Home » Stationær computer » Sådan bliver den næste generation computere
Sådan bliver den næste generation computere

Sådan bliver den næste generation computere

Share

Teknologistandarder ændrer sig konstant. Vi løfter sløret for, hvad du kan forvente, der sker de kommende år – og vi nørder os ned i alle de vigtigste detaljer; du får det hele med

Når man iagttager, hvordan branchestandarder for eksempelvis kabelforbindelser og hardwareydelse udvikler sig i tidens løb, virker det overraskende, så hurtigt nye normaliteter bliver accepteret af brugerne.

USB-A var den dominerende form for fysisk portforbindelse inden for hardwareområdet i årevis, men mobile enheder gennemgik en malstrøm af skiftende kompakte porte, indtil de samlede sig om det USB-C-stik, som vi nu kender og elsker.

Det er ejendommeligt at tænke på, at inden for ganske få år vil den top-hardware, som vi beskriver i dette års udgaver af AOD, være forældet eller endda uddød. Branchen bevæger sig hurtigt. Når en ny gennemgribende standard for en eller anden del af vores systemer ankommer, varer det ikke længe, før alle nye produkter bekræfter denne norm.

PCIe 4.0-ssd’erne blev hyldet som en revolution, da de oprindelig så dagens lys, og de var forbeholdt AMD-systemer, men siden da er Intel sprunget med på vognen, og tunge spillere som Samsung har udviklet mediet til større højder, end den første bølge af Gen4-drev nogensinde kunne have nået.

Se også:  AMD erobrer supercomputerne – Intels andel styrtdykker

Men hvad bliver så det næste? Der er allerede masser af opdateringer undervejs – fra den næste generation af PCIe-teknologi til ny DDR5-desktophukommelse. Vi skal her analysere, hvor branchen er på vej hen nu, hvor hurtigt den ankommer til dette stade, og hvad du kan gøre for at forberede dig selv og din hardware så godt som muligt på den nye situation.

Vi lægger ud med PCIe, også kaldet “Peripheral Component Interconnect Express”. En busstandard, som man hyppigt finder som interface på bundkort. PCIe-forbindelser understøtter en lang række komponenter såsom gpu’er, ssd’er og Ethernet-adaptere. Det elektriske interface, som fremgår af PCIe-specifikationen, understøtter andre eksisterende standarder i pc-hardwarebranchen, herunder SATA og M.2.

PCIe-specifikationerne bliver udviklet af PCI Special Interest Group, der er et konsortium af over 900 teknologivirksomheder, som har en interesse i teknologien. Standarden er i øjeblikket i sin fjerde udgave. Den erstattede den oprindelige PCI-busstandard, der selv gennemgik fem hele revisioner (fra PCI 1.0 til PCI-X 2.0). Disse standarder udvikler sig hele tiden; PCIe vil måske afføde et helt nyt busformat i den ikke ret fjerne fremtid.

I øjeblikket ved vi, hvad vi kan forvente af kommende versioner. Specifikationerne for PCIe 5.0 blev afsluttet og offentliggjort af PCI-SIG i maj 2019 efter to års intern research og udvikling. Foreløbige specifikationer for PCIe 6.0 blev udgivet blot tre uger senere, men denne udgave er stadig i den tidlige testfase. PCIe 5.0 er derimod allerede gået i produktion.

Se også:  Microsofts nye computer viser Windows-verdenen fra den lette og prisvenlige side

I slutningen af 2019 lancerede det kinesiske firma Jiangsu Huacun Electronic Technology verdens første PCIe 5.0-controller, der fik navnet HC9001. Chipproducenten Rambus annoncerede færdiggørelsen af et PCIe 5.0-interface i 2020, og andre fulgte efter.

Disse teknologier står i øjeblikket ikke til rådighed for brug i konventionelle computere, men de er tæt på. Sidste år meddelte AMD, at firmaet forventer at have PCIe 5.0-kompatibilitet bygget ind i sin 5 nm-Zen 4-processorarkitektur, og at kompatible drev når frem til forbrugerne i 2022.

PCIe 5.0-teknologi står allerede på spring til at overtage en række erhvervssektorer fra cloud-computing til supercomputere. Silicon Motion, der producer NAND-flashcontrollere, er ikke så optimistisk som AMD, idet man siger, at man forventer at se ssd’er i professionel kvalitet i 2022, mens forbrugermodellerne følger efter lidt senere.

Marvell meddelte tidligere i år, at firmaet har færdigudviklet sine første PCIe 5.0-ssd-controllere i Bravera-produktserien, og de skal kunne klare op til 14 GB/sek. læsning og 9 GB/sek. skrivning.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Næste

TAGS
computer
harddisk
processor
Ram
Systemoptimering
wi-fi 7

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S