Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Tastatur til den seriøse sofa-gamer

Roccat Sova MK er et gaming-lapboard af dimensioner!.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Med Sova vil du sejre fra din sofa”. Det kunne være et nærliggende postulat. Roccat Sova er nemlig os bekendt en af verdens første gaming- lapboards. Hvilket dækker over et gamingtastatur med integreret musemåtte/musefelt. Hvor mange spiller på en spillekonsol tilsluttet tv’et, så kan det ofte føles noget mere akavet at spille sine pc-spil foran tv’et, da man ikke kan sidde komfortabelt med sit tastatur og sin mus. Det problem løser Sova på fornuftig vis, følelsen er lidt uvant, når man er vant til at sidde foran computeren, men det virker.

Enheden er fremstillet i fiberforstærket plastik, det bevirker, at der absolut ikke opstår vrid i lapboardet, når man spiller. Vægten er holdt på rimelige 2,35 kg sammen med de fire meget store, bløde aftagelige skumfødder, gør det brugeroplevelsen mere behagelig, end man skulle tro. Tastaturet forbindes til tv’et via et 4 meter kabel med USB-stik. For at hindre at man falder i ledningen, så det hele ryger på gulvet, er kablet samlet i et stik nær lapboardet, der bør gå fra hinanden.

Sova er som sagt meget kraftigt opbygget, men der er også taget hensyn til normal slitage, da såvel musepladen og håndledsstøtten foran tastaturet er udskiftelige. Der er endvidere kabelkanal og medfølgende kabelholder således, at man ikke skal bekymre sig så meget om kablerne, som man ellers skulle. Når Sova er tilsluttet tv’et, og tv’et tilsluttet til ens computer via HDMI, er man klar til at begynde. Det vil sige, man mangler lige at isætte sin mus, og velsagtens ens headset i de to USB-porte, der befinder sig bag på enheden rettet mod tv’et, derfor kabelkanalen.

Sova findes i to versioner, et med mekanisk tastatur Sova MK, som er det vi har testet, og et med membram. Det, vi har testet, har et godt klassisk tastatur fra Roccat, hvor tasterne har den rette vinkling i forhold til, hvorledes man sidder med tastaturet. Der er et fornuftigt feedback, anti ghosting så tastatur-input ikke lammes, når man rammer flere taster samtidigt.

Tastaturet har blåt baggrundslys i seks forskellige intervaller, og det hele styres af Swarm-softwaren, der administrerer tastaturets og en eventuel Roccat mus’ funktionalitet. Sova kan virke som en kuriøsitet, men det er faktisk en god løsning. Pris: 1599 kroner.