For 16 år siden var Motorola Razr verdens mest opsigtsvækkende mobiltelefon. Før vi fik revolutionen med berøringsskærme, som ændrede verden til et hav smartphones, var Razr højdepunktet inden for design. Det var den tyndeste klaptelefon på markedet – den lignede nærmest en futuristisk drøm takket være tastaturet, som var lavet af en enkelt metalplade.
Nu, hvor bølgen med fleksible skærme er begyndt, er det på tide, for Razr igen at blive et designikon. En ny version er blevet frigivet med en 6,2”-foldeskærm som centrum. Når du klapper den op, er det en Android-smartphone med generøst stor skærm, og når du klapper den sammen, kan du have hele apparatet i håndfladen.
2020-versionen er en ny og imponerende version. Det er den første sammenklappelige telefon, der lukkes helt uden afstand mellem de to halvdele, hvilket gør den lige så tynd, når den er lukket, som den originale Razr. Det føles så åbenlyst at tage teknologien med foldeskærme i brug nu, men oprindeligt var telefonen ikke tænkt som en Razr.
”Hvis du går tilbage til designstart, var vores mål at udvikle en ultratynd, foldbar telefon. Vi prøvede ikke engang at begynde på at lave en Razr,” forklarer Carl Steen, Motorolas direktør for produktstyring.
”Vi startede med at se på foldbar displayteknologi for fire og et halvt til fem år siden,” mindes Ruben Castano, Motorolas designchef.
”Vi havde et åbent sind med hensyn til, hvad der er den bedst mulige forbrugerenhed til denne nye teknologi. Vi kiggede på en hel række forskellige formfaktorer, fra enheder, der begynder som en traditionel smartphone, til noget, der folder sig ud og vokser til størrelsen af en phablet eller en tablet. Vi kiggede på enheder, der faktisk kunne bruge den fleksible displayteknologi til at tilpasse sig den menneskelige krop.”
Når Motorola designer produkter, inddrages kunder under hele processen, og udviklerne mødtes med grupper på ugebasis for at få input. Da de gennemgik forskellige muligheder med hensyn til bøjelige telefonprototyper og -former, begyndte teamet at få en konsekvent feedback:
”Jeg er meget glad for min smartphone i dag. Jeg vil virkelig gerne have noget, der bliver mere bærbart og passer til lommen,” opsummerer Ruben Castano.
”For os betød det: Lad os bruge denne teknologi til at bøje et display i to og få løst de komplicerede problemer, der opstår med hensyn til enhedens arkitektur, kredsløbsplade, batteri, antennerne, men i lommeformat. Gør det ultrakompakt. Gør den ultraslank.”
“Det handlede om at skabe en kompakt smartphone,” tilføjer Steen, “men efterhånden, som vi fulgte den sti, landede vi i de samme designbeslutninger, der var en del af de originale Razr-design.”
Motorola har stadig mange af de ingeniører ansat, som arbejdede med designet af den originale Razr, og da teamet begyndte at undersøge mulighederne og problemerne i at skabe den nye foldetelefon, blev ekspertisen ikke kun uvurderlig, men afslørede også, at en naturlig efterfølger for Razr var ved at blive født.
