Denne artikel er lavet i samarbejde med iFixit, en global sammenslutning af alt-muligmænd, der hjælper folk, så de kan få deres ting repareret i stedet for blot at smide dem ud, når de går i stykker. Læs videre på www.ifixit.com.
Under en syndflod af lokkende ord som “teraflops”, “true 4K” og “ray tracing” finder vi en ny enhed – Microsofts statement inden for gaming i de kommende år. Lad os prøve at skille den ad.
Dette års flagskibs-Xbox har fået mere kød på, og den har seriøs køling. Der er flere køleriller på bagsiden af konsollen, hvor man finder de sædvanlige porte og et nyt lager-udvidelsesslot. Portene er markeret med små hævede punkter, der gør det nemmere at finde de rigtige stik.
Navnet adskiller sig ikke meget fra fore-gående generation, men det gør alt andet.
To grønne T8-skruer er et sikkert tegn på en officiel Xbox-velkomst ind i maskinen, men skruerne er skjult under mærkater og en låge. Det kan dog ikke stoppe den, der er bevæbnet med et Mako-driversæt. Vi er indenfor på ingen tid. Og vi ved, hvad vi først vil fjerne: Den fuldfede 130 mm-ventilator. Det er nemt at komme til at rense den – et stort plus. Hvis din X står op, er dette det øverste luftudtag.
Se aktuelle dagspriser på Xbox Series X her.
Microsoft ødsler ikke med pladsen indenfor. Se, hvor meget køleren får lov til at fylde. Series X er tydeligvis beregnet til at køre køligt og tyst. Fortil finder vi et af to antennekort inden i tårnkabinettet. Formålet med de to kort må være at sikre en solid forbindelse i hver af konsollens placeringer: towertilstand og akavet tilstand.
Det begynder at ligne de gpu’er, vi på AOD altid plejer at hygge os med at skille ad.
Vi fortsætter til en boks inden i boksen og frigør strømforsyningen fra resten af maskinen. Denne psu leverer grundlæggende op til 21,25 A ved 12 V, og det svarer til hele 255 W. Hvis man tilføjer outputtet til ekstraudstyr, kommer man op på i alt 315 W. Strømforsyningen bruger dyrere og mere holdbare polymer-kondensatorer i stedet for elektrolytiske enheder til at filtrere outputtet på 12 volt.