Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan laver du specialtegn i Word – her er 5 nemme tips

Der er ikke bogstaver nok på pc’ens tastatur til at angive ord med særlige accenter eller specialtegn og symboler. Heldigvis findes der i Microsoft Word smutveje, som du hurtigt kan benytte.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1 Det franske sprog er fyldt med ord, hvor accenttegn har stor betydning. De mest almindelige accenter kan du skrive ved hjælp af tasten Skift + tegnet. For eksempel Skift + ^ for at angive, at et e skal skrives som ê. Tryk først på tastekombinationen, derefter på e-tasten.

2 Specialtegn for valutaer og møntfødder kræver som regel, at du skal ind i en specialmenu. Nogle tastaturer har genvejstaster til for eksempel euro og dollar, men ellers skal du benytte fanen ”Indsæt” i Båndet (øverst i Word) og derefter vælge ”Symbol”.

3 Klik på den lille pil under ”Symbol” og vælg ”Symbol”. Fra en undermenu kan du direkte i listen vælge blandt andet valutaer som euro, pund samt for eksempel det internationale symbol for copyright, ”©”. Finder du ikke, hvad du skal bruge, klikker du på ”Flere symboler”.

4 I vinduet, som åbner, kan du vælge mellem to faner: ”Symboler” og ”Specialtegn”. Under første fane har du adgang til forskellige skrifttyper og deres udgave af et givent symbol. Brug den lodrette skyder eller pilene i højre side for at scrolle nedad og få vist flere symboler.

5 Under fanen ”Specialtegn” finder du en liste over forskellige tegn, for eksempel anførselstegn, og det angives, hvordan du kan skrive dem ved hjælp af genvejstaster. Nogle kombinationer består af tre taster, så klik på knappen ”Genvejstast” for at indstille dine egne.