Af Natasja Broström, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Når du søger på nettet, for eksempel i Google-søgemaskinen, bliver din adfærd sporet. De data, du anvender, bliver opsnappet og delt mellem tech-giganterne. Søger du på en 4K-skærm fra Samsung, dukker der sandsynligvis annoncer op for netop 4K-skærme i dit Facebook-feed. Årsagen er, at informationerne, du har anvendt på nettet, bliver opfanget af tredjepartstrackere, som ofte er ejet af netop Google og Facebook.
I sig selv er det ikke alarmerende, men måske vil du egentlig helst være fri for, at andre – hvad enten det er online eller offline – holder øje med dig. I mange browsere kan du slå en såkaldt inkognito-tilstand til, som ikke lagrer oplysninger om dig, men funktionen er ikke en garanti for anonymitet. For eksempel kan du ikke skjule dine onlineaktiviteter for din internetudbyder.
Tilstanden sikrer heller ikke mod vira, så inkognito-tilstand erstatter således ikke en god sikkerhedssoftware, men den sikrer, at din browser ikke sporer din aktivitet, og det kan være smart nok. Især, hvis du ikke vil spores, eller hvis I er flere om samme computer.
Tilstand slås til i browseren
I populære browsere som Google Chrome og Firefox er det nemt at slå funktionen til. Ofte sker det oppe fra højre hjørne af browservinduet. I inkognito-tilstand vil Chrome ikke gemme din søgehistorik, dine indtastninger og data fra hjemmesider blandt andet i form af cookies.
De små informationer om din online-aktivitet eksisterer som datafiler og bruges af annoncører og indehavere af hjemmesider for bedre at målrette annoncer og indhold. Men de kan også bestå af informationer om adgangskoder. Slår du inkognito-tilstand til, skal du formentlig manuelt taste koder ind på diverse onlinetjenester. Men det skal du ikke være ked af, for det er en sikkerhed for dig, hvis flere bruger samme computer.
Normalt vil en browser også gemme oplysninger såsom besøgte hjemmesideadresser, kaldet URL’er (Uniform Ressource Locator) for nemmere at kunne indlæse dem, næste gang du tilgår siden. I inkognito-tilstand gemmes oplysningerne stadig, men ikke lokalt på computeren. Andre, som bruger din computer, kan således ikke ud af din søgehistorik se, hvad du har fortaget dig.
Mellemmænd slører spor
Vil du for alvor slå ring om dit digitale privatliv, skal du anvende en VPN (virtuel privat netværk). Med en VPN er det sværere at bestemme den geografiske placering af din computers IP-adresse. Du forhindrer dermed (i en vis grad), at din internetudbyder og besøgte hjemmesider kan forbinde koder og data med din adfærd.
I praksis sendes din kommunikation på det globale net via ”mellemmænd”. Det vil sige servere fordelt rundt om i verden. Folk, som vil se udenlandsk indhold online, for eksempel en streamingtjeneste, anvender en VPN for at omgå en geografisk lås, kaldet geoblocking. Nogle brugere, som vil se den amerikanske version af Netflix, bruger denne metode.
Du kan også anvende en platform som Tor. Her sendes dine data rundt på et netværk drevet af frivillige. De stiller så at sige deres internetforbindelse til rådighed. Tor fungerer via TCP-protokollen (Transport Control Protocol), standarden for overførsel af data. Den kan derfor bruges med browsere, chat-tjenester osv. Alternativt findes der søgemaskiner, som ikke lagrer data om dig. For eksempel DuckDuckGo og Startpage.