Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Routere [STORTEST]: Sæt turbo på dit Wi-Fi-netværk

Har du kontrolleret alderen på din router? Hvis den er ældre end din mobiltelefon, er der risiko for, at dit trådløse netværk er irriterende langsomt. AOD tester her otte routere, som sætter skub i dit netværk.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Har du talt med din router for nylig? Router ...? Du ved, den boks med lysende og blinkende indikatorer, du i sin tid fik fra din internetudbyder eller selv købte for at få bedre Wi-Fi-dækning – og som du har gemt af vejen i et teknikrum eller et endnu mere utilgængeligt sted i dit hjem.

I vores netværk har vi hørt om ophidsede dialoger mellem utilfredse brugere om usmarte gadgets, siden den grimme corona vendte op og ned på de flestes arbejdsliv og fritid. Lidt surfing og streaming kræver ikke alverden af en router, men når en statistikfamilie på to voksne og nogle unge på samme adresse skal passe deres arbejde og undervisning – og underholdes og deltage i sociale aktiviteter – i den virtuelle verden, kan der blive endnu en teknologisk udfordring at løse.

Måske er din nuværende router bare for gammel, så dit trådløse netværk er håbløst langsomt. Din smartphone har du – statistisk – i omkring 18 måneder, før du køber en ny og sandsynligvis stærkere model. Men hvad med din router – hvor gammel er den? 

Selv om en router ikke har en skærm, du kan komme til at smadre, bør den ikke være meget ældre end dine bærbare enheder, for ellers følges teknologierne ikke optimalt ad.

Din nye router

Den nemmeste beslutning at træffe, når du vælger router, er, hvilken klasse den skal tilhøre. Du kan i praksis kun vælge mellem den forholdsvis nye Wi-Fi 6- og den ældre Wi-Fi 5-standard, og for de samme penge er det nyeste normalt at foretrække.

Men routere kan være forskellige på mange andre punkter. Tre frekvensbånd kan være bedre end to; flere og/eller hurtigere tilslutninger kan give en vis fremtidssikring; en højere hastighedsklasse, f.eks. AX5400 i forhold til AX1800, kan give hurtigere streaming; og så videre. En router bør stå centralt og synligt i et hjem, og så må den helst ikke være alt for hæslig at se på. Hos energibevidste forbrugere kan strømforbruget betyde noget, for en router bør være tændt 24/7. Og endelig er der prisen. Disse og flere parametre prøver vi at forholde os til i den test, du læser nu.

Om denne test

I testen demonstrerer routerne deres evner med de samme tre klienter – to smartphones med henholdsvis Wi-Fi 5 og Wi-Fi 6 samt en laptop med Wi-Fi 6. Alle routerne er installeret fra scratch, ligesom al firmware og anden software er opdateret til de seneste versioner.

Vi har foretaget i alt 45 hastighedsmålinger med hver router på fem lokationer i vores testmiljø, i alt 360 resultater. Og så har vi ikke medtaget alle de gentagelser, som er nødvendige for at sikre tilstrækkeligt konsistente opgivelser.

Testresultaterne fremgår af en tabel for hver enkelt router, og for at lette overblikket har vi også brugt vores AOD_CPI (Connected Performance Index), en talværdi, der fremkommer ved at addere de 15 målte downloadhastigheder for hver router.

Vores internetforbindelse hos YouSee er ikke nogen flaskehals. Den og det tilhørende modem er løbende blevet opgraderet, senest til 1000/500 megabit på papiret og omkring 950 Mbps download plus 560 Mbps upload i praksis. Så højt kommer trådløse forbindelser ikke op på Speedtest-speedometeret, men de bedste routeres Wi-Fi-del kan komme imponerende tæt på kablede opkoblinger.

Sådan læser du skemaerne

På hver lokation har vi registreret tre data: Ping, Down(load) og Upload.

Ping kaldes også responstid, latenstid eller blot signalforsinkelse og måles i millisekunder (ms). Med ganske få undtagelser lander alle pingtider i denne test i området 8-10 ms. De laveste tal er bedst, men afvigelserne på denne parameter er i vores testmiljø for små til at have nogen praktisk betydning, og selv hardcore-gamere kan blive lykkelige.

Download- og uploadhastighed måles i Mbps (millioner bit pr. sekund), og de højeste tal er bedst.

Downloadhastigheden er den vigtigste måling, fordi den bestemmer, hvor hurtigt og hvor godt du og resten af husstanden kan hente indhold, typisk i forbindelse med streaming. 

Uploadhastigheden har især betydning for, hvordan du opleves af andre deltagere ved videokonferencer. Hvis du er den lykkelige bruger af et højopløseligt 4K-webkamera, vil det være fint med 25 Mbps eller mere, men ellers er almindelig upload ikke den store udfordring for nogen bredbåndsforbindelse.

Det er selvfølgelig rart at kunne sende meget store filer i en fart, men man kan arbejde med andre ting imens – eller snuppe en kop kaffe.

Udfordrende lokationer

Som enhver mobiltelefonbruger alt for godt ved, er der ”huller” i selv de bedst dækkede områder, hvor der bare ikke er signal.

Knap så slemt er det i vores testmiljø, men et nærstudie af vores skemaer afslører, at tv-stuen i stueplan – nogle få meter og en etageadskillelse over routerens plads i kontoret i kælderen – er en udfordring, men igen påvirkes nogle routere mindre end andre.

Mere forståeligt er det, at radiosignalerne svækkes, når de skal passere et par vægge og etageadskillelser på deres vej op til første sal. Også her kan der være stor forskel på, hvor meget båndbredden skrumper ind. Med de på dette punkt bedste routere kan vi streame med omkring 200 Mbps på første sal, og andre leverer så lidt, at det kan være ligegyldigt.


Dette skærmskud stammer fra AODs Acer-laptop med Wi-Fi 6-modul. Med trådløse hastigheder som disse kan mange undvære kablede netværksforbindelser.

2,4 GHz vs. 5 GHz

Samtlige testede routere kan arbejde på begge godkendte frekvensbånd. Kort fortalt har 2,4 GHz længst rækkevidde, mens 5 GHz kan overføre størst båndbredde.

Til testen har vi sat alle routerne til automatisk at vælge det bedst mulige frekvensbånd til hver klient. Det fungerer godt med de fleste routere og lokationer, men nogle gange bliver en klient og/eller router hængende på et ”forkert” frekvensbånd. Hvis en klient performer dårligt, for eksempel på vores førstesal, kan forklaringen være, at den bruger 5 GHz med begrænset rækkevidde. Omvendt kan hastigheden virke uforholdsmæssigt lav på et sted med kraftige signaler, og det kan skyldes, at kommunikationen foregår på 2,4 GHz.

I begge disse situationer lyder vores bedste råd: Gå ind i klientens indstillingsmenu, slå Wi-Fi fra, vent nogle sekunder, slå Wi-Fi til igen, og vælg det ønskede netværk. Så tvinges smartphonen eller laptoppen til at vælge den bedste forbindelse, og det kan være nok til at få hastigheden op på det mulige niveau.