Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan bliver du Win 8.1-superbruger

Microsoft vakte furore, da man droppede Startmenuen fra Windows 8. Men
den største fejl, man begik, var måske at undlade at fortælle, at man
havde lavet en afløser.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Microsoft vakte furore, da man droppede Startmenuen fra Windows 8. Men den største fejl, man begik, var måske at undlade at fortælle, at man havde lavet en afløser. På en måde. Man skulle blot finde den. Superbruger-menuen havde måske ikke samme funktionalitet som den oprindelige Startmenu, men det gør den ikke mindre nyttig. Selvom man har installeret en tredjeparts-erstatning såsom ClassicShells Classic Start Menu, vil Superbrugermenuen stadig være kolossalt praktisk.

Superbruger-menuen leverer nyttige genveje til vigtige systemværktøjer fra Kontrolpanel til komandoprompten. I denne guide viser vi, hvordan man får adgang til Superbruger-menuen, og hvordan man kan gøre den endnu bedre ved at tilføje sit eget udvalg af genveje, så funktionerne kommer til at ligge lige for hånden.

1 Adgang og brug

Man får adgang til Superbruger-menuen fra Skrivebordet og startskærmen. Hvis du ikke har installeret en alternativ startmenu, kan du finde den ved at højreklikke Startknappen. Du kan også fremkalde den ved at holde [Windows] ned og trykke [X]. Klik på et menupunkt for at starte en genvej, eller klik ved siden af for at skjule den.

2 Gendan højreklik

Hvis du har installeret Classic Start Menu, giver højreklik på Startknappen ikke adgang til Superbruger-menuen. Hold i stedet [Shift] nede, og højreklik på Startknappen, eller skift Classic Start Menus standardadfærd. Når du højreklikker på Startmenuen, skal du vælge ‘Indstillinger’. Marker ‘Vis alle indstillinger’, gå til Kontrolelementer, og marker ‘Højreklik åbner Win+X-menu’.

3 Lav ændringer manuelt

Man kan fjerne uønskede genveje fra menuen ved at trykke [Win]+[R]. Det fremkalder dialogboksen Kør. Skriv ‘%localappdata%MicrosoftWindowsWinX’, og tryk [Enter]. Du kan nu se tre mapper: Group1, Group2 and Group3 [Billede A]. Hver mappe indeholder genveje fra en sektion af meuen.

4 Slet genveje

Træk uønskede genveje til Papirkurven – ændringerne bliver ikke gennemført, før du logger af din brugerkonto og logger på igen – eller genstarter pc’en. Man kan ikke føje genveje til disse mapper med den manuelle metode. De vil ikke blive vist i Superbruger-menuen.

5 Brug et tredjepartsværktøj

Der er en anden mulighed. Et tredjepartsværktøj ved navn Win+X Menu Editor, der giver dig styringen tilbage. Besøg http://bit.ly/1jvITAU og klik på downloadlinket. Gem WinXMenuEditorRelease.zip i din Downloadmappe. Højreklik på zipfilen, og vælg ‘Extract All’. Klik så ‘Extract’ for at få den placeret i din Downloadmappe.

6 Start programmet

Start programmet ved at åbne WinXMenuEditorRelease-mappen (medmindre du kører 32-bit-versionen af Windows 8, i så fald skal du dobbeltklikke ‘WinXEditor’). Hvis du har prøvet at tilføje genveje til disse mapper, får du en advarsel om, at de ikke er understøttet [Billede B]. Hvis det sker, kan du klikke ‘Restore defaults’ og fjerne dem, når hovedvinduet kommer frem.

7 Håndter eksisterende genveje

Programmets hovedvindue viser eksisterende genveje.
Højreklik på en af dem for at se en liste over valgmuligheder. Højreklik på en, så får du en liste over funktioner. Du kan fjerne den, omdøbe den eller flytte den op eller ned på listen, hvis du vil ændre rækkefølgen. Du kan også få mulighed for at flytte genvejen til en ny gruppe.

8 Tilføj genveje

Win+X Menu Editor gør det også nemt for dig at tilføje dine egne genveje. Klik på knappen ‘Add a program’. Nu får du fire muligheder [Billede C]. Vælg ‘Add a Program’, og find en genvej, du kan føje til gruppen. Omdøb eventuelt genvejen, klik ‘OK’, og højreklik på den for flytte den derhen, hvor du vil.

9 Tilføj værktøjer

De andre tre funktioner gør det nemt at tilføje populære værktøjer og genveje til individuelle Kontrolpanel-applets [Billede D]. Win+X Menu Editor giver også mulighed for at oprette grupper – ideelt til yderligere organisering af dine genveje. Klik blot ‘Create a group’, så kan du tillføje så mange, du vil. Vælg en gruppe, og klik ‘Remove’, hvis du vil slette den.

10 Godt i gang

Når du er tilfreds med dine ændringer, klikker du ‘Restart Explorer’-knappen – når Stifinder bliver genstartet, åbner du Superbruger-menuen for at se, hvad du har gjort, og gennemføre eventuelle justeringer. Så er du klar – du har ikke blot opdaget en praktisk genvejsmenu; du har lært, hvordan du kan finjustere den, så den passer til dine specielle behov.

1. Tilføj nyt

Med Win+X Menu Editor er det nemt at tilføje genveje til Superbruger-menuen. Vælg blot en type for at komme i gang ...

2. Se genveje

Alle eksisterende genveje bliver vist her i grupper i den rækkefølge, hvor de fremkommer i den aktuelle menu.

3. Rediger tekst

Højreklik på en tekst. Du kan her fjerne, omdøbe og omarrangere den. Du kan også flytte ting mellem grupper.

4. Forudindstillet

Nogle indbyggede Windows-apps, styring af tjenester og lukkefunktioner kan tilføjes her.

5. Slå ændringer til

Klik ‘Genstart Stifinder’-knappen, og se resultatet af dine ændringer – når Stifnder genstarter, trykker du [Win]+[X].

6. Tilføj mere

Gå til ‘Kontrolpanel’ eller ‘Administration’ for at vælge noget fra en liste. Brug filteret til at finde specifikke sager.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]