Undgå afpresning på nettet

Undgå afpresning på nettet

Share

Ransomeware-svindel vinder frem mod både private og virksomheder og bliver et stadig større problem i hele verden. Klikker du på et enkelt link, der er inficeret, kan du blive nægtet adgang til alle dine filer. Læs her, hvordan du bedst muligt sikrer dig imod it-svindlernes beskidte tricks.

It-svindlernes formål er at tage din computer som gidsel og dermed kryptere indholdet. For at få dine data frigivet, forlanges en løsesum, som du aldrig skal betale.

De internetkriminelle har nemmere ved at få adgang til danskernes computere end nogensinde før, hvilket i høj grad skyldes manglende fokus på it-sikkerhed. Det mener Sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet www.mysecuritycenter.com.

Den store problematik ligger i, at mange finder det uoverskueligt at forholde sig til it-sikkerhed, især fordi de fleste forbinder det med en større proces, der bærer mange omkostninger med sig. Men i virkeligheden skal der ikke så meget til. En sikker it-løsning behøver ikke at være dyr for at være tilstrækkelig.

Tag backup

Det kan derimod koste dig dyrt at miste dyrebare billeder af de mange rejser, din musiksamling eller andre filer, du vil miste for evigt, hvis ikke du sikrer dig imod it-angreb. Også for virksomheder kan det være en dyr fornøjelse, ikke alene rent økonomisk men også tidsmæssigt, da det kræver mange ressourcer at etablere systemerne igen. Hertil kommer også tab som kunderegistreringer samt virksomhedens omdømme og troværdighed.

Se også:  16.084.426 hackerangreb ramte Danmark i 2017

Det er ikke altid, man husker at tage en backup, men det er hamrende vigtigt at gøre løbende, så computerens system og filer kan gendannes efter et it-angreb, siger Sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen.

Vær kritisk

Ransomeware angriber computeren ved at brugeren klikker på et link eller en fil på nettet, der er inficeret. Det sker ofte gennem phishing e-mails, der ser så ægte ud, at de kan være svære at gennemskue. Hvis du vil undgå, at ondsindede koder slipper ind på din computer, og at du lige pludselig ikke har adgang til dine filer, så skal du aldrig klikke på et link, før du har undersøgt det nærmere. Hold musen over linket og se, hvilken webadresse der kommer frem og tjek afsenderadressen, hvis det drejer sig om en e-mail, siger Janus R. Nielsen.

Se også:  Nyt gratis værktøj mod ransomware udviklet af Europol og Bitdefender

Beskyt din PC

Langt hen af vejen er man rigtig godt stillet med et ordentligt antivirusprogram, løbende opdateringer og vedligeholdelse af sin PC. Men hertil er det vigtigt at vælge et sikkerhedsprogram, der både indeholder firewall og antiphishing, som beskytter imod it-angreb udefra.

Styresystemet Windows er udstyret med en indbygget firewall, men det er langt fra nok til at holde it-svindlere væk. På samme måde som et fint, hvidt stakit foran et villahus, er det godt at have et Windows’ firewall-system, men det er ikke tilstrækkeligt, hvis uvedkommende bryder ind. Det er vigtigt at beskytte sin computer med en ekstra firewall for at undgå at blive taget som software-gidsel i it-svindlernes spil.

Det er altafgørende, at sikkerheden på ens computer ikke nedprioriteres, da internetsikkerhed er vigtigere end nogensinde før. Hos MYSecurityCenter er der stor fokus på at komme de store sikkerhedshuller til livs. Der tilbydes derfor i øjeblikket gratis PC-optimeringer til både virksomheder og privatpersoner, der ønsker hjælp af en professionel it-ekspert.

Del denne