeret med virus

Share

Har du en mistanke om at din smartphone er blevet ramt af virus? Her er 7 tegn, der kan hjælpe dig med at identificere faren. Kaspersky Labs giver desuden 7 gode råd og undgå at blive ramt af mobilvirus

Ondsindet software rettet mod Android-telefoner er stigende. Antallet af Android-vira er seksdoblet det seneste år. Men hvordan kan du vide om din telefon er inficeret, og hvad skal du gøre for at undgå at blive ramt?

Læs også: TDC giver gratis mobilsikkerhed

Her er nogle tegn på, at din smartphone er inficeret med malware:

1. Uønskede reklamer: Hvis du oplever, at der dukker flere pop-up vinduer og andre forstyrrende reklamer op end det, du er vant til, kan det være tegn på, at der er installeret adware på din telefon.

2. Stigning i databrug: Nogle former for malware øger dataforbruget, fordi den får telefonen til at oprette forbindelser til websteder, klikke på annoncer, downloade store filer eller sende meddelelser.

3. Mærkeligt høje regninger: Ofte får malwaren den inficerede telefon til at ringe eller sende SMS-beskeder til særnumre og efterlader offeret med en kæmpe regning.

Læs også: Ny Android-virus inficerer din pc

4. Apps, du ikke har bedt om: Nogle former for malware køber apps fra Google Play eller Android Marketplace. Hvis du finder underlige apps på din telefon, vær mistænksom.

Se også:  Huawei kommer med ny smartphone til danskerne i morgen

5. Apps, der bruger unødvendige funktioner: Ofte maskerer malware sig som en lovlig app. Men hvordan kan du spotte de faresignaler? Hvis en app beder om tilladelser eller bruger funktioner, der ikke er nødvendige for at kunne udføre dennes opgave, bør du passe på.

6. Mistænksom aktivitet på online-konti: Det er ikke kun inficerede pc’er, der udgør fare mod dine data. Moderne mobilmalware er alsidigt og snedigt og kan stjæle passwords, logins og andre data, som du har gemt på din smartphone.

7. En app forlanger penge for at låse din smartphone op: Ingen lovlig eller retshåndhævende virksomhed vil låse telefonen og derefter kræve penge for at låse den op.

Nogle af de ovennævnte tegn kan måske også have en enkelt forklaring og ikke nødvendigvis betyde at smartphonen er inficeret. Øget dataforbrug eller høj regning kan f.eks. også skyldes, at dit barn har købt et spil-app uden din viden.

Den bedste måde at sikre sig mod malware, er at installere et godt antivirus-program på din smartphone. Men der er også nogle andre ting, du kan gøre for at minimere risikoen. Her er Kaspersky Labs top 7 sikkerhedstips til din android-smartphone:

Se også:  OnePlus 7T Pro [TEST]: Er topmobilen pengene værd?

1. Installer aldrig ‘jailbreak’ på din telefon. Det kan muligvis give dig adgang til flere funktioner, men dette fjerner også vigtige sikkerhedselementer.

2. Aktiver PIN-kode eller endnu bedre: lav en adgangskode på din telefons skærmlås. På den måde vil du sikre dig, at ingen kan få adgang til din telefon, hvis du taber den eller hvis den bliver stjålet.

3. Hent apps fra pålidelige kilder. Selv legitimt-udseende software, som er downloadet fra ikke-pålidelige kilder, kan være farlige.

4. Brug ikke offentlige wi-fi-netværk for alle private transaktioner, såsom bankoverførsler eller online shopping.

5. Kontroller altid de anmodninger om tilladelser, en app beder om. Hvis nogle af dem er unødvendige, såsom adgang til dine SMS’er eller kontakter, skal du ikke installere den.

6. Gem fortrolige data på din telefon, kun hvis du virkelig har brug for det, og kun så længe du har brug for det. Sørg for jævnligt at sikkerhedskopiere telefonens data.

7. Brug indbyggede forældrekontrol-værktøjer til at holde dine børn sikre når de er online. Installer forældrekontrol og andre sikkerheds-programmer fra en pålidelig og kendt leverandør.


TAGS
Guide
mobilsikkerhed
smartphone
virus

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S