Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan ser Nothing ear (1) ud indeni

De trådløse øretelefoner er et studie i miniature-design. Modtager, højttaler og lydkomponenter er utrolig tæt pakket sammen. Her splitter vi en af disse earbuds ad.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Baggrund

En af de mest spændende producenter af trådløse øretelefoner er det britiske firma Nothing, som står bag in-ear-øretelefonen ear (1) – ja, sådan staves det faktisk. Det delvis gennemsigtige design giver et kig ind i indmaden, men vi er sikre på, at vi kan finde flere herlige sager, hvis vi skiller et sæt ad.

De vigtigste apecifikationer

• Aktiv støjdæmpning (ANC).
• 5 timers lyttetid med øretelefonerne og 34 timer i alt (ANC slået fra), hvis de er opladet i æsken – ifølge Nothing.
• Tre højopløsende mikrofoner og ClearVoice-teknologi.
• IPX4-sikret mod stænk og sved.
• Indstillelige equalizere, gestus og Find My Earbud-funktion med ear (1)-appen.
• Bluetooth 5.
• En enkelt earbud vejer 4,7 g; æsken med begge buds vejer 66,8 g.

Centrale iagttagelser

Den halvgennemsigtige Nothing ear (1)-opladeræske giver mindelser om ældre iMac’er. Ulig AirPods ligger disse ear (1)-enheder fladt i oplader-æsken. Vi leder efter et batteri og spekulerer på, om den usynlige lim bliver
en plage.

Vi fjerner silikonehætterne og lægger lidt pres på ear (1) med et hellebard-redskab for at komme indenfor. Det første, der falder i øjnene, er lim. For at komme videre må vi fjerne in-ear-delen fra stilken, og det klarer vi uden varme eller vold.

Et par Nothing ear (1) ligger i en delvis gennemsigtig opladeræske. I modsætning til Apples AirPods ligger disse øretelefoner fladt i æsken. Magneter og kanter i æsken forhindrer indholdet i at ryste sig løs. Øretelefonen fås for 899 kroner.

In-ear-delen rummer højttalerenheden, mens batteriet er i den ydre halvdel. Bortset fra højttaleren finder vi en mikrofon, der opfanger støj i forbindelse med aktiv støjdæmpning. Højttaleren måler 11,6 mm, og stemmespolen er 5,7 mm i diameter. Den sidste komponent i in-ear-delen er højttalerfronten, som vi hurtigt fik skubbet til side.

Vi vil gerne undersøge knapcellebatteriet, men bliver standset af to kabler. Et loddet batteri gør en reparation mere kompleks, end vi bryder os om, og derfor fjerner vi dets plastikholder. Indenfor sidder hovedmagneten, der holder earbud’en fast i ladeposition.

Vi fortsætter med den gennemsigtige del og bliver overrasket over, at stilken bliver åbnet så hurtigt. Lidt varme og lidt lirken giver adgang til de resterende komponenter. Indeni finder vi flexkablet til gestusstyring, et beskyttelsesdæksel til kortet og selve kortet. Også flexkablet lader sig forsigtigt lirke af.

Der er tale om standardhætter, og man burde kunne erstatte dem med andre, hvis man ønsker det. Det er udmærket.

Limen giver ikke flere problemer i opladeræsken. Noget varme og et åbneværktøj lukker os ind. Det er en større udfordring at separere batteriholderens to halvdele – de er forbundet med clips, der nemt kan brække.

Efter denne forhindring finder vi enkeltcelle-batteriet inden i oplader-æsken. I hver halvdel af holderen finder vi et kort, der bliver holdt på plads med standard-stjerneskruer. Den pålimede ladespole lader sig nemt fjerne fra holderen, men forbliver limet fast på æskens nederste kort. Det nederste kort rummer den loddede USB-C-laderport, parringsknappen og nogle flere chips.

Denne omgang dissektion var ikke meget nem. Vi konstaterede, at nogle vigtige komponenter ville kunne udskiftes, hvis de ikke havde været limet sammen. Der er nogle få reparationer, som entusiastiske gør det selv-folk kan klare, men resultatet kommer næppe til at se synderlig kønt ud – navnlig ikke de gennemsigtige dele.

Vi ser med glæde, at limen inden i laderæskens batteri ikke er for stædig, og det krævede ikke varme at fjerne den.

Reparationsvenlighed: 1 ud af 10 (10 betyder nemmest at reparere). Når det gælder reparation, har Nothing skudt sig selv i foden med sit design. Bundkortet er modulært, men selvom den gennemsigtige konstruktion er visuelt imponerende, vil den uvægerlig komme til at se farlig ud, når den bliver limet sammen igen. De få reparationer, der virker teknisk gørlige, bliver hæmmet af sammenlimede dele.