Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan bliver pc’en bedre i 2021

AOD tager chancen og forudser,<span class="Apple-converted-space"> </span>hvad resten af computer-året 2021<span class="Apple-converted-space"> </span>har at byde på. Vi går helt i dybden<span class="Apple-converted-space"> </span>(selvbyggere og pc-gamere, læs videre!)<span class="Apple-converted-space"> </span>og gennemgår scenarierne<span class="Apple-converted-space"> </span>punkt for punkt.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det føles efterhånden som en lettere fortærsket iagttagelse, men vi kan vist roligt sige, at 2020 var et rædsomt og meget udfordrende år. Dette år – men nu også 2021 – har vist os, hvor afhængige vi er af den ydmyge transistor. Livet har ændret sig på godt og ondt, og den verden, vi kendte, vil formentlig ikke eksistere på samme måde som før, når denne pandemi forhåbentlig er overstået hen over sommeren. Hvis videnskabens forudsigelser holder stik, og befolkningstilvæksten fortsætter som hidtil, vil sygdomme af denne art formentlig blive langt mere almindelige. Og som konsekvens heraf vil der uden tvivl ske større ændringer i vores måde at arbejde på, vores fritid og den måde, vi omgås vores nærmeste på.

Vi kan allerede iagttage, at disse ændringer finder sted: Langt flere af os arbejder nu hjemmefra, og de mange vil formentlig gerne se den tendens fortsætte, også efter at denne periode af historien er slut, i hvert fald på en fleksibel basis. Til trods for at nogle økonomier lider under recession, er der ét område, som ikke er blevet ramt negativt af denne kolossale globale omvætning, og det er teknologibranchen. Det er måske ikke overraskende, at dette områder har haft stor vækst: Flere og flere af os har fået brug for hurtigere processorer, bedre forindelser og nye pc’er, og derfor kan branchen ikke følge med efterspørgslen. 

De teknologier, der har set dagens lys i årets løb, har været imponerende. Vi har fra AMD og Nvidia fået nye gpu’er, der for alvor er begyndt at udfordre muligheden for 4K-gaming; processorudvikling, som har rystet veletablerede branchekonger; mere imponerende skærmteknologi til langt bedre priser; og en armada af nye, ergonomisk udformede enheder – og endnu mere er blevet føjet til et i forvejen stort udvalg.

På et andet tidspunkt i historien ville disse lanceringer være blevet betragtet som legendariske. Vi er blevet forkælet med utrolig hardware i de seneste måneder. Men vi har ganske givet kun set begyndelsen.

Det tager altid tid, før nye tendenser, krav og følgevirkningerne af innovation og design kommer på markedet, og konsekvenserne af COVID-19 for branchen og for miljøet af pc-entusiaster som helhed vil først for alvor slå igennem senere på året. 

Hvad kommer der til os på computerfronten? Hvad kan vi forvente? Og hvilke teknologier er der grund til at se frem til? Her er forventningerne til resten af 2021.

Morgendagens cpu’er

Intel vs. AMD: kampen fortsætter

 2020 sluttede med et brag på cpu-fronten, idet AMD’s Zen 3-arkitektur besteg den overordnede cpu-trone. Intel håber på at genvinde noget af sin tabte glans i år, men AMD hviler heller ikke på laurbærrene.

Efter et travlt 2020 har AMD ikke nogen planer om en helt ny arkitektur i år. Zen 4 er på vej, men den er programsat til 2022. Den bliver lavet ved hjælp af TSMC’s N5 5 nm-litografi og formentlig med DDR5 og PCIe Gen5-support plus en ny sokkel. I betragtning af at Zen 3 lige nåede at blive lanceret til desktops i slutningen af 2020, kommer de fleste af AMD’s planer for 2021 til at omfatte en udbredelse af Zen 3 over resten af firmaets produktserier. Det vil sige alting fra mobile chips til servere og med nogle ekstra Ryzen-enheder efter behov.

På serverområdet forventes AMD’s Milan-chips at udfylde den samme niche som de eksisterende Zen 2 Rome-chips, og de vil finde vej til eksisterende bundkort. De når deres maksimum ved 64-kerner/128-thread-udgaver, men i stedet for Zen 2-chiplets bliver de opgraderet til Zen 3-chiplets, der har en unified L3-cache på 32 MB og et enkeltkerne-kompleks plus alle de andre arkitektoniske forbedringer. Naturligvis kommer vi til at se de samme designtyper i Threadripper 5000-varianter til HEDT-enheder. En 32-kerner/64-thread Threadripper 5970X virker oplagt, og en 64-kerner 5990X kommer måske, måske ikke, til at se dagens lys.

I den anden ende af spektret ser laptops ud til at få ikke blot én, men to potentielle opgraderinger i år. Cezanne formodes at bruge en otte-kerners Zen 3-cpu i forening med en Vega 7-gpu, samlet i en monolitisk kerne. Sandt at sige er vi lidt trætte af at se Vega-gpu’er som den eneste aktuelle valgmulighed i integreret grafik fra AMD. Og det er grunden til, at AMD også har Van Gogh på tegnebordet – bortset fra at den tilsyneladende skal parre to Zen 2-cpu-kerner med en Navi 2x-gpu ifølge de seneste lækkede oplysninger. Det virker sandsynligt, at Van Gogh vil satse på 7,5-18 W-området og dermed konkurrere med Intels Tiger Lake, og den får sikkert en firkerners/otte-thread-cpu.  Hvad angår Navi 2x-grafikken, er det svært at forestille sig, at AMD vrider ray tracing ind i integreret grafik, og det bliver derfor måske snarere et Navi 1x-design i mange henseender.

Hvis vi vender os mod Intel, ser det ud til, at firmaet vil slå igen mod AMD’s Ryzen 5000-chips med Rocket Lake, der vil få backporterede Cypress Cove-cpu-kerner. Det er strengt taget Ice Lakes Sunny Cove-kerner, men på 14 nm+++ i stedet for 10 nm. Det er lidt rodet, men Intel hævder, at den vil levere en stigning på mere end 10 procent IPC (Instructions Per Cycle) i forhold til den aktuelle Comet Lake, og den skal stadig kunne clocke helt op til 5 GHz. Rocket Lake skal også understøtte PCIe Gen4 og omfatte Intel Xe-integreret grafik. Det store problem er, at den kommer til at toppe ved otte cpu-kerner, og det er et skridt tilbage fra den aktuelle i9-10900K  med 10 kerner. Den vil kort sagt ikke kunne true AMD 5900X/5950X’s multi-threadede ydelse.

Intel har planlagt endnu en helt ny cpu-arkitektur her i 2021: Alder Lake. Og nu begynder det at blive interessant. Alder Lake bliver et hybrid-cpu-design med op til otte højtydende Golden Cove-cpu-kerner plus otte strømbesparende Gracemont-kerner. I modsætning til Rocket Lake bliver Alder Lake produceret ved hjælp af Intels SuperFIN-10 nm node, hvilket gør den til firmaets første 10 nm desktop-cpu. Den flytter også til en ny LGA1700-sokkel med  DDR5-hukommelsessupport og vil fortsat levere Xe Graphics på gpu-fronten. Det lyder imponerende, men dette hybriddesign kan måske lave ulykker på Windows, som normalt ikke er vanvittig god til at finde ud af, hvordan man skal balancere belastninger på tværs af kerner med potentielt enormt forskellig ydelse.

Endelig har Intel også Tiger Lake-H-cpu’er på programmet til laptops i 2021. De skal rumme op til otte Willow Cove-cpu-kerner og bør levere et markant boost i ydelse. Det er interessant, at Intel ikke har nævnt nogen planer om at levere Tiger Lake på desktoppen – normalt bruger højtydende laptops de samme chips som desktops, blot begrænset til lavere strømniveauer. Intel mener måske, at Alder Lake allerede dækker denne sektor, men hvorfor ikke også lave Alder Lake til laptops? Under alle omstændigheder tegner 2021 meget interessant for cpu-sektoren.


AMD’s Ryzen 9 5900X leverer forbløffende single-thread- og multi-threadydelse. AMD har ikke planer om at udskifte den her i 2021.


Nvidias RTX 3060 Ti fortsætter udviklingen af  Ampere-arkitekturen.

Overskrider Grafiske grænser

Gentagelser og mere konkurrence
i mellemklassen?


Sidste år gik det sløjt på gpu-fronten – lige indtil september, da Nvidia lancerede sin nye Ampere-arkitektur, RTX 30-grafikkkortserien. AMD fulgte trop med RX 6800-serien i november og december. I betragtning af at 2020 endte med en eksplosion af gpu-lanceringer, forventer vi ikke noget radikalt nyt i 2021. Det betyder ikke, at der ikke kommer en masse nye gpu’er på markedet; de vil blot rumme flere gentagelser og satse på mainstream- og lavprismarkederne snarere end at gå ud og levere nye niveauer inden for ydelse. Går vi i hvert fald ud fra.

AMD’s Radeon RX 6800-serie bygger på den nye RDNA2-arkitektur og har hele 128 MB Infinity Cache. Ydelsen i traditionelle spil er på linje med Nvidias bedste bud, men når man tænder for ray tracing, ser det ikke så lovende ud. Hvor skal AMD hen herfra?

Vi forventer, at RDNA2 i løbet af 2021 drypper ned til billigere produkter, mens RX 6800 XT og RX 6900 XT bliver siddende på toppen af produktbjerget. Vi regner med i det mindste at se RX 6700 XT- og RX 6500 XT-modeller og formentlig også RX 6700 og RX 6500. Men nedskalering af RDNA2 fra Navi 21 indebærer nogle interessante udfordringer.

AMD har talt meget om sin Infinity Cache til den største chip, men der er stort set ikke nogen mulighed for, at AMD kan lægge en cache på 128 MB i sine mainstream- og lavprisenheder. Vi har allerede set, at en cache på 128 MB ikke gavner for eksempel 4K-gaming så meget som 1440p og 1080p, men vil en Infinity Cache på 64 MB eller 32 MB stadig være tilstrækkelig? Det finder vi ud af senere på året.

Navi 22 er ifølge rygterne mainstreamversionen med 40 CU’er og en Infinity Cache på 64 MB. Den ender måske med 12 GB hukommelse eller muligvis 8 GB. Den bliver en mainstreamenhed, som henvender sig til midtermarkedssegmentet. Længere nede har vi Navi 23, pseudo-lavprisenheden med en Infinity Cache på 32 MB. Der kommer måske endda en Navi 24-chip, men det er svært at forestille sig RDNA2’s komplette funktionssæt (inklusive ray tracing) skaleret så langt ned. På den anden side eksisterer Xbox Series S, og vi får måske en pc-ækvivalent.

På Nvidia-fronten er den billigste Ampere-enhed lige nu RTX 3070, men den får selskab af RTX 3060 Ti. Det er den samme GA104-chip med den samme 8 GB GDDR6 14 Gbps-hukommelse; chippen er blot barberet ned til 4864 CUDA-kerner og 38 SM’er (mod 46 SM’er på 3070). Det burde indebære cirka 15 procent mindre ydelse til en pris på måske knap 3000 kroner. Sammenlignet med den udfasede RTX 2060 Super burde den give et sundt skridt opad i ydelse – Nvidia siger, at den bliver 5-10 procent hurtigere end RTX 2080 Super og omkring 40 procent hurtigere end en 2060 Super.

Hvor der er en RTX 3060 Ti, må man også forvente en RTX 3060. Den vil bruge en ny GA106-chip med 6 GB GDDR6-hukommelse og ifølge rygterne 30 SM’er (3840 shaderkerner). GA106 siges også at dukke op i RTX 3050 Ti med den samme hukommelse på 6 GB og 26 eller 28 SM’er. Herunder taler man om en GA107 med 18 eller 20 SMs og 4 GB GDDR6. Det er svært at forestille sig, at sådan et kort kan opnå  acceptabel ray tracing-ydelse, men måske til 1080p med DLSS?

Nvidia vil formentlig også tilbyde opdaterede RTX 3070 Ti- og RTX 3080 Ti-modeller inden længe. Det er AMD, der vinder på vram-fronten i øjeblikket, men en fordobling til 16 GB GDDR6 på 3070 Ti og 20 GB GDDR6X på 3080 Ti ville løse det problem. I betragtning af at 6900 XT sandsynligvis vil lukke gabet med RTX 3080, forventer vi en pris på Ti (til april) på omkring 6000 kr.

Der er også en beskeden chance for, at Nvidia giver Ampere en ansigtsløftning senere på året i form af et skift til TSMC’s overlegne N7- eller N7P-node. Ampere GA100 er allerede på N7, og det burde derfor ikke være så svært. TSMC leverer også højere transistortæthed og strømeffektivitet, og man har set det, der er mærkeligere. Det er dog mere sandsynligt, at det næste store spring for Nvidia bliver Hopper i 2022, baseret på TSMC N5 med EUV-litografi. Den skal konkurrere med AMD’s RDNA3.


AMD’s RX 6800 kom på markedet i begyndelsen af året, og der kommer mainstream- og lavpris-udgaver af RDNA2 senere på året.


Smalle rammer, mini-LED og billigere 4K-high refresh er blandt højde-punkterne inden for skærme i 2021.

Flere billedpunkter på samme plads

Farvel til skærmkanter og goddag
til billig high-refresh-4K


For fem år siden var pc-skærmenes fremtid næsten uimodsagt OLED. Nu er vi ikke så sikre i mælet. OLED-teknologi har da et lille forspring i laptop-segmentet, men i øjeblikket er OLED-desktopskærme stort set ikke-eksisterende.

Det ændrer sig ikke i 2021. Det er faktisk meget sandsynligt, at den næste store nyhed inden for pc-skærme bliver mini- eller microLED, ikke OLED. Men det er heller ikke umiddelbart forestående. Hvilke ændringer sker der så med pc-skærmene?

Når det gælder ren teknologi: ikke ret meget. Af afgørende nyt kommer der kun lidt eller intet. I stedet kan man forvente, at eksisterende teknologi bliver billigere og udvikler sig trinvist.

Hvad angår specifikationerne, skal man ikke forvente nogen store revolutioner inden for de LCD-paneler, der bliver puttet i desktop- og laptop-skærme. Marginale forbedringer på områder som kontrast og pixelrespons er forventelige, men ikke markante ændringer. Historisk set har IPS-paneler på 10 år vist forbedringer i statisk kontrast fra cirka 1000:1 til 1300:1, og basal pixelrespons, i modsætning til overdrive-respons, er gået fra cirka 25 ms til noget i retning af 10 ms.

LCD-teknologi udvikler sig typisk kun gradvist. Den betragtning gælder også for skærmopløsning. Det seneste store spring gik til 4K eller UHD og 3840 x 2160 pixel. Det indebærer et enormt antal pixel – over 8 millioner – men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med en ægte high-DPI-skærm, i det mindste ikke når det gælder desktops. 

En 4K-skærm på 27” svarer for eksempel til 163 pixel pr.  tomme. Det er hæderligt, men en ægte high-DPI-skærm kræver formentlig noget i retning af 200 pixel pr. tomme, idet man naturligvis skal tage forbehold for synsafstanden.

Naturligvis bringer større skærme på 32” eller mere brugeren endnu længere væk fra en high-DPI-oplevelse. Løsningen for dem, der ønsker sig en high-DPI-oplevelse på pc’en, er flere billedpunkter i almindelighed og  8K i særdeleshed. Det vil sige 7680 x 4320 pixel. Ved 32 tommer virker 8K som 190 pixel pr. tomme. I øjeblikket begynder tv-markedet at vise de første eksempler på noget, der ikke længere er eksotiske – om ikke ligefrem billige – 8K-skærme, men 8K som pc-skærme er stadig et særsyn.

Vi står ikke over for 8K som norm i den nærmeste fremtid, men der burde komme nogle flere 8K-kompatible skærme næste år, som de førende skærmproducenter lægger op til. Deres planer giver også anledning til forsigtig optimisme på andre områder.

Tag for eksempel LG Display, der er opfinderen af IPS-panelet og en af de største leverandører til skærmproducenter. I 2021 har LG lanceret et nyt 31,5”-8K IPS-panel. Det er et relativt konventionelt panel i andre sammenhænge med en maksimal lysstyrke på 400 cd/m2. Men det vil forhåbentlig skabe basis for en ny serie af 8K-skærme, der prismæssigt er til at komme i nærheden af.

LG har også planer om en ny generation af paneler med mini-LED-baggrundslys. De går videre end de eksisterende “full array”-baggrundslys, som man bruger til at opnå lokal dæmpning i HDR-skærme ved markant at øge antallet af dimming-zoner. Maksimal lysstyrke formodes også at nå op på hele 1250 cd/m2. Disse to tendenser burde føre til fremkomsten af de første pc-skærme, som for alvor fortjener at blive solgt som HDR-skærme.

Et tidligt eksempel fra LG er et 31,5”-IPS-panel, der skulle nå frem til skærmproducenterne i år. Det har en smal ramme på alle sider, leverer  3840 x 2160 pixel med et baggrundslys med mere end 2000 mini-LED-zoner og har HDR 1000-certifikat.

Blandt andre interessante paneler fra LG finder vi endnu et økonomisk overkommeligt 31,5”-4K-panel med 144 Hz refreshsupport, men med et mere konventionelt baggrundslys. Til et bredere publikum lancerer LG en ny generation af det, som firmaet kalder “Oxide”-paneler med supertynde rammer på 3 mm på alle fire sider. Hertil kommer en 40”-IPS-model med 5120 x 2160 pixel og en række 240 Hz IPS-paneler.

Samtidig har en af LG’s lavpriskonkurrenter nogle interessante paneler på vej. AU’s kommende 27”-panel kombinerer sit bud på IPS (kaldet AHVA) med ultratynde rammer, 4K-opløsning og 95 procent af DCI-P3-farveskalaen.

Foruden et antal 1080p- og 1440p-AHVA-paneler er et af AU’s mere spændende paneler en AHVA 4K-model på 32” med 144 Hz refresh, 10-bit-farve, smalle rammer og et baggrundslys med en maksimal lysstyrke på 1400 cd/m2. Nok så spændende for pc-entusiaster med et beskedent budget er AU på vej med et nyt 144 Hz-panel på 32” med mere konventionel (og dermed billigere) sidebelysning.

Alt i alt ser mini-LED, billigere high-refresh og 4K-paneler ud til at være de vigtigste tendenser for den lille gruppe af producenter, som laver de paneler, der ender i skærme fra en lang række firmaer. Med andre ord kan en 144 Hz-4K-skærm på 32” og med IPS-kvalitet til en overkommelig pris være sagen i år. Og en 8K-skærm, der ligger tættere på 10.000 kroner end 30.000 kroner kan også være en mulighed. Vi indrømmer, at ingen af disse muligheder virker så dramatisk som en komplet overgang til microLED. Men hvis de går i opfyldelse, vil de alligevel være meget velkomne.


Samsungs 980 Pro er blandt den nye bølge af superhurtige PCIe 4.0-ssd’er.


Næste generations konsol-teknologi vil accelerere ydelsen inden for pc-lagre.

Ny norm for lagre

PCIE 4.0 bliver mainstream,
og Intels Optane er født på ny


Når vi taler om teknologiske revolutioner, som aldrig blev til noget, falder tanken på Intels Optane og Samsungs Z-NAND. De har været fiaskoer siden deres lancering, i hvert fald i forhold til det, vi blev lovet. Ingen af disse nye alternativer til NAND-flashhukommelse er blevet den foretrukne teknologi til driftssikker ssd-hukommelse. Og det ser ikke ud til at ændre sig i år.

Samsung har været påfaldende tavs i forbindelse med Z-NAND. Hvad Intel angår, er firmaets Optane-teknologi tilsyneladende blevet forsinket som følge af bruddet i forholdet med Intels teknologipartner Micron. Imidlertid skulle anden generation af Optane-ssd’er med kodenavnet Alder Stream komme i 2021. Det er svært at få oplyst nogen specifikationer, men igen formodes latens og IOPS-ydelse være højdepunkterne.

Intel har talt ret tåget om “mange millioner” IOPS-ydelse. Hvis det viser sig at være sandt, vil Optane 2.0 sætte nye standarder for vilkårlig adgang-ydelse. Vi forventer dog ikke at se den næste generation af Optane levere den ydelse til en pris, som er i nærheden af traditionelle NAND-flashdrev, og der bliver formentlig tale om en kostbar nicheløsning.

På mainstreammarkedet kan vi se frem til en større udbredelse af PCI Express 4.0-interface på i øvrigt ret konventionelle NAND-drev. Naturligvis er PCI Express 4.0 ikke noget nyt i 2021. Kompatible drev, bundkort og cpu’er var allerede på markedet i 2019, men kun på AMD-platforme. I år slutter Intel sig ret sent til festen med sine kommende Rocket Lake-chips, der vil være født med PCIe 4.0-support.

Hvad angår Intels bundkortsupport, er den gode nyhed, at Rocket Lake er bagudkompatibel med eksisterende Intel 400-chipsæt. Mange eksisterende Intel 400-baserede bundkort vil kunne understøtte PCIe 4.0 takket være en Rocket Lake-cpu og en BIOS-opdatering. Vi vil imidlertid anbefale forsigtighed og en henvendelse til kortproducenten, før man drager nogen konklusioner.

PCIe 4.0 leverer en fordobling af rå båndbredde i forhold til PCIe 3.0. Som vi har set hos den nye Samsung 980 Pro, kan det føre til en ret forrygende ydelse. I vores test viste 980 Pro 7 GB/sek. læseydelse og 5 GB/sek. skrivning, mens stigningen i vilkårlig adgang-ydelse var lidt mindre dramatisk. PCIe 4.0 må blive den nye norm for pc’er i år.


TEC-lignende løsninger kan blive standarden for processor-ydelsens fremtid.


En chromax-udgave af denne overdådige ventilator ville være fin.


Noctuas ventilatorløse køler er et monstrum med et imponerende aluminumsdesign.

En verden af køling

Fremtiden bliver koldere med
nano-køling og Peltier-effekter


Pc-køling har det i øjeblikket lidt underligt. At processorerne bliver varmere, er et faktum. Uanset, om man ser på Intel eller AMD, fører kampen om hurtigere chips til en generation med mere varme. Det kan man se i Intels seneste designfremstød med firmaets 10.000-serie-processorer. Det større kredsløb, den større sokkel og den tyndere IHS er med til mere effektivt at sprede den varme, der skyldes højere ydelse og større spænding. Det samme gælder for AMD: Her har man et lille fortrin, fordi firmaets mainstream-forbrugerprocessorer er større end Intels, og deres IHS’er har næsten altid været loddet på. Men vi ser alligevel temperaturerne bevæge sig op i 50’erne og 60’erne uden belastning og med en kraftig AIO-køler på 240 mm. Grafikbranchen har fulgt et tilsvarende mønster med både Nvidias seneste RTX 3000-serie og AMD’s Radeon RX 6000-kort med mere komplekse ventilatorudformninger og kraftigere kølere, der er med til at sprede den overskydende varme, som er konsekvensen af indførelsen af ray tracing og mere tætpakkede gpu-kerner.

Vi begynder at se denne situation brede sig inden for køling. Når det gælder skræddersyet væskekøling, har EKWB for nylig lanceret sin EK-QuantumX Delta TEC-vandblok. Det er en helt enestående  Intel-cpu-blok, der snarere sigter på en avanceret overclocker end på den gennemsnitlige forbruger. Den leverer processorvarme under stuetemperatur, idet den bruger en Peltier/termoelektrisk køleplade.

Tænk på en TEC- eller Peltier-enhed som en form for afkøling uden bevægelige dele. Inden i den er der et enkelt stykke termisk ledende materiale. Når en strøm bliver ført gennem dette materiale, trækker den termisk energi fra den ene ende af materialet til den anden. Det betyder, at den side, der mister den termiske energi, bliver afkølet, mens den overskydende varme bliver skubbet til den anden ende, som typisk er knyttet til en køler, der arbejder ved stuetemperatur. 

I EKWB’s tilfælde er det kun selve TEC’en, der har direkte kontakt med processoren. Når den er installeret i en løkke, afkøler kølevæsken den køler, der er knyttet til TEC’en, og trækker den overskydende varme væk fra TEC’en og ind i køleren. Det er værd at nævne, at der faktisk ikke er tale om nogen særlig effektiv måde at afkøle noget på. Den bruger ekstra strøm til at udføre denne proces, men den sikrer niveauer under stuetemperatur for den pågældende processor.

Der er umiddelbart nogle forhindringer, der skal overvindes i forbindelse med denne teknologi. Den største er måske kondens. Eftersom kølingen fungerer under stuetemperatur, vil den fugt, der er i luften, være tilbøjelig til at danne kondens på processoren. EK forklarer, at man har løst dette problem ved at bruge en avanceret form for integreret isolering, som isolerer alle de kolde overflader mod eventuelle miljøpåvirkninger inden i maskinen. Hertil kommer, at man har arbejdet sammen med Intel om at udvikle specifik software og firmware, der bliver kaldt “Cryo Cooling Technology”, og som konstant overvåger og tilpasser tilstandene med henblik på at minimere eventuelle potentielle risici, der udspringer af brugen af en TEC. 

Hvis denne teknologi fungerer godt, kan den blive et utroligt skridt i retning af, at køling under stuetemperatur bliver en udbredt tilføjelse til processorer i den høje ende af skalaen, og vi kommer sandsynligvis til at se mere af denne teknologi fra langt flere virksomheder. Den kan måske endda blive integreret i for eksempel AIO-kølere i 2021 og 2022. Hertil kommer, at når den vinder i popularitet, bør dens omkostninger blive mindre. Kravene til strømforbrug er styrtdykket i årenes løb, og mange systemer har rigeligt med kapacitet til at bruge den overskydende energi til at fjerne overflødig varme, som bliver genereret af processorerne i både gpu’er og cpu’er.

Vi må ikke glemme at nævne, at EK’s QuantumX Delta TEC i øjeblikket koster knap 3000 kroner alene for blokken. Men der er tale om et spændende nyt skridt: Hvis teknologien vinder udbredelse, kan både Intel og AMD måske begynde at presse deres højtydende chips til at fungere ved højere frekvenser, når de bliver parret med en TEC-lignende enhed som denne. Og vi kommer måske til at se enheder som ekstraudstyr dukke op fra for eksempel Cooler Master, Corsair  og andre, hvis denne teknologi bliver en succes.

Ventilation på flere måder

Når det gælder ventilatorer, står tingenes tilstand mere uklart, og det kan måske ikke undre, når man tager markedets natur i betragtning. Der verserer mange rygter om, at Noctua måske omsider lancerer en Chromax-variant af sin NF-F12-efterfølger, NF-A12. A12 så dagens lys i 2019 og havde et stærkt nyt motordesign. Afstanden mellem ventilatorernes blade og enhedens kant var på mindre end 0,5 mm. Det har taget tid at omkonfigurere materialerne med henblik på at drage nytte af den mere almindelige sorte farve, men den kommer sandsynligvis i år. Med en luftstrøm på 102, 1 m3/t. ved 22,6 dB(A) er den en af de stærkeste kølerventilatorer på markedet.

 Et andet interessant produkt, der er på vej fra det store, beigefarvede firma, er dets Fanless CPU-køler, der oprindelig skulle være kommet i 2020. Dette skrummel af et passivt aluminums-lufttårn (den vejer 1,5 kilo) er i stand til at afkøle processorer med en garanteret TDP på op til 120 W. Hvis man imidlertid bruger køleren i et mere lukket miljø og supplerer med nogle interne kabinetventilatorer, kan dette tal stige til hele 180 W totalt varmeoutput (i begge konfigurationer er det nok til at afkøle en AMD Ryzen 9 5950X eller Intels Core i9-10900K). Sidst vi så denne køler, var ved Computex 2019, hvor den præsterede at holde en Intel Core i9-9900K på 94 grader, mens den kørte en fuldt lastet udgave af Prime95 hele dagen i Taiwans behageligt milde klima. Den kommer her i første kvartal.

Corsairs ML120 Pro’er var revolutionerende, da de blev lanceret, men alderen begynder at tynge. Med lanceringen af den nyeste Capellix-kølerserie fik disse AIO’er en splinterny ventilatorudgave i form af ML RGB-serien.

Der er tale om mindre opdateringer, og i øjeblikket kan man kun købe disse ventilatorer sammen med selve AIO’en. Vi forventer at se dem på markedet omkring juni i år.


Kan nanokølevæske finde vej til næste generation af Corsairs kølere?


HP’s seneste VR-headset ser ud til at kunne feje Oculus og HTC af bordet. Se side 57.

Ekstraudstyr vinder frem

Fra mus og Headset til VR og andet

Resten af året tegner godt for pc-ekstraudstyr til både professionelle og gamere. Et års hjemmearbejde har medført, at flere og flere mennesker har brug for gode hjemmearbejdspladser – fra tastaturer af høj kvalitet til komfortable headset. I 2020 fik vi forrygende ekstraudstyr med strålende fornyelser, fra det justerbare aktuationspunkt på SteelSeries Apex Pro til den udbredte indførelse af virtuel 3D-lyd i gamingheadset.

Hvad bringer de resterende måneder så helt konkret? Lad os begynde med et fint nyt headset. Gaminglyd-eksperten HyperX har et nyt på vej, nemlig det trådløse Cloud II-gamingheadset. Det har 30 timers batteritid, neodymium-højttalere på 53 mm og en trådløs forbindelse på 2,4 GHz med minimal audiolatens.

Det rummer også HyperX’s fremragende støjreduktionsteknologi i boom-mikrofonen, som er certificeret af både Discord og TeamSpeak (og af os, for den sags skyld). Virtual 7.1-surroundsound er også en naturlig del, og det hele er klædt fint på i firmaets signaturfarver, sort og rød, mens enhederne fremstår med kunstlæder og hukommelsesskum.

Der kommer også nogle nye tastaturer såsom nye Cherry MX-drevne udgaver af det forrygende One 2 RGB og Mecha Mini v2 fra Ducky, der erstatter Kailh-switch-udgaverne. Doubleshot PBT-keycaps, imponerende nye kontakter og en række enestående formgivninger får mundvandet til at løbe hos elskere af mekaniske tastaturer.

Når det gælder VR, har HP en ny model på vej: Reverb G2. Det første indtryk er godt: Enheden har ergonomiske kameraer og to LCD-skærme på 2160 x 2160 pixel på op til 90 fps og leverer en VR-oplevelse, der ser ud til at kunne feje konkurrenterne Oculus Rift S og HTC Vive Pro af bordet. Og det har vi netop fået bekræftet i den test, du kan læse i dette nummer af AOD (side 57).

Steam-funktionalitet er standard her, og både objektiver og højttalere på G2 er udviklet af Valve. Højttalerne ser ret omfangsrige ud, men de er anbragt 10 mm fra øret med henblik på at give den ønskede komfort. Samtidig er det et af de letteste VR-headsets, der findes, idet de letteste modeller vejer blot et halvt kilo.

Vi vil også sætte vores penge på en ny udgave af HP’s “VR Backpack”. Det er en pc, der er udformet som en rygsæk, og som er udviklet til at understøtte den oprindelige Reverb. Den forrige udgave var rettet mod erhvervslivet. Den var udstyret med et RTX 2080 og med 32 GB højhastigheds-ram. Under alle omstændigheder er der masser af teknologi, som vi glæder os til at lege med i resten af det spændende teknologiår 2021. 


Duckys Mecha Mini var fremragende, og dets v2 forventes at være endnu bedre.


Optiske switche er uden tvivl fremtidens løsning for billige tastaturer med taktil reaktion.