Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Så er den officiel: Her er den nye OnePlus 7 Pro

OnePlus har netop løftet sløret for sin nye serie af smartphone, med OnePlus 7 Pro i spidsen. Den byder på vild skærm, helt uden kanter samt pop-up-kamera og enorme kræfter.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ved et presseevent på Østerbro i København er vi netop blevet præsenteret for OnePlus' nye flagskibe.

Vild skærm og pop-up-kamera

Øverst i hierarkiet er OnePlus 7 Pro, som byder på en 6,67” QHD+ AMOLED skærm i 19:5:9 format. Det er som sådan ikke opsigtsvækkende, men det at skærmen har en opdateringshastighed på 90Hz er til gengæld vildt. Det betyder teknisk set, at skærmen opdateres 90 gange pr sekund. Oplevelsen bliver der helt flydende.

Med HDR10 og HDR10+ kan indhold fra streamingtjenester opleves i den bedst mulige kvalitet.

Skærmen buer let i siderne og der er intet notch til at forstyrre billedet i toppen. Frontkameraet er nemlig gemt i toppen af mobilen og popper op, når der er brug for det. Kameraet er dækket af safirglas, og pop-up mekanismen er blevet testet over 300.000 gange, hvilket betyder, at kameraet kan åbnes og lukkes 150 gange om dagen - hver dag - i over fem år.

Forbedret Screen Unlock betyder, at telefonen nu kan åbnes på kun 0.21 sekunder.

Intelligent trippelkamera

Trippelkameraet på bagsiden består af 48 MP sensor med optisk billedstabilisering, 8 MP 78mm teleobjektiv med en f/2.4 blænde med optisk billedstabilisering og et 16 MP 117° ultra vidvinkel objektiv med en f/2.2 blænde.

Et nyt intelligent autofokus-system kombinerer PDAF, CAF og Laser Focusing til at tage optimale billeder både ved dagslys og lav belysning. Det nye kamera har også en forbedret Nightscape funktion.

Toptunet turbomobil

OnePlus 7 Pro er forsynet med en Qualcomm Snapdragon 855-processor, hele 12 GB ram og hurtigt UFS 3.0 lager. Ved hjælp af kunstig intelligens aflæser Ram Boost brugerens adfærd og allokerer flere ram til hukommelsestunge applikationer. Det betyder blandt andet, at store apps som fx spil starter meget hurtigere, og at flere applikationer kan forblive åbne, uden at det har en effekt på ydeevnen. Et avanceret vandkølingssystem giver OnePlus 7 Pro mulighed for at forblive kold, selv når den kører de mest intense og tunge spil.

Fnatic Mode optimerer mobilen til spil og med Screen Recorder kan man optage sine spil og bruge mikrofonen til at kommenterer det hele live.

Der er stereo-højttalere med Dolby Atmos og en Haptic Vibration motor sender vibrationer ud i hænderne for at øge spiloplevelse. Præcis som vi også har set det på Sonys mobiler.

Batteriet er 4.000 mAh, og Warp Charge 30 giver en halv opladning på kun 20 min. Opladning kan fortsætte upåvirket, selv om telefonen bruges til fx tunge spil.

Billigere standardmodel

Sammen med Pro modellen lanceres en standard OnePlus 7, som har den samme processor, højttalere, RAM Boost og Screen Unlock  UltraShot og er mere neddroslet, når det gælder skærm og kamera. Den har to kameraer på bagsiden, et Sony IMX586 med 48 MP, blænde på f/1.7 samt optisk og elektronisk billedstabilisering samt et 5 MP kamera til bokeh-effekter.

OnePlus 7. OnePlus 7.

En OnePlus 7 Pro 5G er også lanceret, men indtil videre kun i London og i Finland, hvor man har netværk til at understøtte den.

OnePlus 7 Pro er officielt tilgængelig fra 21. maj, mens OnePlus 7 kommer d. 4. juni.

Fans vil dog få mulighed for at købe mobilerne inden, ved oop-up events i København og Aarhus, d. 16. maj fra 10.00 til 18.00 afholder OnePlus to eksklusive pop-up-events i hhv. København og Aarhus. Det sker i Telia, Søndergade 58, Aarhus og  YouSee, Frederiksborggade 5, København. OnePlus kører efter ”først-til-mølle” princippet og råder derfor fans til at komme til pop-up-eventet i god tid.

Priser på de nye mobiler bliver således:
OnePlus 7 Pro 6GB + 128 GB Mirror Gray 5.399 kroner
OnePlus 7 Pro 8GB + 256 GB Mirror Gray 5.699 kroner
OnePlus 7 Pro 8GB + 256GB Almond 5.699 kroner
OnePlus 7 Pro 8GB + 256 GB Nebula Blue 5.699 kroner
OnePlus 7 Pro 12GB + 256GB Nebula Blue 6.399 kroner
OnePlus 7 6GB + 128 GB Mirror Gray 4.299 kroner
OnePlus 7 8GB + 256 GB Mirror Gray 4.799 kroner
OnePlus Bullets Wireless 2 N/A Sort 799 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere