Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan bliver 3D i fremtiden

Det kan ikke have forbigået nogen, at 3D er på vej ind i vores stuer, biografer og ikke mindst computeren til spil. Alt om DATA har set på teknologierne, og hvad vi kan vente nu og i fremtiden.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Om få år er fjernsynet ikke en kasse begrænset af en ramme men en folieflad dims, der ser ud til at være tapetseret på vægen. Størrelsen udbygges efter behov, og der er i princippet ikke nogen øvre grænse for, hvor mange tommer man kan få.

Du kan forestille dig, at du har Facebook eller lignende netværk på den ene del af skærmen, mens du ser tv på den anden – og naturligvis i 3D uden brug af briller.

Skærmen er trykfølsom, og du kan få opdateringer på nettet eller tale i videotelefon med et familiemedlem på den anden side af jorden. Han eller hun kan naturligvis vises via et hologram i fuld figur.

Alt dette kan ikke lade sig gøre endnu, men meget er på vej, og der forskes og bruges milliarder af dollars og yen i netop denne type teknologier. Et er sikkert: Fremtidens skærme, både til tv og pc, bliver ikke kedelige.

3D i flere afskygninger

Nutid og nærmeste fremtid handler først og fremmest om 3D, og her står teknologierne nærmest i kø. Grundlæggende bygger de dog alle på det stereoskopiske princip, hvor man optager filmen med to kameraer.

De to billeder vises på skærmen, og de skal separeres til højre og venstre øje. I gamle dage foregik det med farvede glas. I dag er det mere avanceret – men grundprincippet er det samme. I dag taler man om to typer 3D teknologi: En aktiv og en passiv.

Den aktive løsning kommer blandt andet fra Panasonic og bygger på, at man optager med to fuld hd kameraer (reelt et kamera med to objektiver) og der vil blive sendt et fuld hd billede til hvert øje. Brillerne, som har infrarød forbindelse med den monitor, man bruger, sørger for at skille de to billed-er ad, så venstre øje kun ser venstre kamera og ditto med højre.

Den passive teknologi er også i hd men drager nytte af, at et tv kan køre progressivt eller interlaced. Altså om fjernsynet enten viser alle 1.080 linjer på en gang (progressivt) eller først alle de lige linjer og derefter alle de ulige linjer (interlaced).

Den skifter mellem dette 50 til 60 gange i sekundet, afhængig af den frekvens det pågældende land bruger. Ved at benytte en speciel optageteknik og briller, som er polari- serede, kan man sørge for at det højre øje kun kan se alle de lige linjer, som danner ét billede, og det andet øje kun de ulige linjer, som danner et andet.

Formatkrig på 3D

De to konkurrerende teknologier, plus de kommende, giver en formatkrig, som er en ulempe for os forbrugere, ganske som Blu-ray kontra hd-dvd eller Betamax kontra VHS i sin tid.

En anden problemstilling er, at 3D i kombination med hd-tv kræver enorm båndbredde, og tager man bare Danmark er det luftbårne digitale sendenet nærmest fyldt op. Så der er masser at tage fat på i nærmeste fremtid på dette felt.

Men 3D er på vej, og Panasonic har i samarbejde med Eurosport blandt andet sendt Roland Garros live i 3D. Det har Alt om DATA fået demonstreret, og det var meget overbevisende. Det var en fin oplevelse, fordi man kunne bruge dybden til noget i kampen. Det gav ganske enkelt en oplevelse af at være tættere på begivenheden.

Eurosport siger i den sammenhæng, at de er klar til at sende 3D-tv, så snart efterspørgslen fra forbrugerne er stor nok. Man forventer dog ikke, at det vil gå lige så hurtigt som efterspørgslen har været og fortsat er på hd-tv.

I spilsammenhæng er 3D allerede ved at få fodfæste. Det er i spil, både til pc og konsol, at der er et kæmpe marked, ikke mindst økonomisk. Så denne del af 3D-markedet kan faktisk virke som en katalysator for tv-delen.

På spilmarkedet vil man også se forskellige principper, flere er allerede på markedet. I praksis fungerer de godt og giver en stor spiloplevelse. Problemet er, ganske som med 3D-tv, at vi ikke har én standard og derfor skal sørge for at købe det rigtige grafikkort, den rigtige skærm og det spil, der er kompatibelt med den teknologi, man har valgt.

Uanset formatkrigen, og det bøvl det giver, uanset om du skal se tv eller bruge pc med 3D, bliver det ikke kedeligt at være »skærmbruger« i fremtiden.

Den nye teknologi med flere pixels og 3D kræver meget regnekraft fra eksempel tv’ets billedprocessor. Tager man bare et almindeligt fladskærms tv, regner de større producenter som Philips med, at den bedste billedprocessor, som typisk sidder i deres top-model, omregnet svarer til kraften af 40 processorer. I øjeblikket altså svarende til 40 Intel Core 2 duo processorer.

Nu er sammenligningen ikke helt fair, da en videoprocessor kun skal koncentrere sig om billedet, og ikke alle de øvrige opgaver en processor i en computer varetager. Men sammenligningen giver et meget godt billede af, hvor meget teknologi, der er bag den flade skærm. Det er da også denne processor, som kan give stor forskel fra en skærm til en anden, selvom de har identiske data og måske endda samme billedpanel.

For at øge kræfterne i billedprocessoren taler mange om at bruge kraftige processorer, som ikke fylder meget. En af dem er CELL-processoren, som er en kraftig seriel processor, man blandt andet bruger i Playstation 3.

Toshiba er allerede kommet med et tv, der benytter netop den teknologi. Det betyder blandt andet, at tv’et kan optage otte kanaler samtidigt på den indbyggede tre TB store harddisk.

Toshiba tv’et er et godt eksempel på, hvad fremtidens tv kan. Det har for eksempel 512 forskellige områder, hvor lysstyrken kan styres, og det kan kun lade sig gøre på grund af CELL-chippen, som også leverer en billedbehandling, der er 143 gange bedre/hurtigere end tidligere versioner fra Toshiba. Tv’et koster omregnet mere end 50.000 kroner, men billigere modeller er allerede på vej til de japanske hylder.

Holografisk display eller tv har været en drøm i snart en menneskealder, og allerede nu har man set mange varianter. Den mest overbevisende foregik under det amerikanske præsidentvalg, hvor tv-stationen CNN viste en rapporter live i studiet som holografi.

Der var tale om, at journalisten i marken blev filmet af 35 hd-kameraer fra alle vinkler, og billederne blev sat sammen af en supercomputer i studiet. Reelt var det kun tv-seerne, der kunne se holografiet. Det var der ikke i studiet. Men mulighederne og interessen var tydelig for enhver, der har set det.

Der er mange måder at lave et holografisk display på, og et af de mest interessante kommer fra blandet andet en dansk forsker, Leni Guldbrandt Lausdahl fra Ingeniørskolen i Århus, der, sammen med fire andre forskere fra andre lande, har lavet et forslag til, hvordan det kunne foregå.

Man forestiller sig et roterende spejl, hvor lysstråler med billedet kastes ind på. Det er en gammel kendt teknik. Spejlet roterer med en fart og har en vinkel, så det kan projicere et billede lodret op i en gasart eller isdamp og et holografisk billede i 360 grader er skabt. Man forestiller sig en enhed, der kan flyttes rundt på gulvet, så det kan bruges, hvor man har behov.

Den nyeste dimension til holografisk display kommer fra forskere fra University of Tokyo, der har udviklet et såkaldt »Airborne Ultrasound Tactile Display«.

Der er tale om et holografisk display, der kombineret med to WiiMotes fra Nintendo kan registrere håndens position. For at give illusionen af, at man rører ved en genstand, skaber et ultralydsystem et tryk mod hånden, som tydeligt kan mærkes, som den genstand man kan se.

Det er især i spille-industrien, at man forventer at se de første kommercielle holografiske displays.

Som vi allerede har beskrevet tidligere i Alt om DATA bliver fremtidens 3D-tv uden briller. Udviklingen er i fuld gang, og det er i sær Philips og Toshiba, der er længst fremme på feltet til kommercielt brug.

Men der findes allerede løsninger, som kan vise 3D uden briller. Blandt andet Delta skærmen, som er en professionel løsning til omkring 100.000 kroner. Den er mest interessant for reklamer og lignende, hvor man har brug for noget spektakulært. Grunden til den høje pris er, at det er meget dyrt at være på forkant med udviklingen.

Teknologien er et standard lcd-display, hvor man har en film
foran, der har mikroskopiske linser, som kan separere billederne, så man får en 3D-effekt. Det er kostbar teknologi, ikke mindst softwaren, der gør det muligt. I princippet kan man lave alle film om til denne 3D-løsning, men det kræver en manuel programmering, som stadig er meget kostbar.

Vi har set løsningen i virkeligheden, og den er ret imponerende. Billedet kommer ud af skærmen på en måde, vi ikke har set magen til på andre løsninger med briller. Men flere, der har set det, var faktisk lidt svimle efter oplevelsen.

Ganske som med andre 3D-tv løsninger betyder den voldsomme manipulation af virkeligheden. at nogle mennesker »står af«. Hjernen kan have svært ved at opfatte, hvad der foregår. Det er også bevist, at op til 10-20 procent af alle på jorden ikke kan se 3D.

Fremtiden byder ikke kun på 3D, den fuld hd opløsning, vi er ved at vænne os til på de 1.920 pixels på 1.080 linjer, vil blive meget større i fremtiden. Teknologien er her allerede, også i 3D for den sags skyld.

Allerede i løbet af de næste par år vil man se de første skærme med quad-hd, hvor, som navnet antyder, opløsningen fire gange højere end i dag, nemlig 3.830×2.160 pixels. Standarden bliver også kaldt for 2.160p standarden, og skulle man finde en discstandard til den, som afløser for blu-ray, vi har nu, så har den en teoretisk lagerkapacitet på seks terrabyte.

Senere forventer man, at vi vil få Super Hi-Vision, der lover 7.860×4.320 pixel opløsning. Ifølge flere japanske firmaer og det japanske Ministry of Internal Affairs and Commnucations vil vi få standarderne for dette format på plads, så det er realistisk at sende i begyndelsen af 2020.