Selvom den nye iPhone på papiret ligner en mindre opgradering, er der faktisk meget hastighed at hente i forhold til 3G’eren
I morgen går det løs med den nye iPhone i Danmark. Både 3, Telenor og Telia har netop meldt deres priser ud, og fra i morgen kan Apples nye telefon hentes i butikker landet over.
Men er der overhovedet nogen ide i at opgradere til den nyeste model af iPhonen hvis man allerede har en iPhone? Du får et bedre kamera, som også kan optage video. Så er der indbygget kompas og så kan du stemmestyre din musik og dine opkald.
Mest iøjnefaldende er nok den hastighedsforøgelse som den hurtigere processor medfører. Programmer åbner hurtigere og arbejder generelt hurtigere. Det er helt tydeligt hvis man ser de test-videoer som gadget-sitet T3 har lavet. Du kan se testen og se videoen lige her!