Hvis ingen af de ovennævnte teknikker har løst dit Windows-problem, kan du begynde med at gå til Tweaking.com og klikke på “Windows Repair”-værktøjet, der tilbyder løsninger på en række problemer.
Andre programmer, der tilbyder hurtige løsninger på mange problemer, er FixWin10 (www.thewindowsclub.com/fixwin-for-windows-10) og Complete Internet Repair (www.rizonesoft.com/downloads).
Kunsten er egentlig ikke at vide, at problem A bliver ordnet af løsning B, men snarere det at forstå de redskaber og teknikker, man skal bruge for at finde løsning B.
Man erhverver sig ikke kun viden om, hvilke Windows-værktøjer der egner sig til en bestemt situation; man lærer også, hvordan man bruger nettets muligheder for at opspore løsninger og behandlinger, som man kan bruge i sin egen situation.
Søger du et værktøj, der giver adgang til masser af løsninger på almindelige Windows-problemer? Gå til www.tweaking.com, og download den gratis version af Windows Repair Tool.
WRT kører bedst i fejlsikret tilstand – den hurtigste genvej består i at trykke Win + R, skrive msconfig og trykke Enter. Dernæst skifter man til fanen “Boot”, klikker “Sikker start” og vælger “Netværk”. Klik OK efterfulgt af Genstart, og vælg Netværk.
Klik OK efterfulgt af Genstart, og så genstarter Windows i fejlsikret tilstand (man skal logge ind med sit fulde kodeord, ikke en pinkode eller anden form for id). Når man er logget ind, starter man Windows Repair Tool. Efter at programmet har udført sit start-tjek, klikker man “I Agree” for at komme til hovedskærmbilledet.
Arbejd dig igennem diverse sundhedstjek, en power-genstart plus scanninger af dine Windows-pakkefiler, system-reparsepoint og miljøvariabler (du kan ignorere problemer med reparsepoint; drop reparationsfunktionen).
Der er også mulighed for at køre komplette disktjek og et systemfil-tjek – begge dele kan anbefales. Genstart, når du bliver bedt om det; så kommer du tilbage til fejlsikret tilstand og kan fortsætte, hvor du slap. Når de grundlæggende test er overstået, vælger du Backup Tools, tager backup af registreringsdatabasen og opretter et systemgendannelsespunkt.
Vælg nu fanen “Repairs – Main” for at se valgmulighederne. Der findes fem skabeloner til at udføre specifikke reparationer. Hvis du klikker på en af dem, får du en liste over reparationer med beskrivende navne som “repair icons” Eller “reset file permissions”.
Brug Repair Info til at læse mere om individuelle reparationer. Vælg dem, der er relevante, og klik så “Start Repairs”. Efter at du (forhåbentlig) har løst dine problemer, åbner du igen msconfig og fravælger “Sikker start” under Boot-fanen. Så kan du genstarte normalt i Windows og sikre dig, at det hele fungerer korrekt.
Første skridt er en diagnosticering og beskrivelse af problemet på en sådan måde, at man får den information, man skal bruge til at finde en løsning, der ikke er indlysende.
Når det gælder fejlfinding, er de bedste problemer dem, der kan knyttes til et specifikt program, har en oplagt årsag og følges af en detaljeret fejlmeddelelse (med fejlkode og filnavn). Hvis man er så heldig at få sådan et, noterer man alle detaljer og går til sektionen om at bruge nettet.
Det er desværre ikke altid muligt. Man får måske at vide, at et program har et problem og måtte lukke, men det er også alt. En pc kan fryse uden synlig årsag eller give en blå skærm før genstart. Alt det tyder på et underliggende problem, men hvor finder man mere information?
Windows optager større begivenheder, herunder advarsler og fejlmeddelelser. Man få adgang til de relevante emner ved at skrive “pålidelighed” i søgefeltet og klikke “Vis oversigt over pålidelighed” for at åbne “Pålidelighedsovervågning”.
Du ser nu et diagram, der vurderer din pc’s stabilitet og giver en oversigt over fejl (apps, Windows og forskelligt), advarsler og oplysninger. Den giver en liste over de begivenheder, der er optaget.
Notér hver af dem, og klik på “Vis tekniske detaljer” for at få information såsom et programnavn, undtagelseskode og fejltype. Skriv det ned. Hvis der ikke kommer noget frem, kan du udvide søgningen til hele loggen ved at højreklikke på Start og vælge “Logbog”.
Når den er indlæst, udvider du under “Kritisk” punkterne “Fejl” og “Advarsel” for at finde log-oplysninger, hvis tidspunkter falder sammen med dit problem.