Hvad enten du vil tage smukke portrætter, fotografere detaljer flere hundrede meter væk eller filme video i professionel kvalitet, har kameraet i den nye smartphone Galaxy S21 Ultra 5G teknologien til at realisere dine drømme med forbløffende resultater.
Det kræver tilmed ikke det store kamerakørekort at få fuldt udbytte af mulighederne.
Der er fire kameraer på bagsiden af Galaxy S21 Ultra 5G – et knivskarpt 108 MP hovedkamera, ultrabred vidvinkel og to telekameraer, som giver op til 100x zoom. Se spændvidden her, fra ultra vidvinkel til 100 x zoom:
Læg dertil en laser autofokus, som stiller skarpt på et splitsekund, selv i mørke omgivelser, samt evnen til at skyde video med stærk stabilisering i op til 8K-kvalitet.
Det giver en masse muligheder, men også en masse valg. Du behøver dog ikke vride hovedet for at finde den perfekte indstilling, hver gang du står foran et nyt motiv.
Med den nye opgraderede Single Take 2.0-funktion skal du blot trykke én gang på udløseren, så sættes mobilens fulde arsenal af kamerateknologier i spil for at give dig en stribe fotos og videoer, der udnytter de mange muligheder. Du kan så vælge dine favoritskud i ro og mag bagefter.
Med “Tag Ét”-funktionen skal du kun klikke én gang for at få en bred pallette af billeder og videoer.
Det skarpe 108 MP-kamera gør det samtidig nemt at klippe små bidder ud, der bevarer en høj kvalitet, og skyder du video i 8K, kan du trække 33 MP foto ud efterfølgende. De afgørende valg kan du dermed gemme til senere.
I sine tekniske specifikationer ligner kameraet det, der sad i sidste års Galaxy S20 Ultra, men der er forbedret gevaldigt i såvel billedteknologi som betjening.
Med markant bedre farvegengivelse, dobbelt så kraftfuld støjreduktion og en ny, mere lysstærk sensor er resultaterne over en bred kam bedre, ikke kun i lyse omgivelser, men især også i mørke, hvor en forbedret Nat-tilstand kommer til sin ret.
Skarpheden, når du zoomer tæt på, er også højere. Her kan du nu få hjælp af en Zoom Lock, der låser fast på motivet. Så påvirkes billedet ikke af rystende hænder.
Den nye Portræt-funktion gør det nemt at perfektionere portrætter ved at ændre lyssætning, baggrund og bokeh. Den fungerer med flere personer og endda med kæledyr i samme billede.
Det alsidige udvalg af objektiver giver mulighed for at lave raffinerede perspektivskift i videoer – som en ægte filmfotograf. Kvaliteten er 4K 60 fps over hele linjen, og det betyder, at du kan skifte gnidningsfrit med et flot ensartet look på tværs af de tre objektiver.
Det sker via det nye Directors View, hvor du også kan bruge selfiekameraet til at få dig selv med i videoen.
Du kan se eksempler på dette og meget andet i vores store test af Samsung Galaxy S21 Ultra:
Samsung Galaxy S21 Ultra [TEST]: Stil, styrke og stjernegodt kamera