Home » Styresystem » Sådan redder du en Windows-computer, der nægter at starte
Sådan redder du en Windows-computer, der nægter at starte

Sådan redder du en Windows-computer, der nægter at starte

Share
Søg på nettet

Dit oplagte første bud på en løsning er Microsoft Support (https://support.microsoft.com/da-dk) eller websitet for det program eller den hardwareenhed, der giver dig problemer. Hvis det ikke fører til noget, kan du udvide din søgning til Google.

Når man søger på nettet efter en løsning på et problem, er det vigtigt at vide, hvilke ord man skal inddrage i sine søgninger. Hvis man skriver for mange søgetermer, får man ingen resultater; skriv for få, og man finder hundreder af resultater, hvoraf de fleste ikke er relevante for netop dit problem.

Pålidelighedsovervågning fortæller om tidligere problemer. Den virker stadig i Windows 11.

Frem for at vade gennem disse resultater, giver det mening at bearbejde søgningen for at indsnævre søgeresultaterne uden at gå glip af potentielt nyttige sites. Prøv at skrive ord, der relaterer sig til dit problem: fejlmeddelelser, programnavne, Windows-version (såsom 21H2), hardware – alt det, du finder relevant.

Brug ShellExView til at frakoble tredjeparts-Stifinder-plugins, når du finder synderen.

Når du skriver filnavne eller fejlkoder, skal du huske at skrive dem, som de stod på skærmen. Det er en udbredt fejl at skrive bogstavet O i stedet for tallet 0 (nul).

Når alting fryser

Du sidder stille og roligt og arbejder ved tastaturet, og så går alt pludselig i stå. Den frygtede meddelelse “Svarer ikke” kommer frem. Her gælder det om at bevare roen og at være tålmodig. Hvis du har masser af programmer kørende, kan Windows gå midlertidigt i stå, mens computeren prøver at fordele ressourcer.

Se også:  Guide: Sådan gør du dine internet-ting sikre

Efter en kort periode går tingene i orden, og så kan du gemme din fil og fortsætte arbejdet. Men sommetider slutter nedfrysningen ikke. Hvis Windows ikke allerede har opfordret dig til enten at lukke eller genstarte programmet, kan du prøve at klikke luk en gang eller to. Igen: Vær tålmodig.

Men hvis der ikke sker noget, kan du prøve at trykke Ctrl + Alt + Del og vente på, at skærmen bliver blank, før du vælger Jobliste blandt valgmulighederne. Når Jobliste kommer frem, klikker du på “Detaljer”. Eventuelle ikke-responderende programmer bør være fremhævet – herfra kan du prøve at stoppe sådan et program ved at vælge processen og klikke på “Afslut job” eller – hvis du vil prøve at redde det – højreklikke på den og vælge “Gå til detaljer”.

Det fører dig til fanen “Detaljer”, hvor processerne er opregnet med flere oplysninger om deres status (kører eller stoppet); den bruger, som har startet dem (typisk dig, SYSTEM eller en TJENESTE); og et PID (Proces-id). Højreklik på den ikke-responderende tråd, og vælg “Analysér venteliste”.

Det udløser en liste over eventuelle tråde, der bruger eller venter på at bruge ressourcer, der er i brug andetsteds, og det kan føre til, at programmet fryser. Hvis man her klikker “Afslut job”, kan det være nok til at frigive programmet, uden at det tager skade, men man skal være forberedt på, at hele programmet bliver lukket ned.

Se også:  Genialt gratis program giver dig nem kontrol med lyden på din pc

Sommetider synes Jobliste ikke at have nogen virkning. Hvis det er tilfældet, kan man blive tvunget til at genstarte. Før man gør det, skal man forsøge at lukke alle andre programmer (herunder dem, der kører i Meddelelsesområdet) på normal vis med henblik på at minimere skaden og forbedre chancerne for at undgå større problemer.

Lad være med at tro, at de første søgeresultater, der kommer frem, er de mest relevante for dig. Forbered dig på at blade gennem en række sider og klikke på lovende links, før du yderligere indsnævrer dine søgetermer.

Hvis du har skåret dine nøgleord ned til det minimale for at opnå et antal hits, der giver mening, men stadig ikke har held til at finde en løsning, kan du overveje at føje andre relevante nøgleord til dine søgetermer.

Hvis det er Windows 10, du døjer med, kan du kaste et blik på FixWin10.

Hvis dit problem for eksempel er lydrelateret, kan det måske hjælpe at inddrage navnet på din audioenhed. Brug Enhedshåndtering eller HWiNFO til at identificere modelnavne og drivere, hvis det er relevant, og programversion-numre kan man finde på Settings > Apps (klik på et program for at få vist det nøjagtige versionnummer).

1 2 3 4 5 6 7Forrige

TAGS
Tips og tricks
Windows
Windows fejlmeddelelser

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S