Home » Styresystem » Guide: Sådan strømliner og optimerer du Windows
Guide: Sådan strømliner og optimerer du Windows

Guide: Sådan strømliner og optimerer du Windows

Share
Fra grunden af

Gå nu tilbage til Kontrolpanel, Her skal vi i gang med lidt gammeldags rengøring. Gå til “Programmer > Programmer og Funktioner,” og vælg “Slå Windows-funktioner til og fra.” Listen er ikke vanvittig omfattende, og her er ikke meget du kan fjerne med henblik på at få en hurtigere pc, men den kan forebygge nogle irritationsmomenter. Drop for eksempel Internet Explorer 11, fordi du ikke bruger den, og der er ingen grund til at have den liggende.

Du kan også aflive Windows Media Player, hvis den ikke er noget for dig. Og hvis du har fået blod på tanden, kan du tilkoble Windows Subsystem for Linux og gå til tekstboksen “Strømlining af din shell” og se, hvorfor du bør bruge denne funktion.Lad os nu forbedre din boothastighed ved at forhindre nogle sager i at køre under start.

Åbn Jobliste med Ctrl-Shift-Esc, og gå til fanen “Start.” Hvert af de programmer, der bliver startet automatisk, er anført med en vurdering af dets indflydelse på starttiden. Hvis der her er komponenter, som du kun bruger sjældent, er det en god ide at stoppe dem. Hvis du for eksempel vil kvæle OneDrives systemmartrende starttid, højreklikker du på det og ændrer dets status til “Deaktiver”.

windows

Vil du af med de irriterende felter? Det kræver blot et højreklik.

Hvis du ønsker mere detaljeret kontrol, har Microsofts Sysinternals-team forlængst offentliggjort Autoruns, der er en gratis (og porterbar) add-on, som giver adgang til de samme managementværktøjer som Jobliste plus en hel masse mere.

Se også:  Guide: Gratis Microsoft-program gør hverdagen nemmere

Man kan udføre mere klassisk rengøring via Windows 10’s Indstillinger. Microsofts kærlighed til sine Universal-apps betyder, at man forventer, at du bruger dem og vil have dem kørende i baggrunden hele tiden. Det kan godt være rigtigt, men det er mere sandsynligt, at det er at foretrække at slå disse baggrunds-apps fra.

I “Personlige oplysninger > Baggrundsapps” kan man slå alt det fra, som man lige så godt kan aktivere manuelt. Og det gælder stort set alt.

En hurtig optimering – uanset om du kører med et lille drev eller ej – kan bestå i at rydde op i midlertidige filer og skrotte gamle versioner af Windows. Det vil give dig en anelse mere fart i visse apps, hvis de er tvunget til at kværne gennem cachemapper, før de kan køre, men denne øvelse drejer sig ikke kun om hastighed; formålet er hygiejne.

Find det drev, du vil optimere, i Stifinder, højreklik på det, og vælg “Egenskaber”. Find “Diskoprydning”. Vælg de kategorier, du vil af med, og brug “Ryd op i systemfiler” til at smide det hele ud.

Sikre tjenester

Der findes en huskeseddel med tjenester, som man trygt kan ændre fra automatisk til manuel og opnå et boost i boottid. Om man helt skal slå dem fra, afhænger af den enkeltes behov eller af Windows’ evne til at holde ud. Drop for eksempel Connected User Services Telemetri, dmwappushsvc og Diagnostic Tracking Service for at reducere Windows’ snagen.

Se også:  Guide: Sådan sikrer du alt dit indhold i Windows optimalt

Fortsæt med Diagnosticeringspolitik, Windows-fejlrapporteringstjeneste og Program Compatibility Assistance Service for at slippe af med nogle få tjenester, som du ikke har brug for, når du nu er i gang med at flå Windows i stykker. Frakobl Remote Registry for en sikkerheds skyld og Tjenesten Windows Defender (og måske Sikkerhedscenter), hvis du har tillid til dine egne malware-bekæmpende metoder.

Mange af de andre muligheder må afhænge af din maskines specifikke konfiguration. Sluk for IP Helper, hvis du ikke har brug for IPv6, Tjenesten TCP/IP NetBIOS Helper, hvis du ikke er del af en arbejdsgruppe eller Distributed Link Tracking Client, hvis din pc slet ikke er på noget netværk.

Afliv Print Spooler, hvis du ingen printer har, Windows-billedscanning (WIA), hvis du er uden scanner, Tjenesten Berøringstastatur og håndskriftspanel, hvis du ikke har en touchskærm, Tjenesten Bluetooth-support, hvis tanken ikke alle-rede har strejfet dig, og Administration af downloadede kort, hvis du aldrig bruger Windows’ indbyggede kort-app.

Du vil måske gerne gøre nogle andre tjenester manuelle uden at slå dem helt fra. De tre fjern-desktoptjenester er valgfri, og dit grafikkort (eller muligvis din lyddriver) har sikkert smuglet nogle få indenfor. Hvis du dropper dem til manuel, kan du sikkert spare boottid, men du sinker sandsynligvis start af dine grafik-intensive apps.

Det er et velkendt fænomen ved tjenester: Medmindre man slår dem helt fra, forsinker man dem blot. Der er ikke andet at gøre end at eksperimentere og se, hvad der virker bedst for dig.

TAGS
optimering
Windows

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S