Home » Mobiltelefon » Sådan blev legendarisk mobiltelefon foldbar
Sådan blev legendarisk mobiltelefon foldbar

Sådan blev legendarisk mobiltelefon foldbar

Share
Alt i én hånd

Balancen i telefonen, når den åbnes og lukkes, er der også brugt en masse tid på.  ”Det kunne være, at fjedrene i hængselmekanismen trak klappen for hurtigt op, så telefonen ville falde ud af dine hænder. Vi var nødt til at gå tilbage og justere det og se på vægtfordelingen,” forklarer Castano.

”For at få det tynde udseende var vi så at sige nødt til at dele batteriet i to,” tilføjer Steen. ”Vi har et system med dobbeltbatteri forbundet og har været nødt til at balancere vægten, så telefonen føles godt i hånden, både åben og lukket. Kablerne og bøjlerne måtte krydse hængselsystemet, hvilket også er kompliceret.”

Bruger den smartere

Razrs foldeskærm er selvfølgelig salgsargumentet, men telefonen har mere end ét display. Når den er lukket, har du på forsiden en 2,7” stor berøringsskærm kendt som en Quick View-skærm.

På mange måder er det som at have et lille smart-ur på ydersiden: Herfra kan du foretage en masse nyttige ting uden at skulle åbne Razr, for eksempel se notifikationer og svare på beskeder ved at diktere et svar, styre musikken, besvare telefonopkald, tage selfies, ringe til Google Assistent og foretage kontaktløse betalinger.

Se også:  En trefoldig telefon: Nu kommer harmonika-mobilen

Åbner du en meddelelse i Quick View-displayet og beslutter dig for at reagere på den, slår du blot Razr op i fuld størrelse og bliver sendt direkte til den relevante app.

”Målet var at have en størrelse på displayet i åben tilstand, som folk var vant til, men så telefonen stadig var behagelig og kompakt i den foldede tilstand,” forklarer Steen. ”Vi indså, at folk jævnligt er i kontakt med deres telefon, men ikke altid åbner den. Det gav os ideen til Quick View-displayet.”

At have en smart, men begrænset udvendig skærm gav utilsigtede bivirkninger. Steen fandt ud af, at han håndterede Razr anderledes end med andre telefoner.

”Jeg ændrede mit forhold til den. I stedet for at have en smartphone, hvor jeg kunne kigge ned på skærmen og føle mig fristet til at hoppe ind på sociale medier osv., kunne jeg med Razr se, om der var noget, der var virkelig vigtigt, noget, jeg skulle reagere på. Og hvis ikke, var der ingen grund til at åbne telefonen.”

”Det var noget, jeg ikke er sikker på, vi vidste på forhånd ville ske. Men hvad vi ser er, at folks adfærd, og hvordan de interagerer med telefonen, ændrede sig.”

Når telefonen er klappet sammen, kan man på en lille, udvendig skærm se for eksempel meddelelser fra apps.

I en tid med bekymring over smartphone-afhængighed, herunder effekterne, som sociale netværk kan have på folks mentale sundhed, kan en sådan telefon måske hjælpe.

Se også:  Video: Her er vores første indtryk af Samsung Galaxy Z Flip

”For mig, personligt, ja! Lad os sige det på den måde, at jeg er mere opmærksom til møder,” griner han. Har Razr den effekt, vil det være et fornemt resultat, men det oprindelige ønske var meget mere enkelt: At lave en cool telefon.

”Vi forsøgte at definere en ny slags enhed i et hav af enheder, der alle var ens,” siger Steen. ”Forbrugere bliver trætte af deres telefoner, fordi forskellen mellem dette års model i forhold til sidste års model er minimal. Reaktionerne gjorde det klart for os, at vi var på rette vej. Den mest fornøjelige er, hvis jeg i familiesammenhæng eller lignende kan få folk til at sige: Wauw, jeg har set den Motorola-telefon på tv. Må jeg kigge på den? Det er noget siden, at jeg har set folk – hvad enten de bruger Android og iOS – blive så begejstrede for en ny telefon.”

TAGS
foldbar mobil
klaptelefon
motorola razer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S