Home » Forskning » Rumsonderne hvisker ude fra universet
Rumsonderne hvisker ude fra universet

Rumsonderne hvisker ude fra universet

Share

Her på Jorden er vi spundet ind i lynhurtige netværk. Sådan er det ikke i verdensrummet. Derude i fjerne hjørner af solsystemet må den amerikanske rum- organisation NASA’s sonder nøjes med nærmest at hviske i slowmotion om de opdagelser, de gør.

Det var en bedrift af de helt store, da NASA’s sonde New Horizons nytårsdag passerede en kegleformet klippe, Ultima Thule, i den fjerne del af vores solsystem, som kaldes Kuiperbæltet. At kunne flyve tæt forbi et himmellegeme, der kun er 35 kilometer langt med en afstand af 3500 kilometer, 6,6 milliarder kilometer væk fra Jorden – og det med en hastighed på 14 km/sek. – er mildt sagt forbløffende.

Mens mange danskere endnu plejede et værkbrudent hoved efter en sjov nytårs-aften, jublede staben bag den amerikanske rumfartsorganisations sonde så højlydt, at begejstringen endte som en af dagens store nyheder på de globale tv-stationer. Men når det handler om kommunikationen fra sonden, er tallene knap så imponerende. Det er efterhånden nogle måneder, siden passagen skete, men endnu er langtfra alle data fra forbi-flyvningen – for eksempel de mange fotooptagelser – ankommet til Jorden.

16 måneder undervejs

Det var også sonden New Horizons, som tre år tidligere havde opdaget, hvordan miniplaneten Pluto og dens måne Charon egentlig så ud. Også dengang var det en tålmodighedsprøve (der var ventetiden værd) at se billeder og videnskabelige data tikke ind. For nok har vi hernede på Jorden fået kvikt, trådløst internet. Vi har lynhurtige telefonlinjer. Og vi har et tæt væv af radiokommunikation plus satellit-tv med sekunders forsinkelse. Sådan er det ikke ude i det fjerne, kolde rum. Derude skal der økonomiseres med kræfterne. NASA’s sonder nærmest hvisker med rumcentret i USA, og denne hvisken foregår i slowmotion.

Det tager 16 måneder at få alle data ned til Jordens overflade og behandlet dem. Alene afstanden er en forhindring. New Horizons kommunikerer med radiobølger. Og selvom de bevæger sig med lysets hastighed, er de 4,5 timer om at nå ned til Jorden. Tilsvarende tager det 4,5 timer at sende en besked til sonden om for eksempel at ændre kurs. Så den slags beslutninger skal tages i god tid.

Alle videnskabelige data, fotooptagelser og andre informationer er lagret digitalt på to flash-harddiske (lig et SD-kort). Før de kan sendes afsted bliver de komprimeret og reformateret til højfrekvente radiobølger, der kan håndteres af sondens radiokommunikationssystem – hvorpå de sendes afsted gennem rummet fra en 2,1 meter stor parabol, der både rummer en sender og en modtager.

Sender med blot 12 watt

Men antennens output er helt nede på 12 watt. Det kan dårligt nok få en gammeldags glødepære til at lyse. Og signalet fra jorden er nede på en milliontedel af en milliardtedel watt. Så er der transmissionshastigheden. Her nede på Jorden sidder vi og hygger os med internethastigheder på over 100 Mbps. Men sonden kan kun sende data med en hastighed mellem 1 og 2 Kbps. Det er 50.000 til 100.000 gange langsommere. Sid stille og vent på, at en hjemmeside dukkede op på din pc i den hastighed. Der skulle brygges noget kaffe, før den dukkede op. Årsagen til den lave data-hastighed er den store afstand og ønsket om ikke at rutte med energien ombord på sonden.

En godt to meter stor parabolantenne på sonden New-Horizons sender og modtager svage signaler. Alle billeder sendes som radiosignaler.

Den fjerneste sonde

New Horizons er historiens hurtigste rumsonde, men ikke den, som er nået længst fra Jorden. NASA’s Voyager 1-sonden forlod Jorden i 1977, og den er nu over 20 milliarder kilometer væk. Radiosignaler fra denne sonde er 19 timer om at nå frem til vores klode. Også her sker det med lysets hastighed, så man kan sige, at Voyager 1 nu er 19 lystimer fra Jorden. Det er langt, men i verdensrummet kun som et astronomisk stenkast. Den nærmeste sol bortset fra vores egen er Proxima Centauri, og den befinder sig hele 4,25 lysår fra der, hvor du sidder lige nu. Det er 39.447 lystimer!

TAGS
NASA
Rumsonde
solsystemet

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S