Home » Andet » Sådan laver du din egen blog
Sådan laver du din egen blog

Sådan laver du din egen blog

Share

Drømmer du om at lave din egen blog? Se her, hvordan du kommer i gang. Det er faktisk ikke så svært, så alle kan være med

Kribler det i dig for at fortælle om den eminente is, du lavede i går, eller har du helt tjek på de fedeste biler?

Så er en blog måske noget, du går og overvejer at starte. Måske tænker du, at det er for svært at komme i gang med det tekniske, men det behøver det slet ikke at være.

[pt id=’2032635′ size=’large’ link=’file’]

 

Først skal du finde ud af, hvor på nettet din blog skal ligge. Her er der rigtig mange muligheder, men vi har valgt nogle simple og populære. Der findes både gratis blog-steder og nogle, du skal betale for. Hvis du bare lige vil prøve det med at blogge, så er det en god løsning med en af de gratis platforme, hvor det hele er lige til at gå til. Her kan du nemt melde dig til og blot begynde at skrive i de skabeloner, der allerede findes. De gratis blog-platforme er for eksempel Blogger.com eller WordPress.com.

Har du derimod en helt klar idé om, hvad og hvordan din blog skal være, så skal du have mere magt over din blog. Du kan for få penge købe dit eget webhotel og navn, så du bestemmer over alt selv.

[pt id=’2032636′ size=’large’ link=’file’]

 

Der er mange steder, hvor du nemt og billigt kan købe et webhotel for eksempel hos Surftown, UnoEuro eller Meebox. Det koster 6-12 kroner om måneden. Når du bestiller dit webhotel skal du samtidig oprette dit domænenavn (som er det, der står som www.ditnavn.dk). Blognavnet må gerne sige noget om det emne, du skriver om, og samtidig skal det være nemt at huske og skrive. Inde på webhotellet kan du se, om det ønskede domænenavn er ledigt eller allerede bruges af en anden person eller et andet firma.

Du skal ikke kode

Man skal ikke selv kunne kode for at lave en blog, for på de fleste webhoteller findes der forskellige designskabeloner at vælge imellem. Du kan også vælge et program som WordPress (findes på WordPress.org). Det er ikke det samme som en blog hos WordPress.com, men det kan bruges til at skabe websider med eller uden blogs. Hvis du benytter dette program uden om et webhotel, skal du have hjælp af en webdesigner, hvis du ikke selv er en ørn til hjemmesidedesign. Men nogle webhotel-udbydere har en nem ”1-click-løsning” til WordPress, for eksempel UnoEuro.

[pt id=’2032637′ size=’large’ link=’file’]

 

Det skal ikke være for pengenes skyld, at du starter en blog. For nogle få skribenter lykkes det i stor stil at tjene penge, men det er som oftest svært at tjene mere end lidt ekstra lommepenge.

Man kan tjene lidt på Google-annoncer eller ved at linke til andres salgssteder. Men selvfølgelig, intet er umuligt, og din blog kan blive den, som alle vil læse.

Bliv inspireret af de amerikanske blogs her på siden.

[pt id=’2032638′ size=’large’ link=’file’]

 

Man skal til USA for at finde blogs, der har gjort folk rigtig rige. Her er en top 5 over de helt tunge drenge i klassen.

1 TechCrunch.com:
Blog om teknik. Ejeren tjener op til 4,5 millioner kroner på en måned.

2 Mashable.com:
Blog om medier, nyheder og teknik. Ejeren tjener op til 3,4 millioner kroner på en måned.

3 PerezHilton.com:
Blog om kendte. Ejeren tjener op til 2,2 millioner kroner på en måned.

4 SmashingMagazine.com:
Blog om design af hjemmesider. Ejeren tjener op til 1 million kroner på en måned.

5 Timothysykes.com:
Blog om finanssektoren. Ejeren tjener op til 1 million kroner på en måned.


TAGS
blog

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S