Home » Mobiltelefon » Sådan bliver iPhone 12 – her er de vigtigste specifikationer
Sådan bliver iPhone 12 – her er de vigtigste specifikationer

Sådan bliver iPhone 12 – her er de vigtigste specifikationer

Share

De grundlæggende specifikationer på årets iPhones, som gerne skulle komme i efteråret, er lækket. Særligt én feature skiller dem ud fra forgængerne

De er mange led i kæden, når der skal produceres en iPhone. Derfor er det svært at undgå, at der slipper oplysninger ud undervejs, selvom Apple gør hvad de kan for at undgå det.

Hjemmesiden Display Supply Chain Consultants er via underleverandører kommet i besiddelse af de vigtigste specifikationer på iPhone 12-modellerne, årets store topmobiler fra Apple.

OLED over hele linjen

At dømme fra disse oplysninger er der ikke de helt store omvæltninger i vente, når man ser på teknikken i mobilerne.

De fire modeller, der lanceres vil alle få OLED-skærme. Størrelserne vil dog være forskellige – iPhone 12 på 5,4 tommer med 2.340 x 1.080 pixels, iPhone 12 Max  på 6,1 tommer med 2.532 x 1.170 pixels,iPhone 12 Pro på 6,1 tommer med 2.532 x 1.170 pixels og iPhone 12 Pro Max på hele 6,7 tommer med 2.778 x 1.284 pixels.

Se også:  OnePlus-mobiler er blevet blåstemplet til erhvervsbrug

Alle modeller vil gøre brug af A14 Bionic processor og får understøttelse af sub 6 GHz Wi-Fi. Pro-modellerne får også 5G med mmWave. Her får man også 6 GB ram, hvor “almindelige” iPhone 12 byder på 4 GB. Der kan vælges mellem 128 GB og 256 GB i disse modeller, mens Pro-modellerne fås med 128 GB, 256 GB og 512 GB.

Ny sensor i kameraet

Kameraet er der, hvor forskellen er størst. De to iPhone 12-modellerne får dual kamera på 64 megapixel på bagsiden og 12 MP selfiekamera på fronten.  iPhone 12 Pro modellerne får samme frontkamera, men på bagsiden vil være et triple kamera på 64 megapixel, som er udstyret med en  LiDAR-sensor. Den gør det muligt at måle afstande ret præcist, og vil kunne anvendes i bokeh-fotografi, augmented reality m.m.

Se også:  Samsung Note 10 [TEST]: Kvalitet i detaljen

Hvornår vi officielt bliver præsenteret for de nye iPhones er uvist. Apple plejer sædvanligvis at vise dem frem i starten af september med efterfølgende lancering i slutningen af september, men produktionen er forsinket på grund af corona, så der er sandsynlighed for at vi må vente til oktober denne gang.

Helt nyt design

Mens specifikationerne ikke byder på de helt store overraskelser, så vil designet formentlig får en ordentlig overhaling. Der er tidligere lækket informationer, som peger i retning af at iPhone 12-modeller får et kantet design, der minder om iPhone 5. Læs mere nedenfor:

Sådan kan iPhone 12 komme til at se ud – ligner iPhone 5

Cover-billede: Konceptbillede af Hasan Kaymak


TAGS
Apple
iPhone
lidar
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S