Home » Software » Sådan laver du nemt animerede gif’er
Sådan laver du nemt animerede gif’er

Sådan laver du nemt animerede gif’er

Share

Hvis du vil prøve at skabe dine egne animationer, er det enkle og gratis program GiftedMotion godt at begynde med. Du kan lave enkle serier af animationer ud fra stillbilleder

Det gratis program Gifted-Motion, som hentes på www.onyxbits.de/giftedmotion, er et fint værktøj til at skabe animationer, som du kan anvende på et website eller en blog. Du danner animationen som en almindelig gif-fil, så man skal ikke bruge ekstra software for at afspille animationen, hvilket har den fordel, at den kan vises i enhver browser. Du kan også bruge en bred vifte af billedformater til at opbygge din mesterfilm: png, jpg, bmp og gif.

Her viser vi dig, hvor simpelt du kan sætte en animation sammen med GiftedMotion. Programmet fungerer som en såkaldt jar-fil, hvilket er en form for Java-format, som kan afvikles på mange forskellige platforme og derfor er nemt at bruge. Det er på engelsk, men enkelt at finde rundt i. Kast dig ud i det – på ingen tid kan du lære at animere billeder.

Når du har hentet jar-filen, gemmer du den et sted, hvor du nemt kan finde den. Vi har denne gang lagt den på Skrivebordet for nemheds skyld. Dobbeltklik på den, og du ser et tomt vindue, hvor du skal lægge nogle still-billeder ind til animationen. Herfra går processen let og ubesværet.

[pt id=’2035590′ size=’large’ link=’file’]

 

Vælg nu menupunktet “File”, og klik på ”Load”. Und-gå at billederne er alt for store; det vil påvirke animationen. Så først skal du måske skalere dine billeder med et program som Microsoft Photo Gallery. De andre indstil-lingsmuligheder drejer sig om at gemme den færdige animation, hvilket vi vender tilbage til.

[pt id=’2035591′ size=’large’ link=’file’]

 

Når du klikker på ”Load”, åbnes et dialogvindue, så du kan få fat i de ønskede filer. Vælg de rigtige billeder til din animation. Du kan også med tasterne Skift + Ctrl vælge flere filer på en gang. Som du kan se på billedet foroven, har vi valgt i alt fem filer. Klik til sidst på ”Open” for at hente billederne ind i GiftedMotion-programmet.

[pt id=’2035592′ size=’large’ link=’file’]

 

Billederne er nu åbnet på redigeringsskærmen med et preview-billede i hovedvinduet. Du kan vælge hvilket som helst billede i rækkefølgen og benytte op- og nedpilene til at ændre billedernes rækkefølge under afspilningen (preview-billedernes rækkefølge vil også ændres). Du kan også kopiere eller fjerne billeder fra listen.

Se også:  Her de bedste gratis-programmer lige nu
[pt id=’2035593′ size=’large’ link=’file’]

 

Nu kan vi så gå i gang med at ændre på det enkelte billedes position (se forskellen på dette trin og næste trin for at forstå sammenhængen). Du kan ændre ”X”- og “Y”-koordinaterne i felterne nederst i menuen, men det er svært at ramme præcist, så det er nemmere bare at trække og slippe de enkelte billeder.

[pt id=’2035594′ size=’large’ link=’file’]

 

Herefter indstiller vi, hvor længe hvert enkelt billede (frame) skal vises. Det sker nederst i menuen til venstre. Standardværdien er 100 ms. Men det er meget kort, så det bør ændres. Hvert billede kan have sin egen visnings-længde, eller du kan sætte flueben i ”Apply changes to all frames”, så alle billeder får ændret værdien samlet.

[pt id=’2035595′ size=’large’ link=’file’]

 

Du behøver ikke foretage dig andre ting for at gøre animationen færdig. Du skal blot gemme filen, og så er den klar til brug. Her åbner vi menuen ”File” og vælger indstillingen ”Save as GIF animation”. Herefter skal du bare vælge, hvor filen skal gemmes med det ”Save”-vindue, som dukker op (ser ud som vinduet i næste trin).

[pt id=’2035596′ size=’large’ link=’file’]

 

GiftedMotion er et godt eksempel på et program, der kan gøre en ret indviklet opgave meget simpel. Når du vil afspille animationen, dobbeltklikker du på gif-filen, og standardprogrammet for gif-filer åbner den, typisk din standardbrowser. Hvis der ikke sker noget, trækker du filen ind i et browservindue, for eksempel Internet Explorer.

[pt id=’2035597′ size=’large’ link=’file’]

 

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]
Se også:  De bedste gratis-programmer lige nu

Datatid TechLifes bedste tip

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Animation
GiftedMotion
Gratis programmer
Guide
Tips og trick

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S