Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Sådan sikrer du din app mod misbrug

Antallet af falske apps, som er skabt af svindlere til at snyde forbrugerne er stigende. Læs her, hvordan du sikrer din app mod misbrug.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke engang 10 år siden, at mobilapplikationen (eller appen, som vi kalder den i dag) blev skabt, og alligevel er det allerede nu svært at forestille sig et liv uden. Appens brugervenlighed og store nytteværdi i hverdagen gjorde den med det samme et hit blandt virksomheder og forbrugere, og dens populariteten forventes kun at stige de kommende år. I 2015 brugte vi 90 procent af vores tid på mobiltelefonen i apps mod kun 10 procent i browseren. Overvej lige, hvordan den fordeling ser ud i dag – og hvordan den vil se ud om bare fem år.

Men i takt med at det er blevet lettere for almindelige mennesker at udvikle deres egne apps, har virksomheder og brands oplevet en stigning i antallet af efterligninger. De falske apps er udviklet af svindlere, der kun har ét mål for øje: At snyde forbrugerne.

MarkMonitor, der er førende inden for online brandbeskyttelse, guider dig her til, hvordan du sikrer din app mod misbrug.

App-misbrug kommer i flere former

Langt størstedelen af al app-misbrug falder inden for tre forskellige kategorier:

• Den første er krænkelse af varemærker, hvor falske apps udgiver sig for eller hævder at have tilknytning til et rigtigt brand.
• En anden er krænkelse af ophavsretten, hvor de falske apps misbruger billeder og logoer, der er beskyttede af ophavsretten.
• Den tredje er dem, der udgiver sig for at være noget, de ikke er, i forsøg på at stjæle personlige oplysninger, der kan bruges til fx identitetstyveri.

App-misbrug kan ikke kun beskadige et brands omdømme. Det kan i værste fald også påvirke bundlinjen, hvis forbrugerne i forvirringen bruger deres penge hos det falske brand. Derfor er det altafgørende, at man som virksomhedsejer gør sig bekendt med de forskellige former for app-misbrug, så de kan forhindres på bedst mulig vis, og kunderne igen kan føle sig trygge.

Et led i et større svindelnummer

App-misbrug er en form for online brandudnyttelse, og denne type svindel kan ske på tværs af flere kanaler. Det er derfor vigtigt, at man overvåger sit brand på de sociale medier, online salgskanaler og alle andre steder, hvor brandet er til stede online. På den måde kan man opdage, om svindelnummeret er større end først antaget.

Overvåg konstant app-butikker

Mange tror, at der kun er to eller tre app-butikker på globalt plan, men virkeligheden ser meget anderledes ud. Der findes hundredvis af app-butikker over hele verden, og mens nogle af dem er yderst sikre og opmærksomme på falske apps, er der stadig mange andre – især i vækstlande - hvor det ikke er tilfældet.

Sikkerhedsniveauet og kvaliteten af godkendelsesprocesserne kan variere fra app-butik til app-butik, og derfor er det i sidste ende op til brandet at sikre, at eventuelle varemærkekrænkelser behandles hurtigst muligt.

Som brugen af smartphones og populariteten af apps stiger, bliver det også i stigende grad sværere for virksomheder at sikre deres intellektuelle ejendom. Men ved at blive bevidst om de forskellige former for online app-misbrug og de konsekvenser, det kan medføre, kan virksomhederne blive i stand til selv at spotte problemerne og sørge for, at de bliver håndteret hurtigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere