Billede E
Man kan også give firewallen regler, der dirigerer trafik mere passende. Gå til “Firewall > Firewall Rules” for at se listen, der som standard er tom. Det betyder ikke, at firewallen ikke bestiller noget, men at du endu ikke har anbragt nogen undtagelser her. Man kan dykke dybt ned i detaljerne med det her, men lad os blot oprette en hurtig eksempelregel, der udpeger en af maskinerne på dit netværk som webserver. Klik “New rule”.
I “Source”-sektionen klikker du på knappen “Standard networks”og lader “Any” være valgt i dens rulleliste. Klik ud for “Use Network Address Translation” og skriv så adressen på din servermaskine i boksen forneden. I “Protocol” vælger du “TCP”, og så stiller du destinationsporten til 80, standardporten til webtrafik. Læg en notits om din regel i “Remark”-boksen og klik “Add”. Nu går enhver webtrafik, der når din WAN-adresse, til din udvalgte maskine.
Hvis du er veludstyret med systemressourcer (du skal bruge mindst 2 GB ram og en stærk cpu), kan du også køre et system, der afslører indtrængende, analyserer pakker på dit netværk og holder dig informeret om potentielle angreb. Gå til “Services > Intrusion Detection” for at slå det til. IPFire bruger Snort (www.snort.org), der er helt gratis, og som du kan bruge på dit netværk.