Home » TV » Sådan gør du TV’et smartere
Sådan gør du TV’et smartere

Sådan gør du TV’et smartere

Share

Få Netflix, internet og apps på TV’et nemt og billigt. Læs her hvordan …

Køber du et nyt TV i dag, vil det være fyldt med smarte funktioner, såsom internet, apps og direkte adgang til til tjenester som Netflix og YouTube.

Der er dog ikke nogen grund til at bruge mange penge på et nyt TV, blot for at få disse funktioner, hvis du er glad for det du har i forvejen.

Der er nemlig mulighed for at få adgang til det hele på de fleste TV’er, uden det kræver det store besvær. Det kan endda være helt gratis, hvis du udnytter mulighederne i din mobil, tablet eller pc.

Her ser vi nærmere på fem forskellige løsninger.

Chromecast, 270 kroner

Chromecast er en lille, billig dongle, der sender indhold fra din smartphone, tablet eller pc op på TV-skærmen. Den sættes i en ledig HDMI-indgang på TV’et og forbindes trådløst til den enhed du vil afspille fra.

Chromecast viser det indhold du afspiller fra understøttede apps som YouTube, Netflix eller internet-browseren Chrome. Når en af disse apps er startet, dukker et Google Cast-logo op i øverste højre hjørne af skærmen. Det skal du blot klikke på, så sluttes din enhed til Chromecast og sender indholdet op på TV’et.

Se også:  Ekspert advarer: Priskrige på bredbånd og streaming kan køre brancher i sænk

Billed- og lydkvaliteten kan være imponerende god, hvis det materiale du afspiller tillader det. Chromecast sender video i op til Full HD og lyd i op til 5.1-kanalers surround.

Sammenlignet med Apple TV har Chromecast den fordel, at den kan bruges både med computere samt med mobiler og tablets, uanset om de kommer fra Apple eller kører med Android som styresystem. Udvalget af understøttede apps er dog lidt begrænset.

Apple TV, 749 kroner

Den lille billige Apple-boks kan streame video og musik over hjemmets netværk, og har du en iPhone eller iPad kan du også nemt som ingenting sende indhold trådløst til TV’et. Der er desuden adgang til apps som NetFlix, YouTube, Vimeo og Flickr, som køres direkte fra boksen.

Sony BDP-S5200, 999 kroner

Ønsker du en komplet opgradering af hjemmebiografen, er det værd at overveje en Blu-ray-afspiller som BDP-S5200. Udover at se blu-ray-film (endda i 3D) har den indbygget internet samt apps til NetFlix, YouTube, Facebook og mange andre tjenester. Der er også direkte adgang til indholdet på din smartphone.

Se også:  Musikstreamere [STORTEST]: Få smart musikstreaming i dine gamle højttalere

Miracast

Med Miracast kan du koble din smartphone eller tablet trådløst til TV’et. Skærmbilledet vises præcis som det er, uanset om du ser NetFlix, DR TV eller bladrer i billeder. Sammenlignet med eksempelvis Chromecast, er der således færre begræsninger på, hvad du kan se. For at bruge Miracast kræver det dog, at både TV og afspiller understøtter standarden.

HDMI / MHL

En lidt gammeldags, men til gengæld klippestabil, måde at koble dine enheder til TV’et. De fleste computere har HDMI-udgang, hvorfra du kan sende skærmbilledet op på TV’et. Understøtter din smartphone MHL – hvilket det videre kun er visse Android-mobiler der gør – kan den også tilsluttes sådan. Det kræver et særligt MHL-kabel, og med mindre du bruger en adapter, skal TV’et også understøtte MHL.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Tjek TV’ets tilslutninger

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Apple TV
chromecast
Guide
HDMI
MHL
Miracast
Netflix
streaming
Tips og trick

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S