Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan blev legendarisk mobiltelefon foldbar

I 2004 lancerede Motorola den banebrydende klaptelefon Razr. Nu er modellen tilbage, men i toptunet, foldbar version. Få her historien om, hvordan konceptet bag blev til, og hvordan det originale designhold var med til at revolutionere mobilikonet.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For 16 år siden var Motorola Razr verdens mest opsigtsvækkende mobiltelefon. Før vi fik revolutionen med berøringsskærme, som ændrede verden til et hav smartphones, var Razr højdepunktet inden for design. Det var den tyndeste klaptelefon på markedet – den lignede nærmest en futuristisk drøm takket være tastaturet, som var lavet af en enkelt metalplade.

Nu, hvor bølgen med fleksible skærme er begyndt, er det på tide, for Razr igen at blive et designikon. En ny version er blevet frigivet med en 6,2”-foldeskærm som centrum. Når du klapper den op, er det en Android-smartphone med generøst stor skærm, og når du klapper den sammen, kan du have hele apparatet i håndfladen.

2020-versionen er en ny og imponerende version. Det er den første sammenklappelige telefon, der lukkes helt uden afstand mellem de to halvdele, hvilket gør den lige så tynd, når den er lukket, som den originale Razr. Det føles så åbenlyst at tage teknologien med foldeskærme i brug nu, men oprindeligt var telefonen ikke tænkt som en Razr.

”Hvis du går tilbage til designstart, var vores mål at udvikle en ultratynd, foldbar telefon. Vi prøvede ikke engang at begynde på at lave en Razr,” forklarer Carl Steen, Motorolas direktør for produktstyring.

”Vi startede med at se på foldbar displayteknologi for fire og et halvt til fem år siden,” mindes Ruben Castano, Motorolas designchef.

”Vi havde et åbent sind med hensyn til, hvad der er den bedst mulige forbrugerenhed til denne nye teknologi. Vi kiggede på en hel række forskellige formfaktorer, fra enheder, der begynder som en traditionel smartphone, til noget, der folder sig ud og vokser til størrelsen af en phablet eller en tablet. Vi kiggede på enheder, der faktisk kunne bruge den fleksible displayteknologi til at tilpasse sig den menneskelige krop.”

Afprøvet på kunder straks

Når Motorola designer produkter, inddrages kunder under hele processen, og udviklerne mødtes med grupper på ugebasis for at få input. Da de gennemgik forskellige muligheder med hensyn til bøjelige telefonprototyper og -former, begyndte teamet at få en konsekvent feedback:
”Jeg er meget glad for min smartphone i dag. Jeg vil virkelig gerne have noget, der bliver mere bærbart og passer til lommen,” opsummerer Ruben Castano.

”For os betød det: Lad os bruge denne teknologi til at bøje et display i to og få løst de komplicerede problemer, der opstår med hensyn til enhedens arkitektur, kredsløbsplade, batteri, antennerne, men i lommeformat. Gør det ultrakompakt. Gør den ultraslank.”

“Det handlede om at skabe en kompakt smartphone,” tilføjer Steen, “men efterhånden, som vi fulgte den sti, landede vi i de samme designbeslutninger, der var en del af de originale Razr-design.”

Motorola har stadig mange af de ingeniører ansat, som arbejdede med designet af den originale Razr, og da teamet begyndte at undersøge mulighederne og problemerne i at skabe den nye foldetelefon, blev ekspertisen ikke kun uvurderlig, men afslørede også, at en naturlig efterfølger for Razr var ved at blive født.

”Da vi først forstod, at ”hagen”, som er et af de mest karakteristiske elementer i det originale design, gav så mange fordele i løsningen af ingeniør- og arkitekturproblemer, hentede vi selvfølgelig inspiration fra originalen,” siger Ruben Castano.

Inspirationen blev brugt til at arbejde indefra og ud: Antennedesign på tværs af en delt krop er sværere end på den store, lige krop på en standardtelefon, og den originale Razr havde ikke komplekse GPS- eller 4G-antenner, som skulle passes ind.

Men ingeniørerne, der arbejdede på det oprindelige antennesystem, tog bestemte hemmeligheder vedrørende klaptelefon-designet, som Motorola har udviklet gennem årene, og brugte dem til at løse nye problemer, der opstod med at lave en enhed med alle seneste teknologiske fremskridt.

Den fleksible skærm

Det sværeste at dele hen over to halvdele på en telefon er naturligvis skærmen. Først og fremmest er der udfordringen i fysisk at få telefonen til at lukke helt tæt uden mellemrum mellem de to halvdele. Det involverede ekstremt kreativ teknik. Men der er også selve skærmen, som skulle konstrueres fra bunden og nøje tilpasses, fordi fleksible skærme ikke just er hyldevarer.

”Den store udfordring var at presse vores displaypartnere til at lave en skæm, som var pålidelig. Et display, der kunne åbnes og lukkes i hele telefonens levetid,” siger Carl Steen.

”Så vi arbejdede tæt med flere skærmleverandører for at få det helt rigtige display. Det har 12 lag; du har den grundlæggende OLED, og det vi kalder en rustfri stålplade under. Derefter kommer berøringspaneler, optiske filtre, forskellige optisk klare klæbemidler.”

I udviklingsfasen testede flere Motorola-ansatte tidlige versioner af telefonen, da den virkelige verden er et godt testlaboratorium. Teamet kunne derefter mødes for at tale om, hvad de havde fundet ud af.

”En af mine største bekymringer var, om skærmen er robust nok til daglig brug,” siger Carl Steen. ”Den belægning, vi arbejdede med at udvikle, skaber den meget hårde overflade på polymerplastdisplayet. Når enheden er lukket, er den fuldstændig beskyttet. Der er ikke noget hul. Andre hængselsdesign har et hul eller giver partikler mulighed for at komme ind. Vores er så tæt og lukket, at alt er helt beskyttet. Jeg kan have nøgler og småpenge og kuglepenne eller hvad som helst sammen med telefonen i lommen.”

Faldtest igen og igen

Proceduren med at teste noget i praktisk brug igen og igen kaldes en ”accelereret livstest”. Det at være sikker på, at den endelige skærmteknologi kan holde til titusindvis af cyklusser for den enkelte telefon, var en vigtig del. Ligeså var faldtesten, som blev mere kompliceret end normalt.

”Testen krævede, at vi igen ændrede proces, for i modsætning til andre smartphones er der to måder at tabe denne telefon på, da den kan være åben eller lukket,” forklarer Steen. ”Så vores test omfattede begge muligheder, og når den var åben, lavede vi test i alle mulige vinkler. Vi har en hel protokol for det.”

Hængslerne og skærmen skal kunne holde til tusindvis af lukninger og åbninger.

Finde de rigtige mål

Panelteknologien var ikke den eneste del, som skulle gennem adskillige gentagelser for at opnå det rette resultat; skærmens form og størrelse var også vigtigt at få på plads, fordi ændring af skærmen påvirker balancen.

”Vi fandt størrelsen ud fra arbejde og erfaring, vi har på tværs af vores vigtigste produktserie,” siger Ruben Castano. ”21: 9-forholdet giver os mulighed for at have en ganske stor størrelse, i dette tilfælde 6,2” uden at gøre enheden bredere. Så det rammer virkelig det, vi kalder ”The sweet spot” – så den har bredde til enkelthåndsbetjening, og så den passer behageligt i lommen, når den er foldet.”

”Vi så også på større skærme,” tilføjer Carl Steen, ”men efterhånden, som skærmen blev større, blev enheden bredere. Og efterhånden som enheden blev bredere, vidste vi fra forskning og forbrugernes feedback, at så bryder folk sig ikke om fornemmelsen i hånden. Samtidig er 21:9 et meget flot billedformat til at vise og producere indhold. Det er også det primære format for en masse film,” bemærker Castano.

Alt i én hånd

Balancen i telefonen, når den åbnes og lukkes, er der også brugt en masse tid på.  ”Det kunne være, at fjedrene i hængselmekanismen trak klappen for hurtigt op, så telefonen ville falde ud af dine hænder. Vi var nødt til at gå tilbage og justere det og se på vægtfordelingen,” forklarer Castano.

”For at få det tynde udseende var vi så at sige nødt til at dele batteriet i to,” tilføjer Steen. ”Vi har et system med dobbeltbatteri forbundet og har været nødt til at balancere vægten, så telefonen føles godt i hånden, både åben og lukket. Kablerne og bøjlerne måtte krydse hængselsystemet, hvilket også er kompliceret.”

Bruger den smartere

Razrs foldeskærm er selvfølgelig salgsargumentet, men telefonen har mere end ét display. Når den er lukket, har du på forsiden en 2,7” stor berøringsskærm kendt som en Quick View-skærm.

På mange måder er det som at have et lille smart-ur på ydersiden: Herfra kan du foretage en masse nyttige ting uden at skulle åbne Razr, for eksempel se notifikationer og svare på beskeder ved at diktere et svar, styre musikken, besvare telefonopkald, tage selfies, ringe til Google Assistent og foretage kontaktløse betalinger.

Åbner du en meddelelse i Quick View-displayet og beslutter dig for at reagere på den, slår du blot Razr op i fuld størrelse og bliver sendt direkte til den relevante app.

”Målet var at have en størrelse på displayet i åben tilstand, som folk var vant til, men så telefonen stadig var behagelig og kompakt i den foldede tilstand,” forklarer Steen. ”Vi indså, at folk jævnligt er i kontakt med deres telefon, men ikke altid åbner den. Det gav os ideen til Quick View-displayet.”

At have en smart, men begrænset udvendig skærm gav utilsigtede bivirkninger. Steen fandt ud af, at han håndterede Razr anderledes end med andre telefoner.

”Jeg ændrede mit forhold til den. I stedet for at have en smartphone, hvor jeg kunne kigge ned på skærmen og føle mig fristet til at hoppe ind på sociale medier osv., kunne jeg med Razr se, om der var noget, der var virkelig vigtigt, noget, jeg skulle reagere på. Og hvis ikke, var der ingen grund til at åbne telefonen.”

”Det var noget, jeg ikke er sikker på, vi vidste på forhånd ville ske. Men hvad vi ser er, at folks adfærd, og hvordan de interagerer med telefonen, ændrede sig.”

Når telefonen er klappet sammen, kan man på en lille, udvendig skærm se for eksempel meddelelser fra apps.

I en tid med bekymring over smartphone-afhængighed, herunder effekterne, som sociale netværk kan have på folks mentale sundhed, kan en sådan telefon måske hjælpe.

”For mig, personligt, ja! Lad os sige det på den måde, at jeg er mere opmærksom til møder,” griner han. Har Razr den effekt, vil det være et fornemt resultat, men det oprindelige ønske var meget mere enkelt: At lave en cool telefon.

”Vi forsøgte at definere en ny slags enhed i et hav af enheder, der alle var ens,” siger Steen. ”Forbrugere bliver trætte af deres telefoner, fordi forskellen mellem dette års model i forhold til sidste års model er minimal. Reaktionerne gjorde det klart for os, at vi var på rette vej. Den mest fornøjelige er, hvis jeg i familiesammenhæng eller lignende kan få folk til at sige: Wauw, jeg har set den Motorola-telefon på tv. Må jeg kigge på den? Det er noget siden, at jeg har set folk – hvad enten de bruger Android og iOS – blive så begejstrede for en ny telefon.”

Den nye Motorola Razr er inspirerende, men til gengæld ikke rigtig en folkemodel, når man ser på prisen. Herhjemme kan den købes gennem Telia med en række forskellige abonnementer, for eksempel Smart 15 med 15 GB data til 149 kroner om måneden. Razr kan også købes uden abonnement til 11.799 kroner.

Hængsel på en helt ny måde

Hængslet og den måde, som skærmen folder sammen på, er de to vigtigste punkter, når man udvikler en forldbar telefon.

Det særlige ved Razr er både elektronisk og mekanisk: nemlig foldeskærmen og det tynde, tæt foldede design, når telefonen lukkes. ”Det er et ikon inde i folks hoved, som er øjeblikkeligt genkendeligt. Vi har lagt meget vægt på at gøre tykkelsen minimal og så nær som muligt på det oprindelige design. Vi vidste, at det fungerer i en lomme,” siger Ruben Castano. ”Den første, vi måtte finde ud af, var, hvordan skærmen kunne designes uden et gab. Hvis du ser på andre (foldetelefoner, red.), foldes skærmen med en luftspalte midtpå, hvilket er i strid med formålet.”

For at gøre den nye Razr ultratynd, har telefonen fået et yderst detaljeret hængseldesign. Når Razr er åben, er skærmen flad med metalplader under det fleksible OLED-display, så det føles fast at trykke på. Men at folde selv en fleksibel OLED-skærm hårdt over i to er opskriften på masser af knuste billedpunkter.

Løsningen har været at lade to af metalpladerne i midten af ​​skærmen glide mod telefonens top og bund, hvilket åbner en spalte, hvor den fleksible skærm kan bøje sig selv ind i en løkke. Det er lidt, som når man folder enderne på et stykke papir uden at klemme det helt sammen. Denne dråbe-form gemmer sig inde i selve hængselmekanismen og udfylder pladsen, som de bevægelige plader har skabt.

Klar til fumlerier

Hængslet måtte derfor videreudvikles, fordi det ikke kunne køre i hele telefonens længde, da skærmen havde brug for den plads. Men det måtte stadig være ultrastabilt, fordi enhver forkert justering mellem de to sider ville forårsage problemer på storskærmen. Hængslet er kun forbundet til venstre og højre side af skærmen med en slags arme, der strækker sig op langs enheden for at stabilisere den.

Mekanismen er behandlet med en diamantlignende belægning, som Motorola måtte samarbejde med sine underleverandører om at udvikle. En ultrahård belægning skal skåne delene i hængslet, så de ikke slides over tid og bliver skæve. Denne opmærksomhed for detaljer er en stor del af årsagen til, at Razr har en pris i den høje ende.

”I begyndelsen af udviklingsfasen lavede vi en masse research og samarbejdede med Lenovos (Motorolas moderselskab, red.) forsknings- og udviklingshold, hvor vi vurderede forskellige hængselsystemer,” forklarer Carl Steen.  ”Vi indsnævrede det til tre typer hængsler, som vi vurderede ud fra pålidelighed, kvalitet og evnen til at give en ensartet følelse ved åbning og lukning.”

En del af denne følelse er, hvad Steen kalder “fumle-faktoren”. Fra den originale Razr vidste man, at folk elsker at lege med åbne/lukke-mekanismen. Derfor blev hele den buede bevægelse, fra man åbner til man lukker enheden, poleret til perfektion. Fidusen er at gøre det til en slags selvåbner-oplevelse, men også at enheden på behagelig vis kunne lukke,” uddyber Carl Steen, som selv er blevet helt god til at åbne og lukke med én hånd.

Til sidst er der klik-lyden. ”Den særlige smæklyd til sidst skyldes nogle magneter, som giver den stramme lukning, når enheden er lukket, så den ikke kan vippes op. Hængselsystemet og udviklingen af det tog mange, mange måneder at justere for at få det helt rigtigt.”

Her er en række originale skitser, som blev tegnet til den nye, opsigtsvækkende Razr. Skærmen
lægger sig som en løkke ind i et lille hulrum, når telefonen lukkes i.