Så få gigabyte har din mobil brug for

Så få gigabyte har din mobil brug for

Share

Køb af en smartphone handler ikke kun om kameraets kvalitet, skærmens opløsning og apps. Det handler også om lageret. Se her, hvordan du finder den rette lagerplads til netop dit behov, så du undgår at smide penge ud af vinduet

Apple, Samsung, Huawei, Sony, OnePlus – markedet for smartphones er enormt, og det er fristende at stile efter sidste nye model med de mest imponerende specifikationer blot for at være på den sikre side.

Fremgangsmåden er dog ikke altid den mest økonomiske, for du risikerer at komme med hjem med en model, som har kostet alt for meget i forhold til dit behov.

En af de parametre, som har stor indflydelse på prisen, er lageret, og det er en af de få ting i en mobil, du kan skalere op og ned inden for samme model. For eksempel koster en iPhone 8 med 64 GB lagerplads 6199 kroner. Med et lager på 256 GB koster samme model 7549 kroner. Det er en forskel på 1350 kroner. Det kan altså betale sig at regne lidt på, hvor meget lager du egentlig har brug for.

Vær opmærksom på, at ud over musik, film og diverse andre data fylder styresystemet, firmware og ”indfødte” apps, som ikke kan slettes, i sig selv en del gigabyte. Så du har relativt mere lagerplads til dine egne ting, når du vælger mobiltelefoner med høj lagerkapacitet sammenlignet med modeller, der har lav kapacitet. Men du betaler så også for den ekstra ”parkeringsplads”. Ligesom ude i den virkelige verden.

Se også:  Guide: Her er de skjulte tricks i iPhone

Datatid TechLife har her lavet en liste over de mest udbredte lagerstørrelser på smartphones, og hvad der fylder, når du først har taget den i brug.

Den skrabede smartphone

Lager: 32 GB
God til: Basalt brug, fotos og video
Eksempel: Apple iPhone 7

Sådan kan dit forbrug være fordelt:
• 8-11 GB (nødvendige filer)
Så meget fylder styresystemet (iOS i en iPhone), præinstallerede apps og andre nødvendige data (apps kan reduceres med 4 GB ved sletning).

• 7 GB (ved 14 apps)
Apps fylder fra 10 MB til 1 GB stykket. I snit fylder en app omkring 500 MB inklusive gemte data.

• 6 GB (ved 2000 fotos)
Optagelse kan ske i forskellig opløsning, men som udgangspunkt fylder 2000 fotos cirka 6 GB.

• 7,2 GB (ved 40 minutters HD-video)
Regn med, at 4K-video fylder 5 MB for hver optaget sekund, og HD-video fylder 3 MB. 40 minutters HD-video fylder cirka 7,2 GB.v

Se også:  Nu kommer den "billige" iPhone
Den almindelige smartphone

 

Lager: 64 GB
God til: Allround-brug og
offline-indhold
Eksempel: Samsung Galaxy S9

Sådan kan dit forbrug
være fordelt:
• 9-10 GB (nødvendige filer)
Android-styresystemet og andre nødvendige data.

• 14 GB (ved 28 apps)
Apps fylder i snit 500 MB inklusive gemte data. Nogle apps, for eksempel Facebook, fylder cirka 300 MB, men gemmer dobbelt så meget data eller mere.

• 2 GB (ved 2 spil)
Størrelsen afhænger af spillet, men regn med, at spil optager 1 GB stykket.

• 5 GB (ved 4 HD-film)
Offline-indhold hentet fra for eksempel Netflix fylder cirka 240 MB for en time i SD-kvalitet og 440 MB for HD-kvalitet. Fire HD-film kræver cirka 5 GB ledig plads.

• 6 GB (ved 2000 fotos)
Optagelser sker i forskelligt format, men som udgangspunkt fylder 2000 fotos ca. 6 GB.

• 7,2 GB (ved 40 minutters
HD-video)
HD-video fylder 3 MB i sekundet, så 40 minutters HD-video fylder godt 7,2 GB.

• 12 GB (ved 40 minutters 4K-video)
4K-video fylder 5 MB i sekundet, så 40 minutter kommer til at fylde cirka 12 GB.

• 8 GB (ved 1000-2000 sange)
Mp3-samlingen fylder også. En fil fylder mellem 4 og 10 MB alt efter bitrate.

Del denne