Home » Software » Sådan blev Linux hvad det er i dag
Sådan blev Linux hvad det er i dag

Sådan blev Linux hvad det er i dag

Share

Mange slag er udkæmpet – og mange kander kaffe tømt – for at føre distributionerne frem til i dag. Her er en hurtig oversigt

Linux-distributioner er kommet langt siden de gode gamle dage. I begyndelsen var der naturligvis ikke nogen distributioner. Man skulle begynde med kernen, og på en eller anden måde sætte gang i et skrabet system. Så skulle man hente nogle GNU-redskaber, rode rundt med systemets makefiler, kompilere disse pakker, installere dem – blot for at konstatere, at det var gået galt med makefilen. Så skulle man rydde op i rodet. Forvask, klarvask, om igen. Det var umådelig sjovt. 

I mange tilfælde var man nødt til at få disse sager med posten, på cd eller endda på diskette, medmindre man havde adgang til internettet (eller havde en ven, der arbejdede i en edb-afdeling). Så skete der noget: I 1992 kom SLS, der førte til Slackware, og som senere gjorde Ian Murdock så frustreret, at han udviklede Debian. Yggdrasil var den første Linux-live-cd, der blev lanceret kort efter SLS, og som krævede svimlende 8 MB hukommelse og en kæmpedisk med hele 100 MB lagerplads. Den første stabile version af Debian så ikke dagens lys før 1996, og på dette tidspunkt var Red Hat Linux kommet på scenen. Pludselig gik det op for folk, at det var muligt at tjene penge på Linux.

Man kommer nemt til at overse bidragene fra disse pionerdistributioner og andre giganter som SUSE og Mandrake – for ikke at tale om de mindre kendte såsom Conectiva (en fjern slægtning til Mageia, der gjorde Linux populær i Sydamerika).

Der er en tilbøjelighed til kun at fokusere på Ubuntu som den store popularisator af Linux. Og samtidig er der en tendens til i dag at afskrive desktop-Ubuntu som en mindre udgave af Canonicals kommercielle succes. Ubuntu bliver ved med at gøre strålende ting for Linux, og det er en fremragende distribution til både begyndere og professionelle. Men det, der skete i midten af nullerne, var temmelig spændende. Pludselig fandtes der en Linux-version, som enhver kunne bruge. Den kunne alt det, som Windows XP kunne (måske undtagen at tale med ens mobile enhed). Der var en officesuite, som i reglen kunne åbne Word-dokumenter. Havde mægtige Microsoft fået reel konkurrence?

TAGS
linux

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S