Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

5 tips: Sådan undgår du at mobilen går kold i vinterkulden

Mobilen har sværere ved at holde strøm i den bidende vinterkulde. Her er 5 råd, der forlænger batteritiden på mobilen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Koldere vintervejr er på vej mod Danmark. Samtidig er mange danskere lige nu ved at pakke til næste uges skiferie, hvor mobilen er fast følgesvend på pisterne. Men kulde og smartphones er faktisk en uheldig kombination. Derfor oplever mange, at deres mobil hurtigere mister strøm, når det er koldt i vejret.

"I det kolde vintervejr er det helt almindeligt, at din smartphone mister strøm hurtigere end normalt. Det skyldes, at batteriets kemiske sammensætning har det svært med kuldegrader," siger Christoph Nørgaard, der er privatkundedirektør i Telia.

"Med få simple og effektive råd kan du faktisk selv forlænge batteritiden på din mobil. Ikke så den holder strøm i flere dage, men som regel nok til en lang dag på pisterne - også i koldt vejr. Det handler om at beskytte mobilen mod de værste kuldechok," fortæller han.

Telia har derfor opstillet 5 gode råd, der kan forlænge batteritiden på din smartphone, når frosten bider.

1. Hold mobilen varm – men ikke for varm

Smartphones og deres batterier kan hverken lide frostvejr eller høj varme. Optimalt skal mobilen opbevares tørt og mellem 10 og 40 grader. Er du på ski det meste af dagen, så opbevar mobilen i en lomme tæt på kroppen.

2. Pak telefonen ind

Det kan virke banalt og lidt skørt at pakke mobilen ind. Men bruger du den meget i løbet af dagen – fx til liftkort, navigation eller lignende – kan det være praktisk at købe et cover med god isolering. Så er den let og få fat på og holder samtidig en fornuftig temperatur.

3. Sluk unødige antenner

En telefon bruger rigtig meget strøm på at lede efter og oprette forbindelser til netværk. Ude på pisten er du langt fra både wi-fi og bluetooth – slå begge dele fra. Der er ingen grund til, at mobilen bruger strøm på at lede efter netværk, der ikke er der.
OBS: Sætter du telefonen på fly-tilstand, slukker du alle antenner i mobilen, også til tale og internet.

4. Slå unødige tjenester fra

Opdateringer og push-beskeder bruger i sig selv ikke meget strøm – men set over en hel dag, kræver det alligevel noget af batteriet at holde mailbakke og kalender opdateret. Vurdér derfor, hvad der er vigtigt at få opdateret i løbet af dagen, og hvad der kan vente til senere. Slå push-funktionen fra på de unødige tjenester.

5. Oplad ikke en kold telefon

Hvis mobilen er kold efter en lang dag på ski, så vent med at sætte den i opladeren, til den har nået stuetemperatur. Så holder batteriet længere, og du mindsker risikoen for skader på både batteri og mobil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere