Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan blev Linux hvad det er i dag

Mange slag er udkæmpet – og mange kander kaffe tømt – for at føre distributionerne frem til i dag. Her er en hurtig oversigt.

Af Konrad Vaabensted, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Linux-distributioner er kommet langt siden de gode gamle dage. I begyndelsen var der naturligvis ikke nogen distributioner. Man skulle begynde med kernen, og på en eller anden måde sætte gang i et skrabet system. Så skulle man hente nogle GNU-redskaber, rode rundt med systemets makefiler, kompilere disse pakker, installere dem – blot for at konstatere, at det var gået galt med makefilen. Så skulle man rydde op i rodet. Forvask, klarvask, om igen. Det var umådelig sjovt. 

I mange tilfælde var man nødt til at få disse sager med posten, på cd eller endda på diskette, medmindre man havde adgang til internettet (eller havde en ven, der arbejdede i en edb-afdeling). Så skete der noget: I 1992 kom SLS, der førte til Slackware, og som senere gjorde Ian Murdock så frustreret, at han udviklede Debian. Yggdrasil var den første Linux-live-cd, der blev lanceret kort efter SLS, og som krævede svimlende 8 MB hukommelse og en kæmpedisk med hele 100 MB lagerplads. Den første stabile version af Debian så ikke dagens lys før 1996, og på dette tidspunkt var Red Hat Linux kommet på scenen. Pludselig gik det op for folk, at det var muligt at tjene penge på Linux.

Man kommer nemt til at overse bidragene fra disse pionerdistributioner og andre giganter som SUSE og Mandrake – for ikke at tale om de mindre kendte såsom Conectiva (en fjern slægtning til Mageia, der gjorde Linux populær i Sydamerika).

Der er en tilbøjelighed til kun at fokusere på Ubuntu som den store popularisator af Linux. Og samtidig er der en tendens til i dag at afskrive desktop-Ubuntu som en mindre udgave af Canonicals kommercielle succes. Ubuntu bliver ved med at gøre strålende ting for Linux, og det er en fremragende distribution til både begyndere og professionelle. Men det, der skete i midten af nullerne, var temmelig spændende. Pludselig fandtes der en Linux-version, som enhver kunne bruge. Den kunne alt det, som Windows XP kunne (måske undtagen at tale med ens mobile enhed). Der var en officesuite, som i reglen kunne åbne Word-dokumenter. Havde mægtige Microsoft fået reel konkurrence?

Det ser anderledes ud i dag. Microsofts attitude over for open source har ændret sig, og stationære pc’er er slet ikke enerådende, som de engang var. Internettet er gennemført imødekommende over for operativ-systemer, og der er derfor ingen fare for, at for eksempel din bank vender dig ryggen, fordi du bruger Linux. Vi tager for givet, at vi kan se Netflix og spille spil, men det ville have været utænkeligt på Linux-systemer for blot få år siden. I dag har Intel, Oracle og endda Microsoft (nogenlunde) deres egne Linux-løsninger. Nogle få bemærkelsesværdige distributioner har føjet ægte innovation, enten teknisk eller ideologisk, til Linux-verden. Lad os se på nogle af dem.


Hardy Heron-wallpaper (fra 2008) blev opfrisket til Ubuntu 20.04.

Søg og giv hjælp

Tag det roligt, hvis du synes, at der er noget galt med en bestemt Linux-distribution. Du kan jo få alle pengene tilbage. Nå, det var for sjov. I 2012 skældte skaberen af Linux, Linus Torvalds himself, ud over OpenSUSE-udviklerne, da han opdagede, at han for at føje en printer til sin datters bærbare pc skulle opgive rod-kodeordet.

Sommetider er der grunde til, at tingene er, som de er (i 2012 fandtes begrebet en privilegeret lokal bruger ikke; nu om dage bliver det håndteret af systemd), sommetider er der tale om en ægte programfejl, og sommetider bruger man blot tingene forkert. 

Nu om dage er Linus som regel mere rolig (måske bortset fra emnet L1D-cacheflushing), og hans nyligt anskaffede udviklingsmaskine (en Threadripper 3970X) kører Fedora 32. Og det vender vi senere tilbage til. Vi skal også se, hvordan elementary OS håndterer unødvendige kodeordskrav.

Der findes mange steder, hvor man kan få hjælp til Linux, og takket være dets popularitet er det meget sandsynligt, at nogle har mødt problemet, før du gjorde det. Din første handling bør derfor være at google dit problem (eller gå til DuckDuckGo, hvis du foretrækker det).

Derudover kan du gå til den valgte distributions forskellige fora og søge der. Hvis du stadig mener, at du er stødt på et nyt problem, kan du beskrive det så godt, som du kan, og læse forummets retningslinjer for, hvordan man får adgang til logfiler og hardwareoplysninger.

Hjælp miljøet med at hjælpe dig.