Home » Smart hjem » Roidmi RS70 [TEST]: Techsmart støvsuger med gulvvask og kalorietæller
Roidmi RS70 [TEST]: Techsmart støvsuger med gulvvask og kalorietæller

Roidmi RS70 [TEST]: Techsmart støvsuger med gulvvask og kalorietæller

Share

Den støvsuger ikke bare med stor effektivitet, den stilsikre ledningsfri Roidmi-model vasker også dit gulv og er endda i stand til at vise din kalorieforbrænding i den tilhørende mobilapp

Støvsugere er ikke noget, du ser ofte på dette site. Roidmi RS70 gør sig imidlertid selvskreven. Den er nemlig spækket med smart teknologi.

Der er tale om en ledningsfri støvsuger, så et kabel er du ikke bundet af. Du skal blot lade Roidmi op efter cirka 80 minutters brug – enten med et stik direkte i støvsugeren eller på et magnetisk ladeophæng, som kan placeres på væggen.

Klarer enhver type gulv

Batteritiden er afhængig af, hvilken sugestyrke du anvender. Ved Max er den knap så lang; til gengæld opnår du en sugekraft, der fuldt matcher en kablet støvsuger.

Støjniveauet er ret højt ved denne styrke (ved standardstyrke er det imidlertid en støjsvag støvsuger), men rengøringen er effektiv, ikke mindst på grund af Roidmis elektrificerede mundstykke, der kan suge støv, mider og skidt op fra stort set alle gulvoverflader. Det kan være tæpper, fliser og selv et halvfugtigt badeværelsesgulv, da mundstykket er vandafvisende. Det har også kraftigt lys indbygget, så du tydeligt kan se den overflade du rengøre, selv i dunkle omgivelser.

Se også:  Ecovacs Deebot Ozmo T8 AIVI [TEST]: Robotstøvsugeren går udenom dit rod

Grundig gulvvask

Som et suverænt stykke tilbehør medfølger et vaskemundstykke. Det forvandler RS70 til en toptunet moppemaskine. Fyld vand og sæbe i den medfølgende rensestation, lad vaskemundstykket køre en tur i det, så kan du give gulvet en grundig vask, uden at skulle ned på knæ og skrubbe. Det er ret effektivt, især hvis man sørger for at gøre det jævnligt. Vaskemundstykket kører med en rotation på 200rpm eller 10m²/min og bruger SmartChip-teknologi til kontrol af vandtilførslen, så vaskerondellerne holdes konstant fugtige, men ikke våde. Gulvet er derfor hurtigt tørt igen og hvis du sætter mundstykket på rensestationen efter brug, så tørrer den det for dig.

Stilsikkert design og smarte funktioner

Roidmi RS70 har et elegant design, der med sit stilrene metalliske look glider nemt ind i en velindrettet bolig. Designet står i skærende kontrast til farveskingre design hos en vis storkonkurrent på området.

På fronten er et LED-display i farver, hvor du kan se basale informationer som sugestyrke og batteriniveau. Slut RS70 til din mobil via Bluetooth, og du får adgang til langt mere info om blandt andet rengøringstid, støvbeholderkapacitet, filterstatus og ikke mindst, hvor mange kalorier du har forbrændt under din rengøring. Det er en ret sjov detalje, der kan være med til at øge motivationen for at gøre rent.

Se også:  Gør dine gamle lamper smarte med billig adapter

Snavset kommer ind, men ikke ud

Støvbeholderen er nem at tage af og konstrueret med et one-click-system, så man undgår at komme i kontakt med snavs, når man tømmer den. Den er samtidig forsynet med antibakterielt filtreringssystem, så den luft, der slipper ud, er helt ren. Sammen med mundstykket, der ligeledes har antibakterielle egenskaber, skal støvsugeren faktisk kunne bidrage til et forbedre indeklima.

RS70 kommer med et fint udvalg af tilbehør. Dertil medfølger et møbelmundstykke, der fjerner støv fra møbler, lamper og andre steder, det er vanskeligt at nå, samt en ekstra lang multifunktionsbørste til rengøring af hjørner, bilsæder og smalle områder.

Fornuftig pris

Roidmi RS70 er ikke billig, men prisen er faktisk ganske rimelig i forhold til, hvad den leverer. Det er svært at finde et stærkere bud, hvis du er ude efter en effektiv – og særdeles veludrustet – ledningsfri støvsuger.

Dommen:

Kvalitetsindtryk: 5
Brugervenlighed: 6
Funktioner: 6
Ydelse: 5
Pris: 4

Samlet: 5

Vejledende pris for Roidmi RS70: 4.499 kroner


TAGS
roidmi
smart hjem
smart home

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S