Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan ser Samsungs nye topmobil ud - billeder af Galaxy Note 20+ lækket

Det ser ud til at Samsung er kommet til at lægge billeder af deres nye flagskibsmobil, Galaxy Note 20+, ud på deres hjemmeside langt før tid.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tiden for nye Note-mobiler - Samsungs high-end serie af smartphones til business-folk og kreative - nærmer sig.

Der er allerede sluppet oplysninger ud, som peger på, at det bliver pænt store smartphones. Note 20+ (eller Note 20 Ultra, som den muligvis kommer til at hedde, hvis Samsung følger navngivningen fra S-serien) får ifølge rygterne 6,9" skærm, mens den lidt mindre Note 20 får 6.7" skærm. Der kan næppe være megen tvivl om, at Samsung vil føre den høje opdateringsfrekvens på 120 Hz videre fra S20-modellerne.

Kamerateknologien vil formentlig også være meget lig den i Galaxy S20-serien. Det ser ud til at Note 20+ får samme periskop-kamera, som Galaxy S20 Ultra, og dermed sandsynligvis også samme høje zoom.

De netop lækkede billeder, som Samsung tilsyneladende er kommet til at poste på deres russiske site, understøtter dette. Her ser man et kameramodul, der minder om det der sidder bagpå Galaxy S20 Ultra. Det er den velkendte Samsung-blogger Max Weinbach, der har opdaget dette og postet billederne på Twitter:

https://twitter.com/MaxWinebach/status/1278373377170976768

Bedre ydelse

Processor og ramkapacitet kan være noget af det der får en lille opgradering sammenlignet med Galaxy S20-serien, og så er der selvfølgelig den helt store forskel i at Galaxy Note-mobilerne kommer med S Pen med, så du kan skrive, tegne, klippe og meget mere i hånden.

Vi kender endnu ikke den præcise lanceringsdato på mobilerne, men nye Note-mobiler bliver typisk præsenteret i august, og kommer i butikkerne kort tid efter. Priserne kender vi heller ikke, men de plejer at være højere end Galaxy S20-modellerne, så et forsigtig bud vil være op mod 11-12.000 kroner for den stærkeste Note 20+ og 8.000 kroner for den almindelige Note 20.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere