Home » Stationær computer » Sådan bliver den næste generation computere
Sådan bliver den næste generation computere

Sådan bliver den næste generation computere

Share
Farvel og tak

Du læste rigtigt: USB4 går over til at bruge de samme fysiske stikstandarder som Thunderbolt 3 og 4, og det betyder døden for den ydmyge USB-A-port. Fra nu af gælder det USB-C; det skal være slut med at prøve at indsætte flashdrev med den gale side opad. Vi skal ikke længere døje med uensartede skærmkabler. Kast lænkerne!

Bevares, det vil formentlig føre til nogen forvirring, medmindre USB- og Thunderbolt-interface omsider bliver forenet. I øjeblikket kan en USB-C-port på en laptop være USB4 eller Thunderbolt 4 eller Thunderbolt 3 eller USB 3.2 … det har altid været vigtigt at tjekke specifikationslister, men nu bliver det mere nødvendigt, end det nogensinde før har været.

Micro-USB og Mini-USB er allerede på vej ud; følger USB-A snart efter?

Den maksimale hastighed på 40 Gbps vil ikke være til rådighed på alle USB4-produkter; billige laptops og lignende vil sandsynligvis være udstyret med de langsommere 20 Gbps-porte.

Det har at gøre med de tilgængelige USB-lanes til dataoverførsler. USB4 specificerer otte lanes i en standardforbindelse, fire til input og fire til output. Hver lane giver 10 Gbps potentiel dataoverførselshastighed og kan gå op til et maksimum på 40 Gbps i hver retning.

Se også:  Harddisken lever i bedste velgående

Det interessante ved USB4 er, at som busspecifikation leverer den ikke blot en simpel mekanisme til dataoverførsel. Ligesom Thunderbolt kan man bruge den til at levere transport til forskellige protokoller, mest markant DisplayPort 1.4 og 2.0. USB4-stik vil blive en praktisk mulighed for daisy-chaining af skærme med en teoretisk maksimal overførselsydelse på 8K ved 60 fps med HDR10 color aktiveret.

Det kan USB4-kabler opnå takket være ensrettede forbindelser, der indebærer, at data kun bliver sendt i én retning (i dette tilfælde fra outputsystemet til skærmen). Det vil sige, at alle otte lanes kan bruges samtidig, hvilket giver en overførselshastighed på 80 Gbps, altså det dobbelte af USB4-standarden. Det er dog kun muligt med udvalgte skærme, der understøtter DisplayPort 2.0 Alternate mode via USB-C.

USB-C-porte på nye USB4-kompatible enheder vil have fuld bagud-kompatibilitet (om end ved den lavere hastighed, som ens USB-C-stik kan tilbyde). Forbrugerbundkort til skræddersyede pc-byggeprojekter, som understøtter USB4 og Thunderbolt 4, er kun lige begyndt at dukke op, og Asus’ ProArt B550 Creator-kort er et godt eksempel.

Se også:  Crucial X8 2TB [TEST]: Det gode kompromis

Selvom USB4-udbredelse stadig er i sin vorden, var Asus særlig ivrig for at komme foran, fordi USB4 og Thunderbolt 4 sandsynligvis bliver den dominerende branchestandard i løbet af få år.

Strømforsyning er naturligvis en faktor her, som det fremgik af tidligere Thunderbolt-inter-face. Ved hjælp af USB PD-formatet (PD står for “power delivery”) kan en USB4-forbindelse klare op til 5 A strømstyrke eller 48 V spænding, om end ikke samtidig. Det betyder i praksis, at USB PD er begrænset til at levere 100 W effekt ad gangen, med varierende konfigurationer af strømstyrke og spænding. Her gælder minimumsværdier på 1,5 A og 5 V.

Om USB4 i fremtiden kan bruges til stærkere strømforsyning, er stadig til debat, fordi varmegrænser hurtigt vil blive et problem. Et USB4-interface kan teoretisk levere op til 240 W effekt, men vi kommer næppe til at se nogen hardware, der kan nå op på disse tal, i den nærmeste fremtid.

TAGS
computer
harddisk
processor
Ram
Systemoptimering
wi-fi 7

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S