Home » Mobiltelefon » Så kom Sony endelig med en ny topmobil
Så kom Sony endelig med en ny topmobil

Så kom Sony endelig med en ny topmobil

Share

Sony Xperia Z3+ er en vandtæt smartphone med lynhurtig processor, kraftfuldt kamera og lang batteritid. Mobilen leveres med et gratis action-kamera, hvis du bestiller den nu

Xperia Z3+ er tyndere og lettere end sin forgænger, men minder ellers en hel del om den i designet. Sony har dog heldigvis fundet en måde at fjerne dækslet til MicroUSB-porten, uden at gå på kompromis med vand- og støvtætheden, som fortsat har en høj IP65/68-certificering, der betyder at den kan klare 30 minutter i vand ned til 1,5 meters dybde. Uden dækslet slipper man nu for at skulle åbne og lukke hver gang man skal lade mobilen.

Med kamerateknik der er hentet fra Cyber-shot og Handycam, skal Xperia Z3+ være i stand til at skyde flotte billeder med både med front- og hovedkamera. En følsomhed på ISO12.800 og en stor 1/ 2.3” billedsensor skal sikre at du kan tage gode billeder selv i mørke. HDR (high dynamic range) ved både foto og video hjælper ved stærkt modlys. Og mobilen klarer videooptagelse op til 4K.

Den opdaterede auto-funktion giver ifølge producenten bedre billeder uden manuelle justeringer. Der er også kommet nye præindstillinger, der hjælper med tage optimale billeder i forskellige situationer. Med Gourmet-indstillingen kan du eksempelvis snuppe det perfekte madbillede.

Se også:  Stor skærm og Android [TEST]: Huawei P Smart Pro

Det nye frontkamera med 5 megapixel, autofokus og Exmor R-sensor gør, at du med Xperia Z3+ nu tager bedre selfies under alle lysforhold. Med 25 mm vidvinkelobjektiv er frontkameraet desuden velegnet til gruppe-selfies. Frontkameraet kan også optage Full HD-video, mens Steadyshot reducerer rystede billeder under action-filming.

To dages batteritid

Præcis som sin forgænger har Xperia Z3+ optimeret teknik, så batteriet rækker i op til to døgn. Og det kan endda holde længere ved at sætte mobilen i STAMINA-mode, som automatisk lukker ned for processor og apps, når skærmen er slukket. Herudover kan du oplade batteriet til en dags forbrug på kun 45 minutter med Sonys nye, hurtiglader UCH10.

Bedre lyd og billeder

Xperia Z3+ har en lysstærk 5,2″ Full HD-skærm med større lysstyrke og kontrast end sin forgænger. Takket være Sonys lydekspertise skal mobilen være i stand til at levere højtopløst lyd i studiekvalitet. Sony lover at du med deres nye LDAC-codec kan streame musik via Bluetooth tre gange mere effektivt og få endnu bedre trådløs lyd. Bruger du hovedtelefoner, analyserer Xperia Z3+ automatisk dit headsets karakter og optimerer lydindstillingerne derefter.

Se også:  Så vild bliver Huawei P40 Pro - enormt batteri og lynhurtig skærm

Seneste teknik

Den nye chip Snapdragon 810 med 8 kerner og 64 bit gør spil og andre processorkrævende apps hurtigere end tidligere. Xperia Z3+ har desuden dobbelt så stor lagringsplads sammenlignet end forgængeren (32 GB). Og hukommelsen kan endda udvides med et microSD-kort. Surfing bliver også betydelig hurtigere både via 4G og WI-FI takket være understøttelse af LTE Cat6 (op til 300 Mbps) og Wi-Fi MIMO.

Få et action kamera med i købet

Prisen for Xperia Z3+ er 5.495 kroner. Bestiller du den inden d. 25. juni hos de store teleselskaber, Elgiganten og andre udvalgte forhandlere får du imidlertid et Sony Action Cam Mini (HDR-AZ1) til en værdi af ca. 2000 kr. med i købet. Alle som har forudbestilt vil få mobil og action cam levereret samtidig. Mere information om prebooking-tilbuddet her: www.sonymobile.com/prebook.


TAGS
smartphone
Sony
Vandtæt
Xperia

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S