Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan spotter du fup-konkurrencer på Facebook

Der florerer utallige falske konkurrencer på Facebook, hvor tusindvis af danskere hopper i med begge ben gang på gang. IT-sikkerhedsekspert kommer derfor med 10 tips til at spotte fup-konkurrencer på det populære sociale medie.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Matas, IKEA, Fona, BMW og mange flere har stået model til it-svindlere, der har oprettet falske Facebook-konkurrencer i virksomhedernes navne. IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet AnyTech365 mener langt fra, at det er et overstået kapitel med falske konkurrencer på Facebook så længe så mange danskere fortsætter med at like, dele og kommentere de falske opslag.

Janus R. Nielsen og AnyTech365 vil hjælpe med at komme problemet til livs, og opstiller derfor 10 tips til at spotte fup-konkurrencerne på Facebook:

1) Tjek om Facebook-siden har et blåt flueben ved siden af virksomhedens navn. Hvis det er tilfældet, betyder det, at siden er blevet godkendt af Facebook og at den dermed er autentisk. Det skal dog nævnes, at det ikke er alle sider uden flueben, der er falske.

2) Tjek info om virksomheden på den pågældende Facebook-side under fanen ”Om”. De falske sider er oprettet hurtigt og har ofte ikke informationer som adresse, telefonnummer, åbningstider osv.

3) Støder du på en konkurrence på Facebook, hvor der kun er et enkelt eller få opslag på siden, er det ofte et tegn på at siden er falsk.

4) Tjek om der er aktivitet på siden. Falske Facebook-sider der oprettes hurtigt har ofte ingen synlige beskeder på væggen. Tjek ”Opslag fra besøgende” og se om der er beskeder, der bliver besvaret af virksomheden.

5) Kig altid efter om der findes flere sider på Facebook fra samme virksomhed. Deltager du fx i en Matas-konkurrence, hvor siden har 200 likes, så sørg altid for at tjek om der er flere Matas-sider. Matas’ originale Facebook-side har over 200.000 likes, så hvorfor skulle Matas oprette en ny side for at lave en konkurrence? Det skal dog nævnes, at der kan være lokale butikker, der opretter egne Facebook-sider.

6) Mange brugere er gode til at informere andre om den falske konkurrence i konkurrencens kommentarfelt. Så tag et kig på kommentarerne før du deltager.

7) Tjek om virksomheden bag konkurrencen overhovedet har en hjemmeside. Der oprettes ikke kun falske konkurrencer i store navne som Matas, Ikea og BMW. Svindlerne ser også en mulighed i at oprette konkurrencer i små eller ikke eksisterende virksomheders navne, og hvis ikke virksomheden har en hjemmeside, kan du næsten være sikker på, at konkurrencen er falsk.

8) Vær ekstra opmærksom på ikke at klikke på links i konkurrencer på Facebook. Disse links kan føre dig til sider, hvor hjemmesidens domænenavn henviser til noget andet, end det virksomheden eller konkurrencen handler om. Hvis det sker, er der stor sandsynlighed for, at både konkurrencen og linket er fup og svindel.

9) Bliver du bedt om at indtaste dine personlige oplysninger, så tænk efter en ekstra gang. For at deltage i en Facebook-konkurrence, der ikke er falsk, er det sjældent, at du bliver bedt om at udlevere personlige oplysninger, så hold dig fra at skrive din emailadresse, telefonnummer og andre personlige informationer.

10) Du bør være skeptisk, hvis præmiens værdi er højere end 10.000 kr. og hvis ikke den er udloddet af en stor, velkendt virksomhed. Brug din sunde fornuft. Hvis præmien virker for god til at være sand, er den det også.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere