D-Link DIR-895L [TEST]: Router til rige drengerøve

D-Link DIR-895L [TEST]: Router til rige drengerøve

Share

D-Links top-router D-Link DIR-895L er formgivet som et radar-usynligt stealth-objekt, men det rødlakerede kabinet og de 8 antenner gør den omtrent lige så diskret som en klassisk Chevrolet Corvette

Alt om DATA har på det seneste testet flere router-løsninger, som kan tåle at stå fremme i selv det mest minimalistiske boligmiljø. Denne gang vender vi tilbage til nørd- og gamer-verdenen, hvor performance er konge, og designet overhovedet ikke kan blive sejt nok.

D-Link er langt fra den eneste producent af netværksudstyr, som bygger routere med mange eksterne antenner, der både kan øge rækkevidden og med en stor kasse tålmodighed fintrimmes til optimal dækning. Men hvor andre firmaers routere fremtræder i mere eller mindre trist sort, har D-Link nærmest patent på en meget let genkendelig, dybrød højglans-lakfinish, der er umulig at overse.

Se også:  TP-Link Archer C2300 [TEST]: Billig power til dit Wi-Fi
Specifikationer i top

”AC 5300 MU-MIMO Ultra Wi-Fi Router” er det fulde navn på D-Links aktuelle top-router, som også hedder DIR-895L og står på skuldrene af flere, lavere specificerede modeller i samme design.
Som sædvanlig står ”5300” for routerens totale teoretiske båndbredde ved samtidig udnyttelse af to 5 GHz- og et enkelt 2,4 GHz-frekvensbånd. I denne klasse er der ikke mange huller på udstyrslisten, som bl.a. omfatter MU-MIMO, der i princippet giver hver af op til fire brugere med kompatibelt grej en router for sig selv, 4 x 4 samtidige datastrømme, SmartConnect til valg af det bedst mulige af de tre frekvensbånd og Advanced AC SmartBeam til fokusering af Wi-Fi-signalerne. Og så må vi ikke glemme de 8 antenner – det højeste antal på en router i AC-klassen. D-Link anbefaler, at antennerne ikke stritter lodret op, men orienteres udad og bagud i en vinkel på 45 grader i forhold til underlaget. Det er fint, men så kommer routerens fodaftryk også helt op på 57 cm i bredden og 33 cm i dybden.

Se også:  AVM FRITZ!Box 7590 [TEST]: Lynhurtig router dækker hele hjemmet

En usædvanlig feature er en Router/Extender skydeomskifter på bagsiden, der gør det muligt at bruge DIR-895L som extender i Access Point- eller Media Bridge-indstilling. Denne og alle mange andre finesser er udførligt beskrevet i en 248-siders PDF-manual.

Del denne