Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan bliver den næste generation computere

Teknologistandarder ændrer sig konstant. Vi løfter sløret for, hvad du kan forvente, der sker de kommende år – og vi nørder os ned i alle de vigtigste detaljer; du får det hele med.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når man iagttager, hvordan branchestandarder for eksempelvis kabelforbindelser og hardwareydelse udvikler sig i tidens løb, virker det overraskende, så hurtigt nye normaliteter bliver accepteret af brugerne.

USB-A var den dominerende form for fysisk portforbindelse inden for hardwareområdet i årevis, men mobile enheder gennemgik en malstrøm af skiftende kompakte porte, indtil de samlede sig om det USB-C-stik, som vi nu kender og elsker.

Det er ejendommeligt at tænke på, at inden for ganske få år vil den top-hardware, som vi beskriver i dette års udgaver af AOD, være forældet eller endda uddød. Branchen bevæger sig hurtigt. Når en ny gennemgribende standard for en eller anden del af vores systemer ankommer, varer det ikke længe, før alle nye produkter bekræfter denne norm.

PCIe 4.0-ssd’erne blev hyldet som en revolution, da de oprindelig så dagens lys, og de var forbeholdt AMD-systemer, men siden da er Intel sprunget med på vognen, og tunge spillere som Samsung har udviklet mediet til større højder, end den første bølge af Gen4-drev nogensinde kunne have nået.

Men hvad bliver så det næste? Der er allerede masser af opdateringer undervejs – fra den næste generation af PCIe-teknologi til ny DDR5-desktophukommelse. Vi skal her analysere, hvor branchen er på vej hen nu, hvor hurtigt den ankommer til dette stade, og hvad du kan gøre for at forberede dig selv og din hardware så godt som muligt på den nye situation.

Vi lægger ud med PCIe, også kaldet “Peripheral Component Interconnect Express”. En busstandard, som man hyppigt finder som interface på bundkort. PCIe-forbindelser understøtter en lang række komponenter såsom gpu’er, ssd’er og Ethernet-adaptere. Det elektriske interface, som fremgår af PCIe-specifikationen, understøtter andre eksisterende standarder i pc-hardwarebranchen, herunder SATA og M.2.

PCIe-specifikationerne bliver udviklet af PCI Special Interest Group, der er et konsortium af over 900 teknologivirksomheder, som har en interesse i teknologien. Standarden er i øjeblikket i sin fjerde udgave. Den erstattede den oprindelige PCI-busstandard, der selv gennemgik fem hele revisioner (fra PCI 1.0 til PCI-X 2.0). Disse standarder udvikler sig hele tiden; PCIe vil måske afføde et helt nyt busformat i den ikke ret fjerne fremtid.

I øjeblikket ved vi, hvad vi kan forvente af kommende versioner. Specifikationerne for PCIe 5.0 blev afsluttet og offentliggjort af PCI-SIG i maj 2019 efter to års intern research og udvikling. Foreløbige specifikationer for PCIe 6.0 blev udgivet blot tre uger senere, men denne udgave er stadig i den tidlige testfase. PCIe 5.0 er derimod allerede gået i produktion.

I slutningen af 2019 lancerede det kinesiske firma Jiangsu Huacun Electronic Technology verdens første PCIe 5.0-controller, der fik navnet HC9001. Chipproducenten Rambus annoncerede færdiggørelsen af et PCIe 5.0-interface i 2020, og andre fulgte efter.

Disse teknologier står i øjeblikket ikke til rådighed for brug i konventionelle computere, men de er tæt på. Sidste år meddelte AMD, at firmaet forventer at have PCIe 5.0-kompatibilitet bygget ind i sin 5 nm-Zen 4-processorarkitektur, og at kompatible drev når frem til forbrugerne i 2022.

PCIe 5.0-teknologi står allerede på spring til at overtage en række erhvervssektorer fra cloud-computing til supercomputere. Silicon Motion, der producer NAND-flashcontrollere, er ikke så optimistisk som AMD, idet man siger, at man forventer at se ssd’er i professionel kvalitet i 2022, mens forbrugermodellerne følger efter lidt senere.

Marvell meddelte tidligere i år, at firmaet har færdigudviklet sine første PCIe 5.0-ssd-controllere i Bravera-produktserien, og de skal kunne klare op til 14 GB/sek. læsning og 9 GB/sek. skrivning.

Det er fartdæmoner

Hvad betyder PCIe 5 i grunden? Den største fordel her er forbavsende høje hastigheder: 5.0 fordobler i realiteten den overførselsrate, som 4.0 har – ligesom 4.0 gjorde i forhold til 3.0. Linkhastigheden er 32 GT/sek. (giga-transfers pr. sekund), og det betyder i praksis en samlet båndbredde på hele 128 GB/sek. på et standard-interface med 16 lanes.

Disse “x16”-interface finder man på de fleste moderne bundkort til gpu’er og andre udvidelseskort, og de realistiske hastigheder vil sandsynligvis ligge omkring 126 GB/sek., når man tager i betragtning, at datakodning har sin pris – den ligger omkring to procent, idet PCIe-interface fra 3.0 og fremefter bruger 128b/130b-kodning.

De teoretiske has-tigheder er endnu højere, men det ville kræve et interface med 32 lanes, og de er ekstremt sjældne og bliver næppe udbredt på forbruger-produkter foreløbig.

Hvad kunne du tænke dig?

126 GB/sek. er en utrolig hurtig overførselsrate for et interface, der kunne drive desktopgrafikkort og -drev. Man kan formentlig få PCIe 5.0 M.2-ssd’er inden for de næste par år, men de vil kræve en processor og et bundkort med Gen5-kompatibilitet, hvis de skal yde deres bedste. M.2-interface bruger en forbindelse på fire lanes, og der vil være tale om, at overførselshas-tigheden for ssd’er potentielt stiger fra 8 GB/sek. til 16 GB/sek., når der kommer Gen5-drev.

Hvis du tænker “det er meget hurtigere, end jeg har brug for”, har du sandsynligvis ret. PCIe 5.0-drev bliver afsindig hurtige, men Gen4-ssd’er er allerede seriøst kvikke; hvis man har et Gigabyte Aorus 7000s-drev, taler vi om læse-hastigheder på op til 7 GB/sek. og skrivehastigheder på op til 5,5 GB/sek. Det er hurtigt nok til at gøre regulære filoverførsler og indlæsningstider i spil lynhurtige.

Opgradering til et Gen5-drev, der leverer læsehastigheder på 16 GB/sek. – eller måske snarere i omegnen af 14 GB/sek. for den første bølge af PCIe 5.0-ssd’er, efterhånden som producenterne får styr på controllerhardwaren – kan måske gøre en forskel, men man vil ikke bemærke det, medmindre man ofte flytter enorme filer rundt på sin pc. Spil bliver måske indlæst et halvt sekund hurtigere, men det er ikke ret imponerende, hvis de i forvejen kun er to sekunder om at blive indlæst.

Strømforbruget til PCIe 5.0-drev forventes at blive langt højere end til deres Gen4-modstykker, men den forventning bygger på test af eksisterende ikkeforbruger-produkter, og varmeydelsen bliver formentlig forbedret, før vi kan få fat i dem. Gen5-ssd’er forventes også at have overlegne levetider i sammenligning med tidligere generationer, men igen: De fleste ssd’er vil holde, indtil de alligevel er decideret forældede.

Vi vil anbefale, at man venter med at opgradere til PCIe 5.0, medmindre man har behov for hyppigt at flytte store mængder af data. Og hvis man uploader til et netværk, kommer man alligevel ud for flaskehalse på grund af internethastigheden, længe før drevet begynder at halte.

Det kan være, at spillene om adskillige år vil være store nok til at kræve PCIe 5.0-drev med henblik på hurtige indlæsningstider, men det har sandsynligvis lange udsigter.

Husker du?

Vi lader PCIe ligge lidt og begiver os ud på en hukommelsesrejse. Bogstavelig talt: Vi vender os nu mod ram og især DDR5. Det vil sige DDR5 SD-ram, som er den type, man bruger til systemhukommelse – i modsætning til den hukommelse, der sidder i grafikkort (grafikhukommelse er i øjeblikket i sin sjette udgave, GDDR6).

En hurtig note om grafisk hukommelse: GDDR7 eller en tilsvarende opgradering må komme før eller senere, men i mellemtiden banker vi mod GDDR6’s begrænsninger, og der går nok en rum tid, før afløseren bliver annonceret.

DDR5 SD-ram – også kendt under det mundrette navn Double Data Rate Five Synchronous Dynamic Random-Access Memory – er den næste generation af desktop-ram. Den fremherskende forventning i branchen er, at de fleste computere, som bruger DDR4-hukommelse, vil migrere til SD-ram i fremtiden, men hvor lang tid skal der gå?

Sæt med otte blokke som dette kan blive fortid med DDR5’s forøgede kapacitet.

DDR5-hukommelse har været i produktion i et stykke tid. Medlemmer af JEDEC (Joint Electron Device Engineering Council, en organisation, der svarer til PCI-SIG) meddelte, at de arbejdede på DDR5-chips, helt tilbage i 2017.

Standarden blev forsinket i forhold til den planlagte lancering i 2018, og den blev officielt frigivet i slutningen af 2020 med lanceringen af verdens første rigtige DDR5-ram fra den koreanske halvledergigant SK Hynix.

Ligesom PCIe 5.0-produkter er DDR5 ikke kommercielt til rådighed for hardware-entusiaster. Det samme gælder for LPDDR5, den svagstrømshukommelse, der er beregnet til brug i laptops, tablets og smartphones.

Team Group har lanceret en form for DDR5-ram til forbrugere, men den er urimeligt dyr og i realiteten ubrugelig, indtil producenterne af processorer og bundkort kommer med kompatible kort – forhåbentlig før udgangen af 2021.

Få noget bloktilskud

Hvad kan vi håbe at få fra DDR5-hukommelser? Til at begynde med er hukommelsens hastighed nærmest komisk hurtig. Grundfrekvensen for DDR5-ram vil være 4800 MHz (det er teknisk set 2400 MT/sek. takket være den fordoblede datarate), og der er potentiale til et øvre loft på 8400 MHz eller højere.

Man forventer dog, at de tidligste produkter får en begrænsning på 6400 MHz, indtil opgraderinger af specifikationen kan blive indført, som det er sket med tidligere generationer. Med en latens, der kan sammenlignes med DDR3 og DDR4, stiller det DDR5-rams grundfrekvens over langt hovedparten af hukommelsessæt, der i øjeblikket er til rådighed for forbrugerne.

Man forventer, at DDR5-sæt i den høje ende vil køre med hastigheder, der overgår selv den mest aggressivt overclockede DDR4-hukommelse. Den kinesiske ram-producent Netac har luftet tanken om at udvikle et sæt på 10.000 MHz, hvilket lyder fuldstændig vildt.

Hukommelseskapaciteten pr. dimm-slot bliver også forøget, idet den bliver fordoblet fra 64 GB til 128 GB. Hvis vi får forbruger-bundkort med kapacitet til fire dimm’er, som vi har set til DDR4-generationen – de er sjældne, for fire eller to slots er langt mere almindelige, men bundkort som Asus ROG Rampage VI Extreme Encore tilbyder otte hukommelsesslots til ekstrem ydelse – er der potentiale til monstrøse 1024 GB-systembyggerier. Prøv at forestille dig, hvor mange Chrome-faner man kunne åbne med den slags kræfter.

Er det nødvendigt? Naturligvis ikke. Men implikationerne er klare nok; blokke på 32 GB og 64 GB bliver mere almindelige, og det øger mulighederne for især kompakte systemer.

Det kan blive en gevaldig gevinst, hvis man kan smække 128 GB hukommelse i en ITX-maskine ved hjælp af kun to dimm’er. Men vi har stadig til gode at se software- og gamingbrancherne stille krav om så enorme mængder af ram til almindelige computeropgaver.

En af de mest interessante fordele ved DDR5 er den lavere arbejdsspænding på 1,1 V i sammenligning med 1,2 V i den aktuelle DDR4-hukommelse. Det resulterer i lavere strømforbrug pr. dimm på trods af den forbedrede ydelse, og det vil utvivlsomt blive til gavn for watt-sultne maskiner.

DDR5-blokke kan potentielt have spændings-regulatorer indbygget direkte i hver enhed, og de kan yderligere booste datahastighederne ved hurtigt og løbende at justere den spænding, der tilflyder ram-chippen. Det vil dog formentlig få produktionsomkostningerne til at skyde i vejret.

Man skal ikke forvente at se denne funktion i standard-consumerchips, men vi bliver ikke overraskede, hvis der kommer sæt, som henvender sig til overclocking-entusiaser.

DDR5’s raffinerede detaljer

DDR5-standarden omfatter adskillige raffinerede detaljer, som formodes at forbedre ydelsen, når man sammenligner med tidligere generationer. En af dem er en fiks teknik ved navn Decision Feedback Equalization. Kort sagt giver DFE mulighed for ydelsesforbedringer ved at stabilisere dataoverførsler inden i selve dimm’en og mellem hukommelsen og cpu’en.

Hvis man anlægger et mere detaljeret syn på DFE, bliver det afsløret, hvordan teknikken forbedrer hukommelsens ydelse. Med standard-SD-ram bliver signalerne sendt over bundkortkredsløbet mellem cpu og ram, idet der opstår et vist dielektrisk tab undervejs. Det medfører bittesmå fejl i de signaler, som bliver modtaget af hukommelsen – også kendt som intermodulationsforvrængning.

DFE-kredsløb i DDR5-hukommelse indfører et kompenserende filter, der analyserer forvrængningen og producerer et “modsignal”, som sletter frekvensvariationen. Resultatet er en mere ideel kanalrespons. Mindre forvrængning muliggør højere I/O-hastigheder i hukommelsen, hvilket betyder større båndbredde.

PCIe 4.0-drev virkede afsindig hurtige, da de blev lanceret, men de bliver snart overhalet.

DFE er dog ikke den eneste udligningsteknik, der bliver brugt i moderne ram. Men den udgør et signifikant skridt fremad, når det gælder DDR5-ydelse; ny hukommelse, der bruger DFE, burde kunne opnå en båndbredde på op til 51,2 GB/sek. pr. modul.

Andre funktioner til korrektion af potentielle fejl i hukommelsens ydelse er ECC og ECS: Error-Correcting Code og Error Check and Scrub. De er indbyggede hukommelseschip-funktioner, der leder efter fejl, mens de opstår, og retter dem, før data bliver sendt til processoren. Nogle specialiserede DDR4-sæt har tidligere haft ECC-teknologi, men både ECC og ECS er dele af DDR5-hukommelsesstandarden.

DDR5-ram med ECC vil indeholde separate datalinjer til afsendelse af fejldata til cpu’en, hvilket gør det muligt at løse yderligere problemer i de nanosekunder, det tager at overføre data mellem komponenterne. Det indebærer, at DDR5-systemer vil drage nytte af forbedret stabilitet i hukommelse i sammenlignng med deres DDR4-forgængere.

Sære chipsæt

Hvilken hardware skal man bruge for at køre DDR5-hukommelse? Vi har ikke nogen hardware, der kan køre denne hukommelse i øjeblikket. Her drejer det sig ikke om simple opdateringer af BIOS-firmware, der kan imødekomme en cpu af næste generation.

Takket være et væld af lækkede oplysninger (og senere officielle meddelelser) har vi dog en forestilling om, hvornår vi kan forvente, at der kommer DDR5-kompatibel hardware.

Intels 12. generation-cpu’er, Alder Lake, vil bruge en hybrid-arkitektur under den nye “Intel 7”-proces. Den forventes at blive lanceret senere i år. De kommende Sapphire Rapids-cpu’er (7 nm-Xeon-udgaven af Alder Lake til storstilet brug i servere og supercomputere) blive præsenteret senere, ifølge planerne i begyndelsen af 2022. De vil begge understøtte DDR5-hukommelse, og det betyder, at Intel med stor sandsynlighed kommer til at overhale AMD.

AMD kan godt have planlagt en smart ny 5 nm-arkitektur til Zen 4, men disse chips (der formentlig bliver præsenteret for forbrugerne som sjette generation af Ryzen) forventes ikke at blive lanceret før 2022.

Der er færre oplysninger til rådighed om Zen 4, men den vil utvivlsomt understøtte DDR5. Der er mere appetitvækkende insideinformation, som antyder, at Zen 3+-APU’er kommer tidligere med DDR5-kompatibilitet, men alt dette bør man tage med et gran salt, da det i skrivende stund ikke er blevet officielt bekræftet af AMD.

Naturligvis er producenterne af bundkort nødt til at følge med. Den aktuelle generation af bundkort til både Intel- og AMD-processorer – det vil sige henholdsvis Z590 og X570 – understøtter ikke umiddelbart DDR5, og der er kun få oplysninger om bagudkompatibilitet.

Vi kan sandsynligvis forvente, at der kommer Z690- og X670-chipsæt i slutningen af 2021 eller begyndelsen af 2022, og det vil falde sammen med lanceringen af næste generations cpu’er. Der er ikke nødvendigvis nogen garanti for, at de får disse navne, men det er sjældent svært at gennemskue konventioner for navngivning.

Port-problemer

Apropos navnekonventioner vil vi gerne have en kammeratlig samtale med USB Implementers Forum. Efter generationerne USB 2.0, USB 3.0, USB 3.2 osv. er der nu en ny USB-standard på vej. Et fornuftigt menneske ville antage, at den bliver kaldt USB 4.0 eller måske USB 3.3 afhængigt af, hvor stort et teknologisk fremskridt den udgør.

Nej, siger USBIF. Cheferne for giganterne Microsoft, Apple, Intel og andre har i deres uendelige (læs: særdeles endelige) visdom døbt den nye standard “USB4”. Intet .0 her, ikke engang mellemrum eller bindestreg efter B. Sikke noget pjat.

Caldigits Element Dock var en af de første USB4-drevne hubs, der kom på markedet.

Blueprintene for USB4-specifikationen blev offentliggjort for over to et halvt år siden i februar 2019, og USB4-produkter er allerede i cirkulation, om end i en noget begrænset kapacitet. Nogle 11.-generations-produkter fra Intel har USB4, og man kan købe USB4-kompatible docks. Navnene lyder “USB4 20Gbps” og “USB4 40Gbps”, hvilket i realiteten er USB4 Gen 2x2 og Gen 3x2.

40 Gbps-gennemløb betyder, at USB-standarder har indhentet den unge opkomling ved navn Thunderbolt, idet både Thunderbolt 3 og 4 deler den samme hastighed. Faktisk udgør USB4 det nærmeste, vi hidtil har nået en sammensmeltning af de to interface; Thunderbolt 4 understøtter brugen af USB4 og hele dens funktionssæt: Ethvert Thunderbolt 4-produkt får fuld USB4-support (desværre gælder det omvendte ikke, som vi så det med USB-C 3.2 og Thunderbolt 3). Intels ret uventede reduktion af prisen for at bruge Thunderbolt åbnede formatet for andre producenter.

Farvel og tak

Du læste rigtigt: USB4 går over til at bruge de samme fysiske stikstandarder som Thunderbolt 3 og 4, og det betyder døden for den ydmyge USB-A-port. Fra nu af gælder det USB-C; det skal være slut med at prøve at indsætte flashdrev med den gale side opad. Vi skal ikke længere døje med uensartede skærmkabler. Kast lænkerne!

Bevares, det vil formentlig føre til nogen forvirring, medmindre USB- og Thunderbolt-interface omsider bliver forenet. I øjeblikket kan en USB-C-port på en laptop være USB4 eller Thunderbolt 4 eller Thunderbolt 3 eller USB 3.2 ... det har altid været vigtigt at tjekke specifikationslister, men nu bliver det mere nødvendigt, end det nogensinde før har været.

Micro-USB og Mini-USB er allerede på vej ud; følger USB-A snart efter?

Den maksimale hastighed på 40 Gbps vil ikke være til rådighed på alle USB4-produkter; billige laptops og lignende vil sandsynligvis være udstyret med de langsommere 20 Gbps-porte.

Det har at gøre med de tilgængelige USB-lanes til dataoverførsler. USB4 specificerer otte lanes i en standardforbindelse, fire til input og fire til output. Hver lane giver 10 Gbps potentiel dataoverførselshastighed og kan gå op til et maksimum på 40 Gbps i hver retning.

Det interessante ved USB4 er, at som busspecifikation leverer den ikke blot en simpel mekanisme til dataoverførsel. Ligesom Thunderbolt kan man bruge den til at levere transport til forskellige protokoller, mest markant DisplayPort 1.4 og 2.0. USB4-stik vil blive en praktisk mulighed for daisy-chaining af skærme med en teoretisk maksimal overførselsydelse på 8K ved 60 fps med HDR10 color aktiveret.

Det kan USB4-kabler opnå takket være ensrettede forbindelser, der indebærer, at data kun bliver sendt i én retning (i dette tilfælde fra outputsystemet til skærmen). Det vil sige, at alle otte lanes kan bruges samtidig, hvilket giver en overførselshastighed på 80 Gbps, altså det dobbelte af USB4-standarden. Det er dog kun muligt med udvalgte skærme, der understøtter DisplayPort 2.0 Alternate mode via USB-C.

USB-C-porte på nye USB4-kompatible enheder vil have fuld bagud-kompatibilitet (om end ved den lavere hastighed, som ens USB-C-stik kan tilbyde). Forbrugerbundkort til skræddersyede pc-byggeprojekter, som understøtter USB4 og Thunderbolt 4, er kun lige begyndt at dukke op, og Asus’ ProArt B550 Creator-kort er et godt eksempel.

Selvom USB4-udbredelse stadig er i sin vorden, var Asus særlig ivrig for at komme foran, fordi USB4 og Thunderbolt 4 sandsynligvis bliver den dominerende branchestandard i løbet af få år.

Strømforsyning er naturligvis en faktor her, som det fremgik af tidligere Thunderbolt-inter-face. Ved hjælp af USB PD-formatet (PD står for “power delivery”) kan en USB4-forbindelse klare op til 5 A strømstyrke eller 48 V spænding, om end ikke samtidig. Det betyder i praksis, at USB PD er begrænset til at levere 100 W effekt ad gangen, med varierende konfigurationer af strømstyrke og spænding. Her gælder minimumsværdier på 1,5 A og 5 V.

Om USB4 i fremtiden kan bruges til stærkere strømforsyning, er stadig til debat, fordi varmegrænser hurtigt vil blive et problem. Et USB4-interface kan teoretisk levere op til 240 W effekt, men vi kommer næppe til at se nogen hardware, der kan nå op på disse tal, i den nærmeste fremtid.

Tordenkilen vinder frem

USB4 er en langt mere markant ændring af den måde, vi bygger vores pc’er på, end for eksempel PCIe 5.0 og DDR5. De to sidstnævnte drejer sig mere om at sikre, at vores bundkort og processor er ajour, mens et fuldt USB4-understøttet byggeprojekt vil kræve såvel et egnet kabinet-I/O såvel som interne komponenter, der matcher.

Den kommende vidt udbredte implementering af USB4 og Thunderbolt 4 vil formentlig også få en afsmittende virkning på udviklingen af pc-tilbehør. USB-A dominerer i øjeblikket, men ikke desto mindre vil dette format antagelig uddø med tiden, og det vil kræve enten en systemopgradering med henblik på bedre USB-C-forbindelse eller den møjsommelige brug af talrige adaptere. Vi vil se, at produkter som headsets, tastaturer og endda skærme langsomt går over til USB-C som et primært forbindelsesformat i de kommende år.

Færdiglavede USB4-produkter er allerede i handlen, og vi tør vædde på, at vi snart ser support af den nye standard i pc-komponenter. Hvis du er fan af trådløst udstyr (vi elsker en god Bluetooth-mus), har du ingen grund til bekymring, men hvis dine I/O’er bliver tungt belastet, vil vi anbefale at vente med større systemopgraderinger, til der er kompatible dele på markedet.

Harald Blåtand 5.3 eller 6

DDR5, PCIe 5.0 og USB4 er nok de vigtigste nye standarder, vi kan forvente i den nære fremtid, men der er andet at glæde sig til. Der er altid nye forbindelsesstandarder under udvikling: Bluetooth trænger til opdatering, idet det seneste nye format (Bluetooth 5.2) kom i 2019 – og det var kun en justering af den fem år gamle Bluetooth 5-standard.

Bliver det næste Bluetooth 6 eller blot Bluetooth 5.3? Erfaringen tyder på, at det bliver det førstnævnte. Hver forudgående generation af Bluetooth-teknologi er stoppet før en .3-udgave, og Bluetooth Special Interest Group går typisk videre til en ny standard efter en eller to opdateringer.

Hvordan kan den sjette version af Bluetooth-teknologi så komme til at se ud?
Her er vi ude i ren spekulation, men reduceret batteriforbrug bliver med stor sikkerhed en faktor. Bluetooth 5.2 bliver somme tider kaldt Bluetooth LE, hvor LE står for Low Energy.

Vi har alle prøvet det: Man har ladet Bluetooth været tændt, og så er batteriet dødt. 5.2 indførte en række strømbesparende funktioner, der må blive forbedret i kommende versioner af teknologien.

Ud over LE-funktioner får vi sikkert også forbedringer i Bluetooth-enheders maksimale rækkevidde og datarate. Med Bluetooth 5 kom der funktionalitet, som muliggjorde højere hastigheder på bekostning af rækkevidde – eller markant forbedret rækkevidde (op til fire gange standard-radiussen) med en langsommere datarate.

Iagttagere forventer, at den sjette version udvikler dette yderligere med mulighed for Bluetooth-drevne en-til-mange-udsendelser over meget længere distancer.

DisplayPort til millioner

DisplayPort 2.0 er en anden standard, som vi forventer snart at se mere til med alt-mode i nogle tilfælde bundlet med USB4, som vi tidligere har nævnt. Standarden blev færdiggjort i 2019 og udgør den første større opdatering af DP-forbindelsesstandarden siden marts 2016 (lanceringen af DP 1.4).

Normale DisplayPort-stik forbliver dominerende i et stykke tid, og der er næppe grund til at skynde sig med at ændre vores maskiner for at imødekomme den nye standard. DP 2.0 giver større fleksibilitet end nogen tidligere version – med support af opløsninger over 8K og forbedrede HDR-funktioner. Standard-DP 2.0-porte vil kunne understøtte en forrygende 16K-opløsning ved 60 Hz eller op til tre 8K-skærme ved den samme refresh-rate.

Er alt dette af interesse for den gennemsnitlige forbruger? Lige nu: overhovedet ikke. 16K-skærme er i øjeblikket enorme (alt for store til en desktopkonfiguration), og de henvender sig kun til virksomheder via specielle bestillinger. Sony tilbyder en model, der er 5,5 meter høj, men den koster også pænt over 10 millioner kroner.

Alene tanken om flere 8K-skærme får fantasien til at stejle; det er ikke en standard, der har noget at gøre med et almindeligt menneskes hardwarearrangement. DP 2.0 stiler mod stjernerne og lader os andre blive på Jorden.

Skærmteknologiens udvikling har imidlertid medført en støt bevægelse opad til højere opløsninger. 1080p er i øjeblikket den mest populære opløsning for pc-gamere, men det har ikke været tilfældet ret længe; der er stadig masser af mennesker, som spiller ved 720p, selvom stort set alle spil i dag understøtter opløsninger op til 4K.

8K-skærme kan udmærket blive normen inden for 10 år. Men det er en forudsætning, at den aktuelle cpu-krise klinger af, før borgerne kan begynde at nyde godt af højere opløsninger.

High Definition

HDMI fungerer som en slags søsterformat til DisplayPort, og man ser den oftere på tv’er end på computerskærme. I modsætning til DisplayPort er der ikke en ny standard for HDMI på vej; den seneste version er HDMI 2.1, der blev officielt lanceret i 2017.

Tidsrummet mellem HDMI-versioner er typisk større end mellem DP-udgaver, og HDMI 2.1 kan allerede understøtte op til 10K-opløsning ved 120 Hz. Det er afgjort muligt, at homogenisering af skærmforbindelser kan forekomme i løbet af de næste få årtier, men det sker kun, hvis hele branchen er villig til at lege med.

USB-C-stik er allerede vidt udbredte og kan måske udgøre en delt basis for dataoverførsler og skærmsupport. Til gengæld ville en sådan udvikling i sidste ende betyde udryddelsen af HDMI som standard for skærminterface.

Hvilke andre standarder kan udvikle sig i fremtiden? Det eneste afgørende område, vi ikke har dækket her, er internetforbindelser: Ethernet og Wi-Fi. IEEE 802-familien af standarder (der bliver vedligeholdt af Institute of Electrical and Electronics Engineers) har i det store og hele været uændret i årevis, mens den har hersket over blandt andet LAN- og PAN-forbindelser.

Fysiske kabler til Ethernet-tilslutninger er blevet forbedret i tidens løb, men den klassiske Ethernet-port bliver nok hos os en rum tid endnu. Til gengæld er der næsten garanti for, at Wi-Fi bliver ved med at udvikle sig. Vi taler her om IEEE 802.11-standarden, der er en delmængde af IEEE 802, og dermed om WLAN-standarder, som adskiller sig i formål og funktionalitet.

De fleste udgaver af 802.11 bliver brugt til specifikke funktioner, der går videre end traditionel Wi-Fi, som vi kender det fra vores hjem. For eksempel definerer 802.11ah et trådløst netværk, der kører ved bånd under 1 GB. Det er ideelt til langtrækkende strømsparende formål såsom udendørs Wi-Fi til trafikkontrol.

Wi-Fi 7 kræver ny hardware, men standarden er ikke klar før tidligst 2024.

Det Wi-Fi, vi kender, er 802.11ac eller 802.11ax til dem med nyere hardware. Udgaven med “ax” er bedre kendt som “Wi-Fi 6” og står for det aktuelle højdepunkt inden for forbruger-WLAN takket være bedre rækkevidde og fremragende ydelse i signaltætte omgivelser.

Forudsigelser om Wi-Fi 7 er ikke nemme. Wi-Fi 6E blev først annonceret for få måneder siden og tilbød 6 GHz-bånd i forhold til 2,4 GHz og 5 GHz hos Wi-Fi 6. Nogle få forskellige IEEE s802.11-standarder er i øjeblikket under udvikling, men den afgørende af dem er 802.11be.

Den hedder også EHT (Extremely High Through-put), og denne standard vil primært fokusere på at bygge på 802.11ax-formatet med helt overlegne maksimale hastigheder og forbedret signalstabilitet.

Forudsigelserne anslår det potentielle maksimale gennemløb til 802.11be ved ikke mindre end 30 Gbps, det tredobbelte af Wi-Fi 6. Den mest udbredte forventede brug er video-streaming, der er forøget markant i de seneste år.

Brugen af Wi-Fi 7 vil kræve kompatibel hardware, og man skal være parat til at skifte router og motherboard. IEEE forventer dog ikke at færdiggøre standarden før tidligst i 2024, og det ser vi derfor ikke som en høj prioritet lige nu. Den verden, som omfatter pc-hardware og -software, står aldrig stille.

Vi har bragt nogle forudsigelser, som måske aldrig går i opfyldelse; der kan komme en ny standard i næste uge og vende op og ned på status quo. Bliver det et nyt bus-interface? En ny form for grafikhukommelse? En port til video-output?
Vi ved det ikke, men vi glæder os til at se, hvad der venter rundt om hjørnet.